En ud af en flok

mørket

Vi løb hen mod bakken der lå en lille stykke væk. Kentaurerne var lige bag ved os. Det var kun et spørgsmål om tid før pilene kom. To sekunder senere skød en pil ind i træet lige ved siden af mig. Jeg blev ved med at løbe. Jeg kunne mærke det brænde i armen. Jeg kiggede ned på min arm. En pil. Jeg kunne mærke min arm blive lam. Mit syn blev slørede. Så slog det mig! ''pilene de er smurt ind i gift!'' råbte jeg til de andre. Jeg kunne mærke giften sprede sig ud i min krop. Der gik mit ben, anden arm, så faldt jeg og alt blev sort.

Jeg stod i bunden af et stort sort tårn. Der var ikke meget at se i "mørket". Men kunne skimte en sort trappe. Jeg var som tryllebundet til lyset for enden af trappen. Mine ben bevægede sig af sig selv. Og før jeg vidste det var jeg oppe ad trappen. Jeg rystede hurtigt hypnosen af mig. Der stod Marie og Luise. De stod og kiggede ud ad et vindue. Vi var i et fyrtårn for bag ved os var en stor lygte der lyste på os hvert andet sekund. Jeg forsøgte at snakke men intet som ud. Jeg kigge ud ad vinduet og gispede. Der så Marie og Luise helt livløse. Det lignede de lå nede under jorden. Men ikke begravet. To mænd åbnede lågen ned til dem. Den ene var Thor. Ud af åbningen så jeg høje grønne bøgetræer. Solen skinnede, men der var is på søen der lå lidt væk. Den sø hvor havde jeg set den før? Jeg ville se så meget af stedet som muligt. Søen var omringet af høje, tykke bøgetræer. Træerne var helt nøgne og alle deres blade lå i et tykt nedtrådt lag. Luise (altså hende der også så ud ad vinduet) kiggede på mig og vinkede. Så var de væk begge to. Så kiggede jeg ud ad vinduet og så ikke deres liv løse krop men min. Det var Mark der bar mig på hans skuldre. Jeg tog et skridt tilbage. Jeg ville kigge væk. Men jeg kunne ikke. Han havde sår i ansigtet og Luna der gik vedsiden ham haltede og havde en stor flænge i armen. De stoppede op ved foden af en høj bakke. Og der med et set åbnede jeg øjnene.