Maddison

THIRTEEN

Maddison's synsvinkel

Sollyset rammer mine øjne præcist og ligemeget hvor meget jeg vender og drejer vil det ikke gå væk. Til sidst er jeg er jeg efterladt med ingen andre muligheder end at stå op. Jeg er stadig skide træt, og det noget absolut lort at jeg skal have det sådan er på en fredag. Mor og far har begge fri idag hvilket er lort. Jeg ville virkelig gøre alt for at undgå at fortsætte vore samtale fra i nat. Jason er nok den værste dem alle. Han er stædig og målrettet, og jeg ved at han ikke stopper med at være på nakken af mig til han får alle detaljer om hvad jeg lavede igår. Jeg gider slet ikke at gøre noget ud af mig selv og ender med at tage er par joggingbukser og en stor hættetrøje. Jeg sætter mig hår op i en knold og tager intet makeup på. Jeg tager min taske, lister stille ned af trappen og hen mod døren. "Maddison!" Hører jeg Jason råbe. "Ja?" Svarer jeg med en fremtvinger rolig stemme. "Du kører med mig" siger han. Og kommer ned af trappen. "Nej, det fint, jeg vil gerne gå" svarer jeg. "Der var ikke er spørgsmål" siger han, går loge forbi mig og hiver døren op. Jeg følger kejtet med og prøver at følge med. Lige nu orker jeg virkelig ikke at diskutere med Jason over noget som helst. Jeg sætter mig ind i bilen og det samme gør han. Mine forventinger om en akavet stilhed kommer ikke til at ske, for lige efter han tænder motoren begynder spørgsmålene. Jeg svarer ham ikke, hvilket gør at han bliver meget aggressiv. "Hvorfor var du sammen med Alec igår?!" Råber han. "Fordi" svarer jeg endelig. "Fordi hvad?" Siger han lidt roligere. "Fordi jeg faktisk rigtig godt kan lide Alec!" Lyver jeg.
"Du kan lide Alec!" Starter han. "Kender du ham Overhovedet, ved du hvilke ting han er blevet rodet ud i og hvilken type han er?! Alec er et dårligt menneske som jeg ikke vil have at du render rundt med! Forstår du det?!" Afslutter han. Jeg er mundlam. Hvad skam man svare til sådan noget? Det lyder jo næsten som om han faktisk bekymre sig for mig hvilket er BULLSHIT! Han gør det sikkert for at virke god overfor mor og far. "Du skal ikke bestemme hvem jeg render rundt med" siger jeg stille. Han banker sine hænder ned i rettet. "Du fatter jo ikke en skid!!" Råber han. "Du er så fucking naiv, Maddison!" Råber han. "Stop, Jason" afslutter jeg. "Det nytter aligevel ikke noget"

Resten af turen er stille og stemning er rimelig trykket. Jeg kan mærke at Jason virkelig har Lyst til slå mig i hovedet med kæmpe stor spade, og jeg kan egentlig godt forstå ham, men så aligevel ikke. Hvem er han til at kontrollere mit liv?

"Jeg kører dig hjem efter skole" siger han da han er falder til ro. "Jeg skal noget efter skole" lyver jeg igen. Jeg vil virkelig gøre alt for at undgå at skulle forklare alt hvad der skete igår. "Okay? Så aflys" siger han. Jeg skulle lige til at åbne døren da et klik lyder. "Undskyld mig?!" Siger jeg og kigger ondskabsfuldt på ham. "Fortæl mig hvad der skete" siger han og kigger ligeud.
"Åben døren" svarer jeg. Han giver hurtigt op (hvilket jeg ikke havde forventet) og åbner døren. Jeg træder hurtigt ud og går med taske skridt mod hovedindgangen. "Maddison!" Hører jeg bag mig lige da jeg skal til at tage fat i håndtaget. Jeg kigger bagud og ser den eneste person som jeg har lyst til at være omkring. "Hey Daniel!" Råber jeg begejstret. "Hvor har du været?" Siger jeg og trækker ham ind i et kram. "Hva så!" Siger han han og lader som om han ikke har hørt det. "Ikke så meget..." svarer jeg og lader det ligge. "Det tror jeg ik lige!" Siger han med et smil på læberne. "Jeg har hørt rygter om en visse Alec benson" siger han og hungrer efter drama. "Vi snakkede bare lidt..." lyver jeg. Jeg ved godt at jeg kan stole på Daniel, men jeg er fast besluttet på at det der skete med Alec er fortid, en fortid som jeg ikke vil dele med andre, da jeg selv gerne vil glemme den. "Kom nuuuu!" Beder han. Jeg ruller med øjnene tager fat i hans arm og går med store skridt ind af døren.

HUHUUUU
SPOILER ALEEEERT!!

DRAAAMAAA I NÆSTE
KAPITEEEEL!