Bedre end din eks [AFSLUTTET]

15 #Luder

Det er nu Mandag.
Jeg rejste mig op, for at tage tøj på.

Jeg gik nedenunder.
Min mor kom ind af døren.

"Hej skat" sagde hun.
"Hey" svarede jeg, og gik ud, og tog sko på.
Jeg orkede ikke rigtig at tage noget mad.

"Farvel" sagde jeg, og gik ud af døren.
Jeg kom hurtigt hen i skolen.
Jeg satte mig på min plads.
Simone og Alberte kom hen til mig.

Kristine kom også kort tid efter.

"Er det ikke lidt mærkeligt, at Viktor bare har tilgivet dig?" spurgte Kristine.
Jeg trak på skulderne.
"Han kan jo lide en anden" svarede jeg.

De andre gav mig bare det der det siger han jo bare blikket.
Hvorfor skulle han sige, at han var okay med det, når han ikke er?
Det giver jo ingen mening.

Klokken ringede, så Kristine gik ind i B klassen.

Timen gik egentlig ret hurtigt, så da vi fik frikvarter, gik vi bare ned i kantinen.

Mig, Alberte, Simone og Kristine sad selvfølgelig sammen.

Da vi var færdig med at spise, gik vi op i klassen.

Da klokken ringede, havde vi valgfag.
Vi skulle ikke rigtig lave noget.
Vi skulle kun bygge et eller andet ud af sådan noget små ting.
Super kedeligt.

Alberte, Kristine, Simone og jeg sad nede ved kantinen, og gjorde det.
Vi snakkede nok bare mest.

Martinus, Viktor, Marcus og Alfred kom også.
Martinus satte sig ved siden af mig.
Viktor kiggede nogen gange hen på os, og rullede øjne.
Altså var han ikke okay med det eller hvad?

"Jeg skal lige på toilet" sagde Martinus, og rejste sig.

Jeg smilede til ham, og vendte mig om igen.
Viktor kiggede bare sur på mig.
Jeg kiggede mærkeligt på ham, men han rullede selvfølgelig bare øjne af mig.

Jeg ville gerne sige noget til ham, men det ville nok være lidt upraktisk, nu når de andre var der.

Jeg gav ham det der hvad er der galt med dig?? Blikket.
Viktor kiggede bare på mig.

Hvad er der lige galt med ham?
Jeg begyndte bare at skive til ham.

Viktoria: Er der noget galt.

Man kunne høre Viktor fik en besked.
Han tjekkede sin mobil, og begyndte at skrive.

Viktor: Hvad tror du selv?

Viktoria: Ja det ved jeg ikke. Så havde jeg nok ikke spurgt vel!

Viktor: 😒😒

Viktoria: Altså du har sagt, at det var okay, at jeg kunne lide Marinus!

Viktor: Mhh

Viktoria: Kan vi ikke bare snakke om det. Gider ligesom ikke, at du skal være sur på mig??

Viktor: Okay.

Jeg kiggede over på Viktor, og rejste mig op.
Jeg gav tegn til, at han også skulle rejste sig op.
Da han gjorde det, gik vi lidt væk fra de andre.
Altså de kunne stadig se os.

"Hvorfor er du så sur?" spurgte jeg.
"Ja du tror bare, at du kan få som du vil have det" svarede Viktor sur.

"Hvad snakker du om?" spurgte jeg forvirret.
"Ja du er så pisse ond mod andre mennesker" svarede han..
"Og andres følelser" fortsatte han.

"Du ved godt at jeg ikke er ligeglad med andre" sagde jeg lidt højere og sure.

Martinus' synsvinkel

Jeg åbnede døren til kantinen, og så at Viktor og Viktoria bare stod, og skændtes.
De andre kiggede bare på dem.

Jeg gik hen til dem.
"Slap nu af! Du kan sku da heller ikke sige det bare er fint, når det ikke er!" sagde Viktoria.

"Hvad fanden skulle jeg ellers sige?" spurgte Viktor.

"Ja det ved jeg ikke. At du ikke var okay med det!" svarede Viktoria virkelig surt.

Jeg prøvede bare på at stoppe dem.
"Hallo!" sagde jeg, men jeg tror, de var lidt ligeglade nu.

"Stop nu. Please" sagde jeg bedende.
De ignorerede mig bare, og blev ved med at skændes.

"Du for bare alt hvad du vil have! Din.. fucking luder" sagde Viktor.
Man kunne se Viktoria blev virkelig rasende, men kunne ikke sige noget, fordi at hun var så chokket.

Den sidste jeg havde forestillet mig kalde en luder, var Viktor.
Viktor er bare sådan en, der ikke siger sådan nogen ting.
Eller det har han så gjort nu...

Viktoria gav ham den største lussing, og gik udenfor.
Der er en dør, ud til skolegården fra kantinen.

Viktor gik den modsatte vej, som Viktoria og her stod jeg imellem, og ikke vidste, om jeg skulle gå efter Viktoria eller efter Viktor.

---------------------------------------------------------