Maddison

TWENTY-FIVE

Maddison's synsvinkel

Jeg løber hurtigere en lynet ind i pigernes omklædnings rum. Det kan ikke være rigtigt at jeg kommer for sent til den første football træning.

Jeg river døren op og alle cheerleader-luderene kigger på mig. "Hvad laver du her, Maddison?" Siger Jessica og sætter er unødvendigt tryk 'Maddison'. Jeg troede virkelig at vi var færdige med det her lort. Jeg kigger kort på Bella som ikke rigtig følger med. Jeg ruller med øjnene og går mod et toilet. Jeg skal til at gå ind da en mulat pige med de største krøller spærre. "Ryk dig Curry wurly" mumler jeg og prøver uden hæld at masse mig igennem hende. Hun rynker brynene og kigger fornærmet på mig. Hun skal til at svare igen da en velkendt stemme afbryder hende. "Monique, stop det!" Råber Bella. Alle kigger forvirret på hende inklusivt mig selv. "I vil da ikke blive uvenner med Jason?" Lyver hun ud rummet. Derefter kigger hun på mig med et diskret bitch blik, for at markere, at vi ikke er venner. Monique-pigen rykker sig modvilligt væk og holder blikket på mig. Jeg skynder mig ind og klæde om.

Jeg løber ud på banen og sætter mig yderst på bænken. Jason løfter sit bryn da han ser mig og begynder så at snakke. "Det er godt at se at i alle er her!" Begynder han. Min nysgerrighed tager over og uden at tænke mig råber jeg op og afbryder ham. "Hvor er brandon?". Alle vender hovedet mod mig og kigger overrasket på mig. "Første regel er ALDRIG at afbryde holdkaptajnerne når de snakker!" Siger han hårdt.

Bitch? WHO the fuck asked?

"Jeg spurgte om noget!" Råber jeg provokerende. Han kigger irriteret på mig og smiler sit fake smil. "Og jeg svarede" siger han sødt på hånende måde. "Hvor er brandon?" Gentager jeg og krydser mine arme. "Nogen savner sin kæreste..." mumler 2 drenge, som sidder 2 trin over mig. Jason flytter hurtigt sit hovede op mod dem og analysere dem grundigt. "Hvad sagde du?" Spørger han hårdt, en spinkel dreng med mørkt hår. "Ik-ik noget" stammer han og kigger ned. "Kom her ned" siger han roligt og følger drengens bevægelser. Han gnider sine hænder frem og tilbage ad hinanden og kigger ned på drengen. "Maddison er ikke sammen med brandon, faktisk er hun så single som man overhovedet kan blive, og ved du hvad? Det forbliver hun også de næste 3år, okay?" Siger han og kigger med et borende blik ind i den stakkels drengs øjne. Drengen stivner og nikker nervøst. Jason kigger derefter rundt på alle de andre. "Forstår i alle det?" Spørger han og spreder sine arme. Folk nikker og kigger med store øjne på ham. "20 runder" siger han og kigger ned på drengen igen. Uden at svare begynder drengen at løbe. Nogle lidt ældre drenge (hvis man kan kalde dem det) begynder stille med at grine hvilket hurtigt fanger jason's opmærksomhed. "I kan ligeså passende slutte jer til ham" smiler han og nikker mod banen. Drengene sukker og begynder med at løbe. Jason kigger ned på mig og smiler stadig. "Flere spørgsmål?" Siger han. Jeg ryster flovt på hovedet. "Brandon kommer ikke idag" siger og kigger på mig. "Lad os komme igang!" Siger ham med et oprigtigt smil denne gang.

Efter træning fanger jeg Jason før det er for sent, jeg ved at når det kommer til Jason kan der går flere dage før jeg ser ham igen. "Hey Jason!" Råber jeg. Han vender sig om og kigger på mig. "Hvorfor er brandon... du ved" starter jeg og leder efter der rigtige ord. "Hvad?" Svarer han utålmodigt. "Det ved jeg ikke... gået under jorden?!" Siger jeg i håb om at han forstår. "Hvorfor er du så interreseret i Jason?" Spørger han og hans utålmodiges bliver hurtigt til nysgerrighed. Jeg overvejer nøje om jeg skal lyve som sædvanligt, men beslutter mig for st fortælle sandheden. Der er intet galt i det jeg vil med brandon. "Jeg vil bare sige undskyld..." svarer jeg stille. "Hvorfor?" Siger han koldt. Han er nu ligepludselig kold?

Huh, that boy!

"Jeg har ikke opført mig helt ordenligt" indrømmer jeg og kigger ned. Han sukker pg bliver normal igen. "Det ikke så godt lige nu" svarer hurtigt og går. "Men Maddi!" Siger han og vender sig om. "Ik tænk på det" siger han og går videre. Skal jeg være helt ærlig var der ikke rigtig til nogen hjælp, jeg har dog stadig en person som 100% vil hjælpe mig, for ellers afslører jeg da bare at hun har en 2-3årig datter sammen med skolens junkie... tror hun. Jeg ved godt at det er ondskabsfuldt det jeg gør, men hvis hun svarer ned det samme er det jo bare et uskyldigt spørgsmål og desuden kunne jeg aldrig finde på at det bruge det vildsomt til min fordel.

Jeg går mod pigernes omklædning og til mit held er de stadig igang med at klæde om. Jeg går direkte over mod hende med alle øjne i hele rummet i nakken. "Jason vil gerne aflevere dine noter tilbage. Han bad mig sige at han venter ved sit skab" lyver jeg og håber inderligt at hun har fattet det. Det fungere ikke st jeg kommer hen imod og hende og siger noget ala "Hey bels! Lad os snakke efter skole, for vi jo de bedsteste venner i heeeleeee verden!" Jeg ville både udstille hende, men også mig selv. Folk skal ikke tro at jeg ligepludselig rende rundt med dronningen at cheerleader-luderene. Hun nikker kort og pakker sin taske.

~~~

Jeg går hurtigt mod Jason's skab. Gangene er tomme, så der er ikke noget at være bekymret for. Jeg spotter Bella og hun ser også mig. "Hvad vil du?" Sukker hun. "Hvor er brandon, og hvorfor kommer han ikke i skole?" Siger jeg hurtigt. Hun løfter et bryn og skubber hovedet lidt tilbage. "Hvad skal du med Brandon?" Spørger hun med rynkede bryn. Jeg tager en dyb indånding og forklarer hende hvad jeg skal. Igen er det ikke nødvendigt at lyve. "Han er syg, halsbetændelse" informere hun. Jeg går direkte forbindende sekundet hun siger det. Uhøfligt, iknow, og der værste er at jeg virkelig anstrenger mig. "Vi ikke venner, Maddison!" Siger hun stift. "Jeg ignorer hende og går mod udgangen.

Det er helt perfekt at han er syg. Han har det dårligt og skidt og kan virkelig godt bruge noget positivitet. Det er der jeg kommer ind og undskylder.

Synes virkelig at der her var et dårligt kapitel. Dårlig handling. Dårligt skrevet...

Jeg begynder nu på imorgen kapitel og krydser fingrer for at det blive bedre.

Din. Far.

Ik bliv sur...