Snapchat - M.G AFSLUTTET

kapitel 103 - 3/10

Jeg kiggede mod hospitalet, Martinus er derinde og har kræft. Han kan dø når som helst og jeg kan intet gøre?

Jeg så Maja kom gående, "Sara" Sagde hun, jeg nikkede. "For at være ærlig burde du gå ind til ham og være der i noget tid, du ved jo ikke hvornår hans krop giver op" Sagde Maja. "Det er lige det Maja, jeg ved ikke hvornår hans krop giver op! Måske giver den op nu? Og jeg står her og intet kan gøre ved det!" Græd jeg, "Sara... det er derfor du skal gå derind og være sammen med ham" Sagde Maja med et skævt smil. "Fint.. men du går med" Sagde jeg lavt, Maja nikkede.

Vi gik ind på hospitalet igen og over mod hospitalværelset.
Vi gik stille derind, "Hej igen" Sagde Maja og tog mig med over til Martinus. Jeg pillede stille med min fingre. "Sara?" Spurgte Martinus nervøst. Jeg kiggede op og ind i hans smukke brune dådyr øjne, "Ja?" Svarede jeg lavt. Han tog min hånd, han var lidt kold.

Martinus synsvinkel

"Jeg lover at jeg klarer den" Smilede jeg skævt, hvilket var løgn. Hr. Svensson havde lige været herinde og sige jeg havde 95% chance for at dø, begrund af min hjertefejl...
Hun smilede stille, jeg gav hendes hånd et blidt klem. "Besøgstiden er over i må det sværere tage hjem nu" Sagde en læge, Maja og Marcus begyndte at gå mod døren men Sara blev stående, "Hvis du ikke klare den Martinus... så.. så.." Græd hun. "Sara, jeg klarer den" Smilede jeg stille, jeg satte mig op og tog min hånd op ved hendes hovede. "Jeg lover dig at jeg nok skal klarer den" Smilede jeg skævt. Hun nikkede stille, jeg lagde blidt mine læber på hendes.
Vores kys varede i okay lang tid, måske 1 min?
Jeg slap kysset og kiggede på hende, hun græd stadig lidt. Jeg fjernede en tåre der løb ned af hendes kind. "Ingen er dine tåre værd" Sagde jeg med et lille smil. "Sara vi må gå nu" Sagde Maja over ved døren. "Fint.." Mumlede hun og begyndte at gå.

-
Hvorfor syntes jeg det her er både trist og cute?
//
Clara