Snapchat - M.G AFSLUTTET

kapitel 39

Saras synsvinkel.

Jeg hørte en velkendt stemme råbe "Marcus omg giv mig nu min mobil" Person grinte.
Det mimede mig om Martinus? Vent er Martinus her!? Jeg vente mig om og kiggede efter ham og så ham jagte Marcus. Jeg mærkede tårnene i mine øjne og mit hjerte banke derud ad.

Pludselig standset Marcus op og opdagede mig han vinkede og Martinus kiggede forvirret på Marcus må så mig så. "SARA!?" Råbte han og løb imod mig, jeg løb også imod ham.

Vi endte med at kramme hinanden midt ind på en fodbold bane i Mosjøen.
"Fuck jeg har savnet dig Sara!" Mumlede Martinus. "I lige måde.." Sagde jeg og krammede ham tættere indtil mig.
Efter noget tid eller lang tid, trak jeg mig fra krammet. Martinus kiggede lidt på mig med et utydeligt blik?
"Sara har du tabt dig?" Spurgte Martinus bekymret. "Øhhh" Sagde jeg og kiggede ned. "Sara? Hvorfor har du tabt dig?" Spurgte Martinus og lagde en hånd på min kind. "Jeg mistet min appetit fordi jeg savnede dig alt for meget.." mumlede jeg stille men højt nok til Martinus kunne høre det. "Sara.." Mumlede Martinus og krammede mig. "Undskyld.." Mumlede jeg stille. "Du skal ikke undskylde noget du ikke kan gøre for.." Sagde Martinus. "Hey turtelduer kommer i?" Spurgte Marcus. "Øhm ja selvfølgelig" Sagde Martinus og tog min hånd. Vi gik ud fra banen og stod der og snakkede da Maja og Mikas kom hen til os. "Oha Hej med jer" Sagde Maja. "Heej" Sagde Martinus og Marcus i kor. "Mikas det her er Marcus og Martinus, drenge det her er Mikas min bror" Sagde Maja. "Hejsa" Sagde Marcus Og Martinus lidt forskudt. "Heej" Sagde Mikas. "Vent Sarnus holder i hånd omg" Hvinede Maja. "Omg.." mumlede jeg og smilte stille da jeg mærkede Martinus flette hans fingere ind i mine. "Jeg vil væde med i-.." Sagde Maja men blev afbrudt af nogle drenge som kom hen til Marcus og Martinus. "Mikkel er du synsk?" Spurgte en af drengene. "Det tror jeg?" Sagde ham der vidste hed Mikkel. "Hva?" Sagde jeg forvirret. "Det er fordi at Mikkel sagde at havde set dig og sagde det så til Martinus og Martinus blev så vildt glad blev pisse ked af det bagefter da han fik at vide han jokede" Forklarede Marcus. "Nåårh blev Martinus ked af deeet?" Spurgte jeg med en stemme man brugte når man snakkede med små børn på 0-1 år og kiggede på ham. "Ja jeg blev.." Smilte han stille. Jeg smilte. Han gav spil på min hånd og lagde hans arme om min mave, jeg blev lidt overrasket så jeg holdte vejret. "Awwh" Sagde de alle sammen. Jeg mærkede at jeg fik varme i mine kinder. "Du rødmer" Udbrød Maja. "Øhhh" Sagde jeg genert. "Du også genert nu Awwh" Sagde Marcus. Martinus lagde blidt sit hovede på min skulder og smilte lidt. "Du faktisk ret sød.." Hviskede Martinus. Jeg mærkede et smil forme sig på min læbe og en varme i mine kinder sprede sig.
"Hvad sagde Martinus siden du smiler og rødmer nu?" Spurgte Marcus. "Jeg sagde bare hun var faktisk var ret sød" Sagde Martinus og smilte. Jeg bed lidt i læben. "Fuck i Goals jeg kan ikke klare det!" Udbrød en af drengene. "Og i siger i bare er venner Huh?" Sagde Maja. "Mhmm, det er vi da også.." Sagde jeg lidt genert. "Hvordan kan du være så genert du plejer aldrig at være genert det faktisk første gang jeg ser dig genert og jeg har kendt dig virkelig længe" Udbrød Maja. Jeg mærkede at jeg rødmede. "Det fordi hun er forelsket i Martinus" Sagde en af drengene Kækt. "Omg.." Mumlede jeg og var helt rød i hovedet. Jeg kiggede på Martinus som bare stod og smilte.

-
SARNUS IS REAL OMG!!
//
Clara