En ud af en flok

Luis

Mit hoved gjorde ondt. Min syn var sløret. Jeg kunne kun lige skimte et ansigt. Det var Mark. Jeg rystede mig på hovedet. "hvor lang tid var jeg væk?" spurgte jeg. ''tre dage'' sagde Mark. Jeg spærrede øjnene op. ''tre! Det føltes som fem minutter! '' jeg kom hurtigt på benene og havde fået synet igen. Jeg mærkede noget blødt på hoften. Det gav et set i mig. ''nå ja hun viste sig på anden dagen'' sagde mark. En stor sort panter stod og gned sit hoved på mig. Jeg vidste at det normalt ville have fået, mig til at løbe langt langt væk men lige nu føltes det så afslappende. ''en panter?!'' sagde jeg. ''jeg syntes nu det giver maget mening'' sagde Luna ud af ingenting. ''jeg mener dine kræfter må komme fra hende'' jeg må nu også sige at det gav mening, men jeg troede ikke man (jeg) havde et "dyr" der gav en (mig) kræfter. Panteren rejste sig op, slikkede mig på hånden og løb væk. "Vent hvor skal du..." Jeg stoppede mig selv da hun standsede og blinkede til mig. Så løb hun videre. Jeg ville rejse mig op men indså at det nok ville være en dårlig ide. "hvordan kom i ud af kampen?" spurgte jeg. Det var lige noget fra en film eller bog. "det gjorde vi ikke" sagde Luna. "vi blev ved med at løbe. Men Mark ville tilbage efter dig. Kentaurerne var blevet kontrolleret af nogle vampyrer fra skolen. De sagde at de var meget kede af at de skød dig. Du ville have været død hvis det ikke var for kuren de gav os." jeg hadede vampyrer. De var så arrogante. Det havde selv jeg lært på den korte tid jeg havde været på skolen. "de må havde været venner med Thor eller så havde de fået noget til gengæld" sagde Luis. Jeg prøvede at rejse mig op igen. Det lykkedes mig at komme op at stå med lidt hjælp fra Mark. "ja" sagde Luna. De så alle sammen udmattede ud. Det var da jeg huskede hvad jeg havde set i det mørke tårn. " jeg ved hvor de er!" det røg ud af mig lige midt i samtalen. "hvad?" sagde Luis. "hvor er de?!" Han var helt ophidset. Han gik hen til mig tog mig på skuldrene og pressede mig op ad et træ. "HVOR!" Af en eller anden grund blev jeg ikke så bange som jeg troede jeg ville have været. Hans øjne blev helt gule. "ER DET DIG DER HAR DEM!!?" Var han sindssyg? Selvfølgelig havde jeg ikke det. "hvad tror du selv?" sagde jeg. Han holdte mig stadig fast op ad træet. "lad hende tale Luis" sagde Mark. Han tog fat i Luis' og prøvede at rive ham af mig men Luis sparkede ham bare væk. "slip mig nu?!" sagde jeg. Jeg kunne mærke det kildre i maven. Det brændte i mine lunger. Det var som en vrede der kom ud ad ingenting. "SLIP!" råbte jeg. Jeg mærkede det vilde dyr inde i mig komme ud på en måde jeg ikke havde prøvet før.

Jeg huskede tingene derfra i små glimt. Store sorte poter der hoppede på Luis. Et forskrækket ansigt. Råb. Marks stemme. Og så. Løb jeg. Noget jagtede mig. Men jeg var ikke bange. Jeg ville stoppe med at løbe men alle mine instinkter skreg at jeg skulle blive ved med at løbe så det gjorde jeg. Men jeg overvandt mine instinkter.