Jeg havde ignoreret min mor siden hun spurgte indtil om jeg havde spist. Det var pisse irriterende sådan noget..
Kampen var slut og Mosjøen vandt med et point mere da det stod 7-6 til dem. "Heey Sara" Sagde Martinus og krammede mig, han var svedig.. "Du svedig Martinuuus" Klagede jeg og grinte. "I know men jeg elsker at kramme dig du dufter nemlig godt og giver de bedste krammere" Sagde Martinus. Jeg trak mig og for krammet og smilte.
Sara og Mikas gik hen imod mig. "Hey" Sagde de i kor. "I spillede godt" Smilte jeg. "Så du os spille?" Spurgte Maja kækt. "Jeg syntes mere du kiggede på Martinus" Sagde Maja og brokkede med øjenbrynene. "Øhh" Sagde jeg og blev lidt rød i hovedet. "Hvorfor kiggede du kun på mig?" Spurgte Martinus og grinte stille. "Hallo giv mig en chance, kig på ham" Sagde jeg og grinte lidt. Maja gav ham elevatorblikket. "Jaer Oke.." mumlede Maja. "Hvad?" Spurgte Martinus forvirret. "Sara hentydet til at du var lækker, og Maja gav hende ret i det" Sagde Mikas og grinte. "Tak tror jeg?" Grinte Martinus med et kækt smil plantet på hans læber. "Amen forhelvede.." mumlede jeg. "Kan du se hvad jeg mener?" Spurgte jeg Maja. "Nej?" Grinte hun. Jeg lavede bevægelse med min arme for at vise at ligemeget hvad var han røv lækker jo..
"Nåårh, øhm også når han skider?" Spurgte Maja forvirret. "Aner jeg ikke sikkert" Grinte jeg. "Ej hvad fanden?" Sagde Martinus. "Snakker i om hvordan jeg ser ud når jeg skider?" Grinte Martinus. "Skal vi være ærlige ja, sådan set" Sagde jeg og smilte. "Vent det bare klamt egentlig" mumlede jeg. "Øhh ja" Sagde Maja. Jeg lagde mærke til Martinus pegede med sin mobil imod mig så jeg poseret lol, "Okay jeg er god til at spotte" Grinte jeg.
Snapchat Martinus<3
Jeg kiggede forvirret på Martinus som kiggede på mig, "Hvorfor sendte du mig en snap?" Spurgte jeg. "Prøv at se den" Smilede han.
Jeg gik ind for at se den. Og smilte da jeg så hvad der stod,
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
Jeg smilte til Martinus, "i lige måde" mimede jeg. Han smilte.
"Mikas, Maja og Sara vi skal hjem nu for det tager jo nogle timer at kommer hjem" Sagde mor. "Nogle timer? Det sgu da sygt mange timer" mumlede jeg irriteret. "Sara?" Sagde mor strengt. Jeg tog mine hænder op i forsvar position. "Ejj hallo jeg vil ikke sige farvel.." Sagde jeg til Martinus. Jeg mærkede min mors blik i nakken. "Sara vi køre nu okay?" Sagde mor lettere irriteret. Jeg krammede Martinus farvel og smilte falsk. "Vi ses vel snart?" Mumlede jeg. "Jah.. vi ses" Sagde Martinus og krammet mig, jeg mærkede nogle bløde læber ramme blidt min hovedebund.
- Hader når Sarnus siger farvel det hele bliver så trist:( // Clara
