Snapchat - M.G AFSLUTTET

kapitel 82

Det der kan hun ikke mene? Det var min skyld ja men jeg har fandens brug for at se hende! Det ikke fair det her! Jeg vil se hende, jeg kan ikke vente længere!

"Far!" Råbte jeg, jeg hørte nogle komme op ad trappen og døren til mit værelse åbnet sig "Kan jeg ikke please tage over til Trondheim og se Sara?" Spurgte jeg med en hæs stemme, "Martinus.. Sara skal måske lide være der i lidt alene, det kan være farligt for hende at du kommer vadene" Sagde Far, jeg smed mig ned i min seng og skreg ned i min pude. "Martinus måske om en uge?" Sagde han, "Hvad nu hvis hun er død til den tid eller har glemt mig!?" Råbte jeg grådkvalt. "Martinus!" Sagde min far strengt, "Men det jo sandt!? Hun kan jo dø, hun har tabt 9kg far! Og hun kan sagtens glemme mig hvis hun ikke må bruge sin mobil!" Sagde jeg og begyndte at græde. "Martinus, du overreagere.." Sagde han og nussede min ryg. "Du må altså vente med at tage afsted" Hviskede han. "Hvis jeg ikke må tag afsted stikker jeg af.." Sagde jeg vredt og fjernede hand hånd. "Martinus.." mumlede han. "Jeg overreagere hellere ikke.." Mumlede jeg surt.

Majas synsvinkel.

Jeg sad sammen med Sara og snakkede lidt om hvordan hun havde det osv..
Faktisk hver gang jeg ser hende for jeg et stik i mit hjerte, at se hende så tynd knuser mig virkelig meget.. Det som om at se hende sådan ødelægger noget inde i mig, for før var hun normalvægtig og smuk. Nu hun helt hvid og skrækkelig tynd.

"Besøgstiden er overe" Sagde en læge og gik ud igen. "Hmm, så ses vi vel imorgen?" Spurgte jeg og krammede hende, "Ja det gør vi" Hviskede hun, hun var virkelig træt ahah. "Husk at spis ellers dør du.." Hviskede jeg. "Jaja.. jeg skal nok prøve" Hviskede hun tilbage. "Lov mig det at du spiser mindst et helt æble, du spiser middagsmad, frokost og aftensmad, for du har virkelig brug for det!" Sagde jeg og kiggede hende i øjenene. "Jeg lover det" Sagde hun og rakte sin lillefinger frem, jeg tog imod den og låste den

"Vi ses Sara" Sagde jeg og lukkede døren og gik hjem af.

-
Hvad syntes i om dette kapitel:)
//
Clara