Snapchat - M.G AFSLUTTET

kapitel 40

Jeg vente mig om så jeg krammede Martinus fordi jeg virkelig var blevet genert nu. Men hvorfor? Fordi det var sandt det Maja sagde jeg har aldrig været genert før, og jeg er ikke forelsket i Martinus det umuligt.
"Hvad tænker du på?" Hviskede Martinus. "Ikke så meget" Sagde jeg stille men lidt genert. "Hvorfor er du genert det var du ikke sidst?" Hviskede han kækt. Jeg grinte bare. "Det ved jeg da ikke" Grinte jeg stille.
"Okay, men det ret sødt" Hviskede Martinus. Jeg mærkede at jeg blev lidt varm i kinderne. Jeg smilte lidt og overvejede virkelig at kysse hans kraveben, da den var ved mine læber.. men? Årrh shit forsend.. jeg mærkede ham grine lidt. "Hvad sker der med dem lige nu?" Spurgte Maja. "Sara et bare lidt sød nu.." mumlede Martinus med et smil. "Måske meget.." hostede Martinus lod som ingen ting. "Hvad sagde eller gjorde Sara som fik dig til at smile og grine, plus blive lidt rød i hovedet?" Spurgte Marcus. "Øhhm ikke noget?" Sagde Martinus. "Du lyver"Grinte Marcus. "Martinus?" Sagde Marcus. "Fint hun kyssede mit kraveben..." mumlede han stille. "Hva jeg kunne ikke høre det?" Sagde Marcus kækt. "Hun kyssede mit kraveben.." Mumlede han lidt højere. "Hun kyssede dit kraveben?" Sagde Marcus og grinte. "Mhm.." Sagde Martinus. Jeg mærkede jeg var helt rød i hovedet nu, "Du ligner en tomat nu" Grinte Maja. "Øhh nej" Sagde Martinus og hostede falsk. Man kunne høre de andre grine.

Kampen var gået igang og jeg holdte kun øje med Martinus han spillede godt og var fandme lækker når han spillede.
Han blev spillet til og scoret et mål, drengene gik over og hoppede op på ryggen af ham og jublet. Jeg smilte bare, og jeg lagde mærke til Martinus smilede til mig da han opdagede jeg kiggede på ham. Jeg smilte.

Jeg tænkte faktisk lidt over om jeg kunne lide Martinus? Altså jeg kyssede hans kraveben som venskabeligt, og bliver genert af en mærkelig grund som jeg ikke aner hvad er? Og jeg rødmer let når han er i nærheden. "Sara?" Spurgte mor. "Ja?" Svaret jeg. "Skal du ikke spise noget?" Spurgte mor, og hentydet til de popcorn hun havde købt. Jeg mærkede jeg gik det dårligt af at kigge på det, "øhm ellers tak.." Sagde jeg. "Sara du skal spise et eller andet?" Sagde mor. "Jeg har også spist.." Mumlede jeg. "Hvad?" Spurgte mor. "Det ligemeget..." Sagde jeg og ignoreret hende. Hun sukkede.
Hvorfor kan hun ikke bare fatte at jeg ikke har lyst til at spise?

-
Oha
//
Clara