Maddison

TWENTY-NINE

Maddison's synsvinkel

Jeg kigger ned over byen. Wow. Det er utroligt så meget der foregår ud over vores eget pis. Det er utroligt så hvor mange andre sjæle der lever i kun denne by.

Jeg vender mig om og ser Alec ligge i sofaen. Jeg smider mig ved siden af ham og tager et stykke pizza. "Hvorfor har vi aldrig været på dit tag før?" Spørger jeg fornærmet. Han griner kort og tager en tår af sin Øl.

Der er stille i et stykke tid. Ikke en akavet stilhed, men en dejlig beroligende stilhed.

"Alec?" Spørger jeg ud af det blå og lægger hovede på hans bryst. "Hmm" svarer han. Jeg tøver er øjeblik og overvejer seriøst om jeg skalaer det ligge. "Jeg... jeg har snakker med bella" starter jeg. Han virker uinteresseret, men aligvel ikke. "Hub fortalte mig om Alissa" siger jeg langsomt. Han sætter sig hurtigt op og kigger uroligt på mig. Han sukker dybt op kigger op i himlen. "Det fint" mumler jeg. "Jeg dømmer dig ikke". Han kigger ned igen. "Det ved jeg du ikke gør" svarer han og kigger såret på mig. En tårer triller ned af hans kind, men gan tører den hurtigt væk. "Hun vil ikke lade mig se hende" klynker han. Jeg sætter min hånd hånd på hans skulder og trækker ham derefter ind i et kram. "Ikke længere" hvisker jeg ind i hans øre. Han trækker sig og kigger håbefuldt på mig. "Hvad mener du?" Spærrer han og tører sine tårer væk. "Bella er ikke et ondt menneske" starter jeg. "Men hun er bange, og det ser ud til at hun elsker Alissa mere end noget andet. Vi bliver bare nødt til st overbevise hende..." siger jeg. Jeg sukker ulykkeligt. "Det nytter ikke noget" svarer han. "Hun hader mig"

Jeg kigger grublende ned i mine hæbder. "Jeg har en ide" siger jeg. Min ide er ikke genial overhovedet, det er faktisk præcis den samme som før. Pres Bella indtil hun giver sig.

Han lægger dig ned og jeg lægger min ved siden af ham. Han aer mit hår og kysser mig på panden. "Du sød" siger han med er knæk i stemmen.

~~~

Once again, mandag. Normalt hader jeg mandag, men idag er anderledes, idag har jeg tænkt mig at føre en forskel!!

Ahaha, for sjov.

Jeg har en god følelse omkring idag. Jeg tager et par sorte jeans på og en hvid, stram, rib t-shirt. Mit hår lader jeg være løst og min makeup er som sædvanligt meget let. Jeg tager min sorte Nike presto sko på og finder vej ned i køkkenet. "Godmorgen!" Siger jeg og giver min mit et kram. "Der er vist en der er i godt humør" svarer hun krammer mig tilbage. "Vil du have en pandekage" spørger hun og vender en pandejage på panden. Jeg nikker og sætter mig hed bordet. Kort efter kommer Jason og sætter sig skråt over for mig. Mor kysser ham på panden og sætter sig ved siden af. "Hvor er far?" Spørger Jason i sekunder far kommer gående ind. Han sætter sig ved bordenden og kigger trist på os. Den gode stemning er nu blivet trist og Ubehagelig. "Det er godt i alle er her" fremtvinger han ud af sig. Mir kigger bekymret på ham og stopper med at dele pandekager ud. "Jeres farmor er blevet meget syg" fortælle han. Mor gisper pg rejser sig hurtigt. Hun sætter sig på hug ved siden af ham og aer stille hans arm. "Jeg tager til Canada imorgen for at besøge hende" snøfter han. Det er så tydeligt hvor svært det er for han at holde tårerne tilbage. "Jeg tager med" siger mor kort og kysser han på hånden. "Det gør jeg også" nikker Jason og kigger chokeret ned i bordet. "Også mig" tilføjer jeg hurtigt. Far kigger taknemmeligt op på os. "Jeg elsker jeg virkelig" siger han sørgeligt.

Der er stilhed i et godt stykke tid før mor bryder den. "I bør se at komme af sted" siger hub og prøver håbeløst at gøre stemningen bedre, mest fordi hun selv er helt nede og trist. Jason nikker og rejser sig op. "Kom Maddison" siger han kort og chokeret. jeg rejser mig hurtigt op, giver mor og far en krammer og går ud til bilen.

"Fuck, fuck" mumler Jason. "For fanden!" Råber han han og slår en hånd ind i rettet. Bilen begynder at bibbe, men Jason kontrollere hurtigt sig selv og stopper det. Han begynder ud af der blå st græde. Wow. Jeg føler mig virkelig ækel, fordi jeg ikke græder. Er jeg virkelig så kold venner?

"Jason..." trøster jeg. "Jeg kommer ikke til at se hende en sidste gang" flæber han. Jeg rynker brynene. "Jeg tror altså ikke st hun dør før imorgen" svarer jeg forvirret. Han snøfter og fjerner tårerne. "Jeg ikke tage med" siger han med et knæk i stemmen. Jeg kigger analyserende på ham. Hvad fanden? Hvad skal han som er vigtigere end at se sin døende bedste mor?!

"Jeg har en vigtig test. Den tæller 12% af mine karakterer" siger han og prøver at beherske sig.

~~~

Min dag er totalt ruineret, jeg havde ellers aldrig haft det så godt på en mandag.

Jeg går ned af gangen omringet af teenagere. Alle så egoistiske og uvidne om en skid.

Jeg bumper ind i en person og taber alle mine vøger på gulvet.

I know, Cliché!

Jeg dukker mig ned og samler den hurtigt op. Jeg kigger op og kigger ind i et par smukke brune øjne. "Pas på, Maddison" siger brandon koldt og går forbi. Jeg sukker dybt. Hader han mig! Det er jeg helt sikker på, og han er ikke engang klar over hvor ondt det gør...

Skole😭

Undskyld endnu engang fordi jeg ikke har opdateret!

Farveeel!