kapitel 110 - 10/10

841 26 27
                                    

Næste dag
Marcus synsvinkel.

Jeg sad inde i kirken, Martinus skulle begraves idag... og det, det fandme hårdt.
"Såå Marcus og Emma nu det tid til at sige rigtigt farvel" Sagde mor med en rystende stemme. Vi nikkede og gik stille over mod kisten.
"Hej Martinus" Startede jeg lavt ud, "Jeg skal sige fra Sara at hun elsker dig, det gør vi alle faktisk" Sagde jeg lavt. "Om 2 uger skal jeg til interview.. jeg ved de spørger ind til hvorfor du ikke er med" Hviskede jeg, "Jeg kan ikke lide at du er væk" Hviskede jeg med gråd i stemmen, "Jeg savner dig Martinus" Græd jeg, "Alt er begyndt at gå end af bakke, Far har begået selvmord og skal begraves i næste uge, Sara er blevet indlagt igen og jeg... jeg cutter" Græd jeg lavt. "Mor og Emma græder tit... de har det okay udover de græder selvfølgelige" Hviskede jeg, "Martinus, jeg vil aldrig glemme dig din dumme hest" halv grinede græd jeg. "Vi ses vel på et tidspunkt ikk? Vent på mig deroppe" Hviskede jeg og aede kisten. Jeg rejste mig op og gik over for at sætte mig.
Den her start bliver for mærkelig...

Saras synsvinkel.

Jeg sad inde på hospitalet og græd. Jeg græd voldsomt, det var idag hvor Martinus tog afsted. Ughh jeg savner ham så meget! "Sara, der er mad til dig her" Sagde en læge. "Jaer" Svarede jeg,
Min far forlod mig, min mor dræbte hende selv, jeg har anoreksi, Martinus fik kræft og døde, Kjell Erik begik selvmord, Marcus er begyndt at cutte, Emma og Gerd Anne har sikkert depression... Og Maja er i midten af det hele og kan intet gøre...

Jeg rejste mig op og gik over mod spejlet, jeg er tynd. Alt for tynd, jeg er et skelet jo..
Alt ved mig er et rod, da Martinus var her gjorde han mig glad fik mig til at spise.
Men nu, nu dør jeg sikkert snart begrund af jeg er så tynd. Ej jeg for det helt dårligt af at kigge på mig selv, jeg ser så... så forfærdelig ud.
Måske er det her enden på alting? Jeg dør af anoreksi, Martinus døde af kraft Kjell Erik Døde af selvmord, Gerd Anne og Emma levet i længere tid med depression, Marcus lever sammen med Maja og cutter.
Hvad har denne verden imod os? Hvad har vi gjort for at det her skal ske for os?....

-
DET VAR SIDSTE KAPITEL!!!

tusind tak for i læste med i denne her bog! Det har betydet alt! Jeg elsker jer<3 jeg håber i stadig vil læse min bøger, jeg elsker hver og en kommentar<3

Jeg ved at historien slutter lidt åbent men stadig lukket altså man kan godt sige den står på klem ahah.
Men sådan slutter denne historie altså:)
Det var ikke en "god" slutning, men som min dansk lærer nu siger slutningen skal være god, men det betyder ikke at den skal ende godt;) Tyk lidt på den, Lol HAHA
Meen jeg håber i vil læse mine bøger i fremtiden:)

Og 'Mig og min bror...' bliver udgivet om noget tid da den lige skal rettes igennem osv...:)

Tak for i læste med!<3
//
Clara

Snapchat - M.G  AFSLUTTETWhere stories live. Discover now