THIRTY-THREE

1.4K 27 3
                                    


Resume:

Da Maddison's forældre får nyheden, om at hendes farmor ligge syg på hospitalet i Canada, træffer hendes far den beslutning, at de skal ned og besøge hende i tilfælde af at det bliver den sidste gang. Maddisons bror, Jason, er dog ikke i stand til at tage, fordi at han har en stor prøve.

Maddison's synsvinkel

"Jeg er sikker på at hun nok skal klare den" mumler mor til far bag mig. Jeg læner mig tilbage i flysædet og lukker øjnene.jeg kan ikke tro at bedste måske skal dø. Hun har altid været der for mig, altid fodret mig med sin dejlige cookies, altid trøstet mig da mor og far blev sure... og nu er hun snart væk. Og Jason den lille lort. En test frem for verdens bedste farmor? Hvis hendes tid virkelig er kommet, hvilket er meget sandsynligt, og det ved Jason også godt, så vælger han bare en lille dum test? Altså lærerne ville kunne forstå at det måske er sidste gang vi nogensinde ser hende, og dermed ville han nok få lov til at tage testen lidt senere!?

"Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre" klynker far og prøver desperat at samle sig. "Det skal nok gå Louis" trøster mor. Mor og far har altid været på samme side omkring alt. Mor gik dog helt amok da hun opdagede at far stadig var venner med sin ex på facebook. De snakkede ikke i flere dage... ud over det har de aldrig rigtig haft store skænderier. Det varmer hjertet. Mange af mine folkeskole venners forældre er skilt, og børnenes smerte og frustration er næsten værre en forældrenes. Jeg er virkelig utrolig taknemmelig for at mine forældre kan enes og stadig er sammen.

~~~

Vi finder hurtigt vores kufferter, og før noget andet er vi allerede på vej mod hospitalet. Far er urolig og mor har et sønderknust udtryk i ansigtet. Jeg ved at der nok kommer til at ske noget, men det først nu det går op for mig at død faktisk er en mulighed. Det er utrolig hvordan en person bliver født, lever et liv, dør, og bliver glemt i løbet af et par årtier. Det er egentlig sørgeligt.

Hospitalet er stille og næsten helt tomt. Det er godt nok også sent, men det her er ikke lige hvad jeg havde regnet med.

Vi finder hurtigt stuen som farmor ligger i. Far tæver et sekundet før han åbner døren, men åbner den så.

Der ligger hun.

Mit hjerte synker da jeg ser hende, og det er som om at det først er gået op fir mig nu hvad der egentlig sker. Jeg bryder ud i tårer bare ved synet af hende. Hun plejede at være så frisk og energisk, at det er helt urealistisk at de hende i sådan en tilstand.

Mor tager armen rundt om mig og vender mig med rykken til hende.

"Det er okay skat, hun sovet bare" siger hun. Det vidste jeg godt, men at se hende helt hvid og svag er helt ubegribeligt. Jeg tører mine tårer væk og snøfter de sidste gange før jeg vender mig mod hende. Far sidder allerede på stilen ved siden af sengen og har et godt greb om hendes hånd. En tårer triller ned af kinden på ham, men han tører den hurtigt væk. Jeg sætter mig ved siden af ham og hviler mit hovede på hans skulder. Jeg lukker mine øjne og lytter grundigt til stilheden da jeg pludselig hører noget. Et host, et svagt host.

Jeg lukker øjnene op og kigger ivrigt på farmor.
"Louis" siger hun med en svag gammel stemme.

Fars øjne bliver våde og han strammer grebet om hendes hånd.

Hun flytter så blikket og kigger hen på mig. "Maddison min lille skat" fremtvinger hun. Jeg smiler falskt til hende og kan ikke holde tårerne tilbage. Hun vender langsomt hovedet og smiler sit gamle smil til mor. "Ava" siger hun. "Vi er lige her" forsikrer mor og aer stille hendes arm. Hun kigger forvirret rundt og får derefter et forvirret udtryk i ansigtet. "Hv-hvor er Jason?" Spørger hun og rynker brynene. Mor kigger på far og sukker. "Han kunne desværre ikke komme" svarer far og kigger ned på hendes hånd. Hendes forvirrede udtryk bliver afbrudt af en læge. "Goddag" siger hun muntert som alt er det fineste orden. "I må være fru lakes familie" fortsætter hun og smiler stort.

Far nikker og rejser sig fra stolen. "Kan jeg lige få et ord med dig" siger hun og smiler til far. Han nikker og går hen imod hende. De forlader rummet i en akavet stilhed.

Kort tid efter kommer de ind igen. Far går først med et fortabt udtryk i ansigtet. Farmor er faldet i søvn igen, hvilket er godt ud fra fars ansigts udtryk.

"Jeg har dårlige nyheder"....

Hej venneeer!

Jeg håber at i har haft en god jul og et godt år, for det har jeg!❤️

De sidste par måneder har dog været travle og virkelig kaotiske.

Jeg har virkelig i en kort periode oplevet flere ting end jeg har i løbet af hele mit liv...

Jeg er blandt andet stødt på en klassisk fuckboy🙄

Men jeg er okaaaay!❤️🥰

See uuu

MaddisonWhere stories live. Discover now