En ud af en flok

væk

Jeg vågnede næste morgen og kunne ikke huske noget af det der skete efter kampen mod Thors flok. Jeg kiggede op på træernes nøgne grene. Så kiggede jeg rundt og fik øje på Mark der stirrede på mig. Han var halv nøgen. Jeg mener han havde jo ikke noget tøj på i går men nu havde han et par bukser på det var lidt det. Han viftede mig hen. Jeg gik stille hen til ham siden rasten af flokken sov. ''hvad er der?'' spurgte jeg da det slog mig. Marie er her ikke. ''Luise er her heller ikke'' sagde han som om han kunne læse mine tanker men han så nok bare hvor chokeret jeg så ud. ''hvor er de'' sagde jeg selv om jeg godt vidste svaret. ''det ved jeg ikke. Jeg kan ikke lugte meget'' sagde han bekymret. Pludselig lyste han helt op. Hvorfor gør han det nu der er to der er væk. ''men Luna er alfa hun han jo spore dem'' sagde han. ''tror jeg'' lige det man ville og ikke ville høre. Ja og nej. Vi listede hen til Luna der lå lidt væk. ''Luna'' sagde han og ruskede til hende. Hun vågnede med et set. '' hvad er der'' sagde hun. ''Marie og Luise er væk'' Luna kom på benene med det samme. Hun gik ind på teltet og tog et par bukser og en trøje på. Så vækkede hun rasten af flokken. ''kan i så komme op'' Ariel var den første oppe. flokken så lille ud nu da to af medlemmerne var væk. ''ved i ikke hvordan man spore'' sagde Luna irriteret. ''jo men vi har ik gjort det før'' sagde Luis. ''men skal også gøre alt selv'' sagde Luna. '' bare se om i kan lugte dem''

Vi gik rundt i skoven. Igen kunne få spor af dem. Det havde regnet og den fugtigheden fik lugten til at forsvinde. Jeg kunne ikke hjælpe så maget på jagten her. Jeg kunne ikke noget på kommando. Men alligevel kunne jeg mærke det vilde inde i mig. Der var noget der rykkede i mig ville have mig til at se til højre. Jeg kiggede. Jeg var glad for at jeg havde set den før den så mig. Den havde en hests bagdel men en menneskes overkrop. En kentaur. 'pis' havde jeg lyst til at sige men ville ikke have den skulle se mig. Den havde en bue og på rykken pile. Jeg må dog sige det var ikke helt en menneskes overkrop. Jeg havde læst at kentaurer skulle være meget pæne. Men denne her havde en flad næse, grønlig hud, mørke øjne og sort hår. Han lignede ikke ligefrem noget fra et eventyr. Jeg prikkede til Mark der kiggede den anden vej. ''hvad er'' han vendte hovedet. ''hold kæft'' hvæsede jeg. Det var for sent den havde set os. Så råbte den noget på et sprog jeg aldrig havde hørt før og ud ad ingen ting kom fem andre kentaurer frem fra tågen. Jeg hørte både Luis og Mark bande bag ved mig.