Snapchat - M.G AFSLUTTET

kapitel 100

"Hej Martinus, jeg er Hr. Svensson" Smilede han, "Hej" Sagde jeg en smule forvirret. "Vi har fundet ud af nogle ting som gør at du skal blive her i noget tid" Sagde Hr. Svensson . Jeg nikkede nervøst, "Hvad er det?" Spurgte jeg, "Jeg må dsv meddele at vi har konstateret at du har kæft i din ene lunge" Sagde han.

Har jeg kræft? Oh Gud, det må være en joke?! Ikke? Jeg har ikk kræft! "Hvad? Nej det... det passer ikke" Sagde jeg usikkert. "Jo Martinus, du har kræft" Sagde han stille og gik ud. Han kan da ikke bare gå?
Jeg mærkede hvor våde mine kinder blev, hvorfor mig?

Jeg kiggede på Marcus som holdte min hånd imens han græd, "Du klarer den jeg ved det bare" Hviskede han..
Jeg svarede ikke men græd bare, "Vi skal nok ikke fortælle det til vores fans om noget tid" Mumlede han. Jeg nikkede.
"Og forresten Touren er aflyst, så det er næste år" Sagde Marcus hurtigt. Jeg nikkede.

En uge senere.

Jeg lå i hospital sengen og tænkte over hvordan det ville være hvis jeg døde? Fordi mit kræft har spredt sig meget, "Martinus du skal have din medicin" Sagde lægen. Jeg nikkede.

Saras synsvinkel.

Jeg havde slet ikke fået nogle beskeder fra Martinus? Han havde hellere ikke ringet?
Eller det ved jeg ikke da jeg ikke har brugt min mobil rigtigt.

"Sara du har gæster!" Kaldte Viola. "Jeg kommer!" Svaret jeg og løb neden under og over mod entréen. "Hej Maja" Smilede jeg. "Du svare ikke på min beskeder?" Sagde hun bekymret, "Undskyld jeg har bare ikke rigtigt brugt min mobil" Svarede jeg.
"Okay, men du må høre det her" Sagde Maja og trak mig oven på. "Se" Sagde hun og rakte mig hendes mobil.

Hun vidste mig en video af Marcus & Martinus der skulle til at spille Make you Believe in love? "Hvorfor viser du mig det her?" Spurgte jeg forvirret. "Se det nu bare" Sagde hun.
Jeg kiggede videre på skærmen men Martinus besvimede pludseligt? "MARTINUS!?" Råbte Marcus, vagter kom op på scenen og hjalp ham. Nogle fortalte koncerten var aflyst? Videoen stoppede. "Hvad? Er han okay?" Spurgte jeg, "Det ved jeg ikke ingen har hørt noget fra dem siden det skete?" Sagde Maja. "Vi må finde ud af hvad der sker?" Sagde jeg frustreret.
"Så skriv til dem?" Spurgte Maja. "Øhh ja!" Sagde jeg og tog min mobil frem og tændte den.
Jeg gik ind på beskeder og spurgte om hvor de var.

-
Ihhh tusind tak for 42k!!😍
Vil i have Marathon?
//
Clara