En ud af en flok

På Sporet

Jeg faldt i søvn i Marks arme efter det. Jeg må have sovet tungt for da jeg vågnede var vi ved en skov, ude af taxien. Luna sad ved siden af mig mens Mark og Alberte (der havde siddet i den anden bil sammen med Emil og Marco) var i kanten af skoven og skurede ind i den. Vi var omringet af høje nøgne bøgetræer der fik stedet til at virke koldt selv om vejret faktisk var okay lunt i forhold til at det var enden af oktober. "hun er vågen" hviskede Luna. Hvis det var så vigtigt at jeg var vågen hvorfor vækkede de mig så ikke bare. Det måtte være Mark der ikke ville have de vækkede mig. Mark kom løbende hænd til mig, løftede mig op og krammede mig. "du kvaser mig" hviskede jeg halv kvalt. Han løsnede op. "ehm!" hørte jeg Luna 'hoste' kommanderende over mod os. "ja undskyld" sagde Mark og bøjede sig for alfen. Ikke rigtigt. Altså han bøjede sig ikke ned. Men kommandoen gjorde noget ved ulve. Det havde jeg i hvert fald lagt mærke til. Men ikke mig. Nok fordi jeg var anderledes, men hvad var jeg. Hvorfor havde jeg ikke stillet mig selv det spørgsmål. Det var nok det vigtigste så alle vidste hvad jeg var, så alle vidste hvad jeg gjorde, hvad jeg kunne. Men de svar er der vist ingen der havde. "du behøver ikke at vide hvad du er for at vide hvem du er" min mors stemme landede i mit hoved som en fjer lander på vand. Mindet om hende der holdte om mig mens jeg grad gjorde næsten ondt at tænke på. Jeg husker hendes bløde beroligende stemme stammere de ord til mig. Næsten som om hun vidste hvordan jeg havde det. Freja det gør altid det her! Sagde jeg til mig selv. Tænk dog på nuet. "kan du genkende noget" spurgte Luna. Jeg lukkede øjnene i et sekund og tog en dyb indånding. "ved i hvilken by vi er i?" spurgte jeg. Luna tænkte lidt og rynkede så brynene. "altså de tætteste byer er Baudette og Rainy River" Baudette. Det var der jeg boede eller havde boet. Det var der mine forældre døde. Det var der mit liv gik i stykker, der mistede jeg alt. Lige pludselig føltes verden mindre. En lille tårer krøb sig frem. Men jeg kunne ikke tænke på alt det nu. Lige nu skulle vi finde mine venner. Min flok. Jeg indtog mine omgivelser og jeg vidste lige hvor vi var. Det var ikke en sø jeg havde set. Det var en flod. Også kendt som rainy river. Den lå lige ved en skov. Det var der mig og min var camperede og hvor min mor og jeg gik lange aftenture. Jeg kendte det her sted som min egen buske-lomme. "om jeg kan genkende noget" sagde jeg og et lille grin slap mine læber. "den her vej " jeg begyndte at løbe mod en smal sti. "vent" hørte jeg Emil kalde et stykke bag ved mig. Så hørte jeg poter mod jorden bag ved mig og lidt efter løb to ulve ved siden af mig. Træerne susede forbi os og jeg må indrømme jeg var ved at blive lidt træt efter et minut eller to i sprint. Oh Thank god. Luna stoppede op og sniffede luften. Mens hun stod der udnyttede jeg dette lille minuts pause og lage mig ned på jorden. "ej Freja er du allerede træt?" hvad fanden. Hvem fanden sagde det? De var alle i ulve form. Jeg var det eneste menneske. "Freja slap af det er sådan her vi kommunikere i flokken" "hvem af jer snakker til mig?" sagde jeg. Emil gøede. "hvordan gør du det?" han gav mig bare en ulve smil. Mark knurrede af ham og Emil peb. Kæft det her tror jeg aldrig jeg bliver aldrig van til at de er mennesker i dyr. Eller... Dyr i mennesker. "grrrr voff" gøede Luna. "jeg har fundet noget" sagde hun i mit hoved. Det bliver jeg vist heller ikke van til på noget tidspunkt. "er det dem?" knurrede Marco. "jeg er næsten 100% sikker" Vi begyndte at løbe igen og heldigvis havde jeg fået alt min energi igen. Jo længere vi kom ind i skoven jo flere træer havde brune, orange og rødlige blade på sig og lidt længere fremme kunne jeg skimte en flod. Der var den, Rainy River. Mark knurrede ved siden af mig. "jeg kan lugte ham" knurrede han. "det kan jeg også" svarede Luna. Jeg kiggede rundt mellem træerne men kunne ikke se et eneste spor af nogen. Lige pludselig knurrede og peb Emil på samme tid. Jeg havde aldrig hørt sådan en mærkelig lyd før i hele mit liv. "det er Luis" sagde han med besvær. "jeg kan ikke holde ham ude mens jeg snakker med jer" man kan lukke folk ude! Det skal jeg lære lige nu! Vent. Luis!