Snapchat - M.G AFSLUTTET

kapitel 109 - 9/10

Vi var overe hos Sara og ventede på vi måtte komme ind. Jeg var faktisk nervøs for at se hende...
"Værsgo" Sagde en læge og gik forbi Marcus med et smil men Marcus sendte ham bare dræberblikket, shit.

Jeg fik et chok da jeg så Sara. Hun var jo et skelet nærmest. Jeg mærkede noget vådt ved min kind, "Mulle" Hviskede jeg og gik over til hende, "Hvad er det dog du gør ved dig selv" Græd jeg. Jeg aede hendes arm.

Jeg kiggede over på Marcus som virkelig ikke så godt ud? "Marcus? Er du okay?" Spurgte jeg, "Jaja, det hele er bare virkelig overvældende" Svaret han og fjernet en tåre, "Marcus jeg er okay øhm... ja og Martinus skal begraves imorgen" Sagde Sara, "Vil du gerne hilse ham og sige at jeg elsker ham?" Spurgte Sara. Marcus nikkede.

"Ugh jeg hader at jeg står i midten af det her.. det så trist alt sammen" Sagde jeg og mærkede en tåre titte frem i øjenkrogen.
"Marcus, må jeg se?" Spurgte Sara. Han stod stille, men nikkede kort efter og gik stille hen mod Sara.
Han trak op i sine ærmer og vidste hans ar.
Man kunne kun se ar, de var overalt på hans underarm.. og de var alle virkelig dybe. Jeg mærkede min kind blev våd, ugh...
"Sara og Marcus... I må aldrig glemme at jeg elsker jer!" Hviskede jeg.

-
ET KAPITEL TILBAGE!!
//
Clara