Bedre end din eks [AFSLUTTET]

7 #Kysset

Jeg gik ud af klassen, og tog min jakke på.

"Halloo" sagde en bag mig.
Jeg vendte mig rundt, og selvfølgelig var det Martinus.

Jeg grinte lidt.
"Halloooooo" svarede jeg.
Vi begyndte at gå hjem af.

Martinus begyndte at snakke.

"Og så sagde Viktor, at han selvfølgelig savnede dig" jeg hørte ikke rigtig efter mere.
Hvorfor vil Martinus egentlig så gerne hjælpe mig med at få Viktor tilbage?

"Og så svarede jeg bare, at jeg i hvert fald troede, at du også savnede ham" Jeg kiggede på Martinus.

"Hej hej" sagde jeg, og gik hen mod mit hus.

Martinus' synsvinkel

Jeg var lige kommet hjem.
Skal jeg være helt ærlig, så gider jeg virkelig ikke at Viktoria og Viktor bliver kærester igen, men det vil Viktoria gerne...

Jeg vil jo også gerne have at hun er glad.

Jeg skrev til Viktor.

Martinus: Kommer du over?

Viktor: Ja er der om 2 min

Martinus: 👍

Jeg lagde mig i sengen, og bare ventede på, at Viktor ville komme.

Han kom ind af døren.

"Hey" sagde han.
"Hey" svarede jeg bare.

Vi havde bare snakket lidt.
"Har du egentlig tilgivet Viktoria?" spurgte jeg.
Viktor træk lidt på skulderne.

"Altså jeg vil jo gerne have hende tilbage, men hun kyssede med en anden" svarede han.
Jeg nikkede.

"Men jeg tror jeg tilgiver hende" fortsatte han.
Mit hjerte gik nærmest i stå, men nikkede bare.

Viktor gik hjem, da hans mor ringede, og sagde det eller sådan noget.

Jeg skrev hurtigt til Viktoria.

Martinus: Kommer hen til dig om lidt. Skal fortælle dig noget

Viktoria: Øhh okay?

Jeg gik ned, og tog sko på.

Viktorias synsvinkel

Dørklokken ringede, så jeg åbnede døren.
Martinus og jeg gik op på mit værelse.
Han smed sig i min sengen.

Jeg lagde mig yderst.

"Hvad ville du snakke om?" spurgte jeg, og kiggede Martinus i øjnene.
Han havde faktisk noget ret pæne øjne.
Ej okay stop!

"Viktor vil gerne have dig tilbage" svarede han glad, men inderst inde kunne man faktisk godt se, at han alligevel ikke var så glad.
Jeg tænkte lidt.

"Men jeg vil ikke have ham tilbage" svarede jeg.
Martinus kiggede forvirret på mig.

"Vil du ikke?" spurgte han.
Jeg rystede på hovedet.
Martinus så endnu mere forvirret ud.

"Hvorfor?" spurgte han.
Jeg rykkede mit hovedet tættere på hans, og kyssede ham.
Han virkede lidt overrasket i starten, men kyssede med.

Martinus' synsvinkel

Jeg kan ikke fatte det!
Jeg lægger her, og kysser med fucking Viktoria lige nu!!
Men det blev hurtigt afbrudt.

Min mobil ringede.
Jeg fik et lille chok.

Jeg tog hurtigt min mobil op til øret.
"Du skal altså komme hjem nu" sagde min mor.
"Okay" sukkede jeg, og lagde på.

"Når jeg skal til at hjem" sagde jeg.
Viktoria nikkede.
Jeg hoppede over hende med det største smil på læberne.

Da jeg kom ud, lavede jeg et lille hop, fordi at jeg var så glad.
Det ville nok havde set lidt mærkeligt ud, hvis en havde set mig.

Viktorias synsvinkel

Jeg ved ikke hvad der skete, men Martinus er bare så sød.

Jeg gik nedenunder, da min mor sagde jeg skulle.
Vi skulle nok bare spise.

---

Da jeg kom op på mit værelse igen, fik jeg en besked.

Viktor: Kan du være sammen? Skal lige fortælle dig noget

Viktoria: Øhh jo. Du kan bare komme hjem til mig, hvis det er.

Han ville sikkert sige, at han havde tilgivet mig.

---

Jeg kunne høre dørklokken ringe, men blev bare på mit værelse.

Lidt efter bankede det på døren.
"Kom ind" sagde jeg, og rigtig nok var det Viktor.

Han smilede til mig, og satte sig ved siden af mig på sengen.
Jeg sendte ham et lille smil.

"Jeg har besluttet mig for at tilgive dig igen" sagse han.
"Mmhh" svarede jeg bare.

"Er der noget galt?" spurgte Viktor.
Jeg rystede på hovedet, og smilede falsk.

"Godt. Så er vi kærester igen, men jeg er altså nødt til at gå  fordi at jeg faktisk ikke rigtigt måtte gå ud" sagde Viktor, og kyssede mig.
Jeg kyssede ikke rigtig med.
Kun lidt.
Han rejste sig op, og gik ud af døren.

Hvad har jeg gjordt?

Jeg smed mig ned på ryggen, og bare kiggede op i loftet.

Da jeg havde lagt der i sygt langt tid, før jeg faldt i søvn.

---------------------------------------------------------