En ud af en flok

Mage

Jeg forstod stadig ikke denne verden. Varulve, hekse, formskiftere og vampyrer. Det gav bare ingen mening og nu sad vi her i en taksi på vej til det Canada for at finde to varulve fra den flok jeg kun havde været med i, kun havde kendt til i, i 9 dage. Det overraskede mig at jeg kom med samme dag som jeg mødte dem. Mon Elene havde tvunget hende til at tage mig ind eller var jeg faktisk det værd? Og intet af det der var sket havde forklaret hvorfor jeg kunne hele Ariel den dag, eller stemmen (der lød præcis som min mor) jeg hørte både ved Ariel og i skoven sammen med panteren. Jeg kiggede ud ad vinduet. Regnen styrtede ned og træerne løb hurtigt forbi os. Mark satte en arm om min skuldre, jeg kiggede hurtigt op på ham og tvang et halvhjertet smil frem. Det var her, da jeg så ham i øjnene at jeg indså noget. Luna havde kun sagt til Mark at han skulle vise mig rundt og føre mig til min første time, men rasten af tiden vi var sammen var hans ejet valg. Han ville faktisk være sammen med mig. Jeg kiggede væk igen, men Mark tog mig om hagen og vendte mit ansigt mod hans. "kig på mig" sagde han. Jeg kiggede ind i hans brune øjne. En elektrisk fornemmelse kom fra min hage lige der hvor hans fingre var og kildede mig ned ad halsen. Jeg rynkede brynene. Mon han også kunne mærke det i hans finger spidser. Pludselig lagde jeg mærke til at Ariel sad på den anden side af Mark. Det gjorde mig sur... nej vred. Hvorfor? Hun har ikke gjort mig noget. "Freja?" Marks stemme brød mine tanker. "ja" sagde jeg. Jo mere jeg tænkte på at hun sad der ved siden af ham jo mere havde jeg lyst til at rive hendes hoved af. "kan du mær..." jeg afbrød ham. "mærke det?" sagde jeg sammen bidt. Jeg skurede over mod Ariel der sad med hovedtelefoner på. Hendes højre arm rørte ved Marks ryg og det fik mig til at brænde op inden i. "ja, men hvad betyder det?" han skulle lige til at sige noget. "og hvorfor" sagde jeg. Det var min egen skyld at jeg afbrød ham. "Luna?" sagde han i stedet for at svare mig. Bare at høre ham sige en anden kvindes navn gjorde mig sur. Han måtte have sagt noget i gennem tankerne for hun nikkede bare efter 10 sekunder. Jeg havde fået nok af Ariel der rørte Mark. "kør ind i siden!" råbte jeg til chaufføren. Han fik et kæmpe chok og svingede hurtigt ind til siden. Jeg åbnede døren, gik ud af bilen og gik over på den anden side af bilen. Ariel tog hendes høretelefoner af og råbte til mig. "hvad vil du?" jeg svingede døren op. "ud" sagde jeg. Hun så chokeret ud over min ordre og kiggede hurtigt over på Luna der sad på forsædet. Luna nikkede bare hurtigt og så også meget chokeret ud. Ariel gik ud ad bilen og jeg hoppede ind. "Mark ryk dig lige" han sad i midten af bilen og havde udsigt ud til vejen. Dog gjorde han som jeg sagde og rykkede sig over til der hvor jeg sad før. Ariel kom ind i bilen igen og mumlede: "hvad skulle det til for?" Luna hørte det og kiggede om på hende med store øjne der bare sagde hvis du snakker mere om det her ender du på meget meget dybt vand! Jeg tog en dyb ind ånding og slappede endelig af. " nå som jeg sagde, hvad sker der?!" Mark, ikke kun i chok over at se mig sådan her, men også helt desperat, så ud som om han ikke vidste hvad han skulle sige til mig. "Luna vil du ikke være sød at forklare til hende hvad en mage er?" sagde han. Jeg lage først nu mærke til hvor blød hans stemme var. "Freja" begyndte hun. Lyden fra forsædet svag men af en eller anden grund kunne jeg alligevel høre hendes stemme i mit hoved. "at få en mage er en meget sjælden ting. Normalt er det kun varulve der for mager men det sker at andre overnaturlige væsner også for en. En mage er... er ens livslange partner. Den eneste person der betyder noget. Grunden til du var så sur på Ariel var fordi Mark er din mage og du kunne ikke holde ud til at se en anden pige ved siden af ham" der blev stille. Jeg kiggede hurtigt op på Mark. Han smilede. Gud han havde et flok smil. "så...?" begyndte jeg. "ja" svarede han. Jeg gav ham et kæmpe kram og han kyssede mig på panden. "ja" hviskede han.