13 #Bange

396 13 3
                                    

Man kunne tydeligt se, at hun løj.

Der gik kun 20 minutter, før vi gik op i klassen igen, da vi havde fri.

Da vi kom op i klassen, tog jeg bare min taske, og gik ud af klassen.

Jeg gik hen til Viktoria, som stod, og snakkede med Alberte.

"Hey" sagde Alberte.
Viktoria havde ikke set mig, fordi at hun stod med ryggen til.

"Hey" svarede jeg smilene.
Viktoria vendte sig om, og smilede til mig.

"Skal vi gå hjem til mig?" spurgte jeg.
Viktoria nikkede.
Hun krammede Alberte farvel, og vi gik hjem til mig.

Det var Fredag idag, så vi skulle ikke i skole imorgen.

Da vi kom hjem til mig, smed vi vores ting, og gik op på mit værelse.

Viktorias synsvinkel

Martinus og jeg var igang med at finde en film, vi skulle se.

Martinus ville gerne se en gyser, men det gad jeg virkelig ikke.
Jeg er nok den dårligste til at se gyserfilm.

"Okay hvad så med den her?" purgte Martinus.
Man kunne allerede se, at det var en gyser.

"Nej Martinus" svarede jeg opgivende.
"Hvorfor ik?" spurgte han.
"Fordi at det er en gyser" svarede jeg, og kiggede på ham.
Martinus kiggede også på mig.

"Jamen jeg skal nok passe på dig" svarede han, og trykkede på filmen.
Jeg sukkede, og lagde mig sådan, at jeg ikke helt lagde ned, men heller ikke helt sad op.

---

Filmen var overhovedet ikke færdig endnu.
Desværre.
Jeg krammede Martinus' arm.
Måske lidt for hårdt nogle gange.
Men altså det var ham, der ville se en gyser.

Jeg tror ikke Martinus ved, hvor bange jeg er bagefter.

Der var lige ved at ske noget mega spændende, men så gik døren op.
Jeg skreg så højt, og næsten hopper op på Martinus, fordi at det var jo mig, der sad yderst.

Men så kiggede jeg derhen, og så det bare var Marcus.
Jeg åndede lettet op, og satte mig normalt igen.

Martinus kunne ikke lade vær, med at grine lidt af mig.
Det er altså virkelig ikke sjovt.
Jeg kunne sku da, havde fået et hjertestop eller sådan noget.

"Øhh hvad laver i?" spurgte Marcus forvirret med et grin.

"Vi ser en gyser" svarede Martinus.
Marcus nikkede forstående.
"Når okay, men Viktor kommer her hjem om lidt" sagde han.

Martinus nikkede, så Marcus gik ud.
Martinus startede filmen igen.

---

Filmen var endelig færdig.
Jeg var så pisse bange.
Altså hvorfor skulle han også lige vælge den mest uhyggelige film på planeten!

Martinus lukkede computerskærmen i, og lagde den hen på hans bord, som stod ved siden af sengen.

Martinus lagde sig ned.
Jeg lagde mig også ned, og bare kiggede op i loftet.

Jeg fik en besked, så jeg spjættede forskrækket, og tog min mobil.

Mor: Hvor er du henne?

Viktoria: Hos Martinus.

Mor: Når okay. Jeg skulle bare lige sikre mig, at du ikke var blevet kidnappet eller sådan noget.

Viktoria: Bare rolig

Jeg lagde mobilen fra mig.

Jeg havde mit ben over Martinus' lår, imens mit hoved var på hans bryst, og min arm var rundt om hans mave.

"Jeg ser aldrig mere en gyser" sagde jeg pludselig.
Martinud grinte lidt.

"Slap nu af. Det var kun film" svarede han, som om at jeg ikke havde noget at være bange for.

Det bankede på døren.
Jeg kiggede hen mod døren, og ventede på, at den ville blive åbnet.

Døren blev åbnet, og Marcus kom ind med Viktor bag sig.

"Vi skal spise" sagde han.
Jeg rejste mig op, og det samme gjorde Martinus.

Da vi kom ned, sad hans forældre der også.

Jeg satte mig ved siden af Martinus, og overfor Marcus, så Martinus sad overfor Viktor.

Der var lidt akavet stilhed.

Da Marcus og jeg var færdig med at spise, gik vi op på hans værelse.

---

Mig og Martinus havde slet ikke lagt mærke til, at klokken var sygt mange.

Martinus kastede en hoddie over til mig, fordi at han gerne ville have, jeg skulle sove her.

"Jeg går lige ud, og ser om Viktor skal sove her" Sagde Martinus.
Jeg nikkede bare.

Han gik ud.
Jeg tog min trøje af, og tog Martinus hoddie på.
Jeg tog også mine bukser og strømper af, og lagde mig under dynen.

Martinus kom hurtigt ind igen.
"Viktor skal sove her" sagde han, og hoppede over mig, så han lagde inderst.
Jeg skal bare altid ligge yderst, men det kan jeg også bedst lide.
Nogen gange.

---------------------------------------------------------

Bedre end din eks [AFSLUTTET] Where stories live. Discover now