Bedre end din eks [AFSLUTTET]

8 #Trist

Jeg vågnede, ved at min alarm ringede.
Jeg sukkede, og slukkede den.

Jeg gik op, og tog noget tøj på.

Jeg gik nedenunder, men kunne ikke rigtig spise noget, så derfor gik jeg bare hen mod skolen.

Da jeg kom over i skolen, var Simone og Alberte kommet.
"Heyyyy" sagde Alberte glad.
"Hej" svarede jeg med et lille grin, fordi at hun altid skal være så glad.

"Skal vi gå ind efter Kristine?" spurgte Simone.
"Ja" svarede jeg, men kom i tanke om at Viktor sikkert var der inde.

"Eller nej. Kan i ikke bare gøre det?" spurgte jeg.

"Ej helt ærlig din dovne hønserøv" svarede Alberte, og gik hen og tog mit håndled, og træk mig med.

"Hønserøv?" spurgte jeg forvirret med et lille grin.
"Ja.. Det var bare lige det første jeg tænkte på" sagde hun, og trak mig videre.

Da vi kom ind i B klassen  var Viktor der heldigvis ikke kommet.
Vi fik Kristine med os.

"Kom vi sidder her" sagde Kristine, og satte sig i en sofa, som står lige overfor B klassen.

---

"Hey" sagde en.
Jeg kiggede op, og så det var Viktor.
"Hej" svarede jeg.
Han havde stadig jakke og skoletaske på.

Han satte sig på kanten af sofaen, fordi at jeg sad yderst.

Han tog en arm rundt om mig.
"Er i blevet kærester igen?" spurgte Alberte, som sad ved siden af mig.

Jeg kunne fornemme, at Viktor nikkede, så jeg gjorde ikke noget.

Marcus og Martinus kom forbi os.

Martinus' synsvinkel

Marcus og jeg var lige kommet ind på skolen.
Vi gik ned af gangen.
Jeg så hurtigt, at Viktor og Viktoria sad sammen.
Viktor havde en arm om hende.
Hvordan kunne hun gøre det?
Hun leger fucking meget med mine følelser.

Jeg fik øjenkontakt med Viktoria, men hun kiggede hurtigt ned i gulvet.

Jeg gik trist ind i klassen, og bare satte mig på min plads.

Viktorias synsvinkel

Martinus og jeg fik hurtigt øjenkontakt, men jeg brød den.
Jeg ville bare ønske, at jeg kunne fortælle Viktor, at jeg ikke kan lide han mere, men det kan jeg jo ikke bare.
Så vil jeg jo være alt for ond mod ham.
Martinus så mega trist ud.

Viktor har lige tilgivet mig, som jeg havde ventet på i sygt lang tid.
Jeg burde bare og være glad.

Klokken ringede.
"Farvel" sagde Viktor, og kyssede mig på kinden.
Jeg gjorde ikke noget.

---

Jeg var nu kommet hjem.
Jeg havde ikke været samme med Viktor i frikvarteret, fordi at jeg bare blev inde i klassen.
Heldigvis kom han ikke ind til os.

Når jeg havde sendt en snap til Martinus, åbnede han den bare, selvom at han plejer at svare lige med det samme.

Hvis han ville hjælpe mig med at få Viktor tilbage, kan han jo ikke lide mig eller hvad??

Alle mine tanker blev afbrudt, af at min far råbte, at vi skulle spise.

---

Næste morgen stod jeg bare op, som jeg plejer.
Jeg fandt noget tøj.

Bagefter gik ned, og tog lidt af spise, men ikke så meget.

---

Da jeg kom hen i skole, var alle kommet.
Jeg ved ikke hvorfor, men idag var jeg bare ekstra langsom.
Nok fordi at jeg var mega trist.
Mit liv går i hvert fald ikke godt lige nu.

Jeg satte mig ned, og med det samme ringede klokken.

---

Dagen gik egentlig ret hurtigt.
Jeg gik ud af klassen.
Jeg stod bare, og snakkede lidt med Simone, Alberte og Kristine lidt.

"Hej" sagde en bag mig.
Jeg vendte mig rundt, og så det var Viktor.
Øv!
"Hej" sagde jeg.

"Kan du være sammen idag?" spurgte han.
Jeg ville ikke rigtig, men hvad fanden skulle jeg lige sige?
"Øhh ja klart" svarede jeg.

Viktor og jeg begyndte at gå.
Han tog min hånd, og flettede den ind i min.
Jeg gik det hurtigt ubehageligt.
Vi gik hjem til ham.

Martinus' synsvinkel

Da jeg var på vej hjem, så jeg Viktor og Viktoria.
De flettede fingerer.

Jeg plejer aldrig og græde!
Men lige det var virkeligt svært at lade vær.
Hvad sker der med mig?

Jeg gik hurtigt hjem, og bare lagde mig i min seng, og tænke på Viktoria og Viktor.
Viktoria har sikkert ikke kunne lide mig, men bare manglede en, da hun ikke kunne få Viktor.

Viktorias synsvinkel

Vi sad på Viktors seng.
Lige nu ville jeg hellere være sammen med Martinus end med Viktor.

Viktor prøvede at kyssede mig, men jeg kiggede hurtigt ned i gulvet, så han kun kyssede mig på kinden.

---------------------------------------------------------