Maddison

SEVEN

Maddison's synsvinkel

Det første jeg ser når jeg træder ind i skolen er en flok elever henne ved den store opslagstavle hvilket minder mig om football holdet. Jason gjorde det klart igår at de havde fjernet mig, men Brandon hentydede til noget andet. Da de fleste elever er gået går jeg over for at se om jeg faktisk har en chance. Mine øjne leder som vilde rovdyr efter mit navn. Da jeg har gennemgået hele listen uden at finde mit navn undslipper et suk. "Jo! Vi giver hende en chance det er kun fair sådan selvom jeg godt ved at hun sikkert ikke engang kommer igennem første diciplin" hører jeg. På samme tid går Jason og Brandon hurtigt forbi i gangen, men stopper da de for øje på mig. "Du kommer bare til prøverne" siger Brandon stresset og går videre med Jason i hælene. Jeg kan ikke lade vær med at smile lidt for mig selv. Det betyder dog ikke at jeg ikke er skuffet. Både Brandon og Jason tror ikke på mine evner og hvis jeg skal være helt ærlig ville jeg være ligeglad hvis ikke det var den der skulle bestemme og jeg skal med på holdet.

Jeg besluttet mig for at jeg gerne vil have en uddannelse og deltager som altid i geografi timen. Ikke at det er sjovt.... jeg får dog særlig ikke meget ud af det, da jeg ikke kan tænke på andet end football.

Klokken er 15.45 og jeg har efter et helt århundrede fri. Prøverne er om en uge så jeg har ikke særlig lang tid til at træne. Jeg for øje på Jason som går sammen med ham bøssen fra igår. Jeg løber over til ham og tigger om at han skal køre mig hjem, men nej for min bror vil gerne have at jeg bliver kidnappet, voldtaget og så myrdet. Jeg sætter kursen modvilligt hjemad, men lige da træder ud begynder det at styrt regne. Jeg sætter farten op og nærmest løber hjem. Der er bare lidt langt at løbe. Jeg kommer til en stille gade da en Range Rover dukker op ud af det blå. Jeg drejer til siden og det samme gør den. Jeg stopper og og det samme gør den. Min hjerte begynder at banke og nu tror jeg virkelig hvad havde joket om for 10min siden faktisk kunne blive til virkelighed. Jeg begynder at løbe og bilen sætten kun farten og. Lige pludselig stopper jeg og samler mod til mig. Jeg kigger koldt på bilen og kan ikke se hvem Der sidder der inde. Døren til bilen åbner og ud kommer.....

Megeeeet kort kapitel.

Undskyld så mange gange for ikke at udgive i flere måneder, men mistede min profil. Skrev en lille tekst om at jeg ville fortsætte på min anden profil, men det gjorde mig så ked af det.

Kunne ikke opgive denne profil så jeg prøvede alle koder jeg overhovedet kunne og til sidst lykkedes det!

Så jeg er TILBAAAAAGE BITCHEEEES!