Snapchat - M.G AFSLUTTET

kapitel 105 - 5/10

Marcus synsvinkel
1 time senere

Jeg sad ned på en stol og kiggede mod døren, jeg er vred. Vred på Martinus, han kan ikke bare sådan lige dø. Det må han ikke jeg vil ikke have han skal forsvinde.
Marcus hvad snakker du om, han klarer den som altid..

Døren åbnede og mig, Maja og Sara rejste os hurtigt op, "Er du familie?" spurgte lægen der stod foran døren, jeg nikkede. "Okay... jeg må Dsv meddele at Martinus er død 16.23 jeg er ked af det" Sagde lægen med et skævt smil.
Jeg fik lyst til at skrige..
"Du ikke en skid ked af det for du har ikke lige mistet din tvilling vel?" Råbte jeg med tårenede løbene ned af mine kinder, "Du tænker sikkert bare når det var den patient nu skal jeg ind til den næste og se om den patient dør" Sagde med gråd i stemmen, "Du og alle jer andre er aldrig ked af at nogle af dem i prøver at redde dør, i forstår slet ikke hvordan det er at for af vide at ens tvilling ligger død lige bag den dør" Sagde jeg imens jeg græd voldsomt. Jeg gik stille væk fra lægen og mod udgangen.

Jeg så alle mulige fremmede mennesker kom over mod mig, med kamera og mikrofon.
"Er det sandt at Martinus Gunnarsen har kræft?" "Er det sandt at Martinus Gunnarsen er død?" "Hvordan er det at miste sin egen tvilling?" Alle de spørgsmål, jeg mærkede hvordan tårenede begyndte at titte frem i øjenkrogen. Argh... Kan de ikke bare holde kæft, og hvordan vidste de det overhovedet?...
Jeg løb hurtigt forbi dem og tog bussen hjem.

Jeg sad i bussen og tænkte på Martinus. Jeg har lige mistet ham, det ikke fair! Jeg vil ha ham tilbage..
Jeg begyndte at hulke.. "Kom tilbage til os Martinus.." Mumlede jeg græde færdigt.

Jeg trykkede stop og tjekkede ud.
Jeg gik ud af bussen og over mod huset hvor Martinus en gang boede i..
Jeg åbnede døren, og lukkede den bagefter. Jeg tog min sko og jakke af og løb oven på og ind på Martinus værelse.
Jeg begyndte at græde... "Kom tilbage.." Hulkede jeg. Jeg gik over og tog noget af hans tøj på, det blev hans t-shirt. Jeg lagde mig over i hans seng, "Hvorfor dig? Hvorfor skulle du dø" Hulkede jeg.

-
Awh:((
//
Clara