Snapchat - M.G AFSLUTTET

kapitel 104 - 4/10

Saras synsvinkel
1 uge senere.

Jeg sad ude i køkkenet og spiste noget morgenmad, det var bare noget brød med nutella på.
Maja skulle kommer her senere idag også tager vi over til hospitalet. Jeg har været der hver dag i hele sidste uge, for at sikre mig om han er okay.
"Sara, skal jeg køre jer?" Spurgte Viola. "Det må du da godt, vi køre 20 minutter efter Maja er kommet" Svarede jeg med et falsk smil.

Da Maja er kommet.

"Altså jeg fik af vide af Marcus, at Martinus er begyndt at lyve meget om hans helbred" Sagde Maja nervøst, "Så det betyder måske at han ikke får det bedre men faktisk værre?" Spurgte jeg med en rystende stemme. "Ja, det er jeg ked af Sara" Svarede Maja og lagde blidt hendes hånd på min skulder. Jeg rystede den af, "Når skal vi ikke se at komme af sted?" Sagde jeg lavt. "Jo" Sagde Maja forvirret og rejste sig.

"Violaa vi køre nu" Kaldte jeg, "Okay jeg kommer" Svarede hun og ganske rigtigt kom ud ud i entréen og tog sko på sammen med os, "Er i klar?" Spurgte Viola, "Næsten" Mumlede jeg.

Vi sad i bilen på vej mod hospitalet.
Der var ikke nogle der sagde noget så der var lidt akavet.

Vi var lige kommet over til hospitalet, og pressen var her? Wtf.
Vi maste os igennem mængden og gik over mod hospitalværelset, døren var låst? "Hvorfor er døren låst?" Spurgte jeg nervøst. "Spørg Marcus han sidder der over?" Svarede Maja. Jeg nikkede og gik over mod ham, han så nervøs ud. "Marcus, ved du hvorfor døren er låst?" Spurgte jeg nervøst. "Ja" Hviskede han. "Hvorfor?" Spurgte jeg forvirret, "Fordi Martinus måske ikke klare den, de er igang med at prøve alt muligt da Martinus ikke gad at vågne pludselig" Hviskede Marcus. "Hvad?" Spurgte jeg med en rystende stemme, "Det kan ikke passe, han lovede mig det" Hviskede jeg med gråd i stemmen. "Han lovede mig han ville klarer den!" Græd jeg. "Han må ikke dø nu" Græd jeg.

-
Oha Oha så nærmer vi os slutningen:(
Sike der går lidt tid endnu:)
//
Clara