En ud af en flok

kp 15

Jeg så til mens mine venner blev knust af Thors flok. Ingen dødelige skader men seriøse nok til at vi var ved at tabe det hele.

Jeg så til mens den mystiske kvinde, Londera, kontrollerede jorden, træerne og vinden. Hun fik grenene til at sno sig om Marcos ben, hun fik jorden til at ryste under poterne på Ariel og hun gav hele flokken modvind så de ikke var så hurtige til at undvige. Den brændende smerte jeg havde i min krop var ved at lette af, men jeg havde en plan. Lige når Thor og hans flok troede de havde vundet ville jeg skifte form og angribe. Jeg var dog ikke stærk nok til at vinde over nogen af dem og da slet ikke 8! Hvis man ikke tæller Londera med. Jeg havde ikke en chance, men jeg måtte prøve. "jeg ved det gør ondt lige nu, men det skal nok gå over lige om lidt" sagde en stemme. Ikke bare en stemme. Det var min mor. "vi beskytter dig" jeg havde så mange spørgsmål. Hvem er "vi". Hvorfor Londera kalder mig for Pantheraen? Er min mor ikke død? Og sidst men ikke mindst: hvorfor en panter følger efter mig og hvem han/hun/den er? "hvem er i?" fik jeg endelig ud. Ikke rigtigt, men jeg sagde det højt og tydeligt i tankerne. "min lille skat, vi er de tidligere Pantheraer" så det er noget virkeligt og ikke bare noget Londera havde fundet på! Et skrig skar igennem luften. Alberte. "hvad sker der!" hørte jeg Luna sige i mit hoved. "hun har dem! Hun har Luise og Marie" et stød gik igennem mig. Det havde jeg mærket før. Jeg vidste hvad det betød, men ikke nu! Jeg hørte et hyl komme fra Marco, så knurrede Emil. Det begyndte at brænde i mit bryst. Det var for sent. Jeg kunne mærke de sorte hår vokse på mine arme og ben. Uden selv at ville det sprang jeg op i luften som om noget havde taget over. Min panter krop havde fyldt mig helt ud. Jeg løb over til Mark der haltede på højre bag pote. Han så ud til at have det fint. "kom" sagde han og vi sprang hen mod træerne. "hvor er de Alberte?" sagde jeg. Selvom træerne var tætte og ikke engang min pote kunne komme igennem hoppede jeg stadig med fuld kræft ind mod træerne og til min overraskelse åbnede de sig i det sekund jeg ellers skulle have ramt ind i dem. Mark var lige bag ved mig. På den anden side af træerne stod Thor og en kvinde som jeg gættede måtte være Londera. Hun havde langt sort hår og blodrøde læber. Jeg ville have troet at hun havde en sort heksekjole på men hun gik i normalt tøj, jeans og en stort hoodie. Nede for deres fødder sad Luise og Marie bundet. Deres hænder var bundet på ryggen og de havde beskidte stykker stof rundt om munden. "dejligt at se jer" sagde Thor. Mark knurrede bag ved mig. "hvad vil i" sagde Luis, der var dukket op mellem træerne. Londera grinte. Et af de der onde grin man kun høre i fim, men det her var rigtigt og uhyggeligere. "vi vil have Pantheraen selvfølgelig" Mark knurrede igen og gik ind foran mig, men jeg skubbede ham væk. Det var sødt af ham at han ville beskytte mig, men jeg kunne godt klare mig selv. Jeg prøvede at slappe af og skifte tilbage til menneske. Panteren i mig ville ikke rykke sig. "hvorfor vil i have mig?" prøvede jeg at sige gennem tankerne. "de kan ikke høre dig" sagde Mark. "selvfølgelig kan vi det. Det er en af pantheraens kræfter" sagde Londera. Rasten af flokken fandt stille vej igennem træerne. Alberte var ikke til at se nogen steder. "men dem kender du jo ikke noget til pigebarn. Gør du vel?" jeg havde ikke rigtig brug for svar. Alt det jeg allerede havde var nok. "panteren for pigerne" Thor gik hen til Louise og Marie og tog stoffet ud ad munden på dem. "ik' gør det!" skreg Louise. Hendes gyldne hår har blevet beskidt og uglet. Der sad pinde og blade i håret på hende. Marie havde indtørret blod på i ansigtet og hendes hud var så tør at det var begyndt at briste og røde pletter fyldte hendes hænder. Lige pludselig var jeg ikke bare vred. Jeg var rasende. En brummende lyd slap ud af mig. Det lød lidt som en løve blandet med en ulv. Mark så overrasket over på mig. "og hvad var det så lige" spurgte Emil. Jeg svarede jeg at brumme/knurre mod ham. Til min overraskelse peb han og tog halen mellem benene. Jeg lod blikket glide hen over rasten af flokken der så rimelig bange ud. Andet end Luna der så mere sur ud en hun gjorde bange. Jeg fik det helt dårligt over at de var bange for mig. Jeg lukkede munden og gik et skridt tilbage. Så hørte vi et grin. Så to. Så tre. Det kom både bag fra os og foran. De var overalt. "Panteren tror hun er skræmmende" hørte jeg Marie sige. Både Marie og Louise grinte af mig. Forvirret så jeg på dem. De var slet ikke bundet. Rebet lå nu på jorden og Luis havde bevæget sig hen til dem. De var på deres side! "hvad laver i!?" råbte Luna der havde skiftet tilbage til menneske. "er det ikke tydeligt?" sagde Marie. "i er dummere end jeg troede" før de kunne nå sige mere havde Marco også skiftet tilbage til menneske. "i arbejder for dem!" sagde han. Louise grinte. "arbejder? Vi er en del af flokken. Ikke bare det" hun gik hen til Thor og kyssede ham på kinden. "i er mager" hviskede Marco. "det har vi altid gjort" indskød Luis. "jeg forstår stadig ikke hvordan i ikke har regnet det ud endnu" hele Thors flok kom ud fra tæerne. "og nu vil vi meget gerne have det vi har arbejdet for at få" sagde Marie. Hele deres flok kom styrtende hen mod os. "Løb!!!" råbte Luna.

Hej folkens.

Her er sidste kapitel til Del 1 af "En ud af en flok"                                                                                                   del 2 kapitel 1 kommer ud efter jeg har rettet hele den her del igennem da jeg ikke selv er så glad for hvordan de første 12 kapitler er skrevet. Der bliver meget mere karakter i historien når den bliver rettet/omskrevet.

Tak fordi i ville læse med og håber i også vil læse del 2.