Bedre end din eks [AFSLUTTET]

17 #Jaloux

En uge senere.

Jeg rejste mig fra sengen af, og tog tøj på.

Idag skulle mig og Martinus være sammen, fordi at mine forældre ikke var hjemme.
Igen...

Men jeg kunne selvfølgelig altid være sammen med Martinus.
Vi er også blevet sygt gode venner.
Måske lidt mere end venner, men det taler vi ikke om.

Jeg gik nedeunder for at tage noget af spise og så hurtigt i skole.

Da jeg kom over i skolen, kom Simone hen til mig.
Alberte var ikke kommet endnu.

"Hejjjj" sagde hun glad.
Jeg smilede bare som svar.

"Hvaaa sååå?? Hvis vi har haft lektier for, har jeg altså ikke lavet dem" kom Alberte igen igen ind i klassen, og sagde.
Jeg grinte lidt, og satte mig ned på min plads.

"Har i hørt, at der kommer en ny pige ind i klassen idag?" spurgte Alberte med sit mega store smil.

"Næh. Det har jeg ikke" svarede jeg.
"Når, men hun hedder Marie, tror jeg. Jeg håber virkelig ikke, hun er sådan en mega bitch" sagde Alberte.

"Heller ikke mig" svarede jeg.

Vi nåede ikke rigtig at snakke mere, da klokken ringede.

Midt i timen kom den nye pige ind.
Hun var virkelig sukkersød på en måde.

Da vi fik frikvarter, skulle mig, Alberte og Simone til at gå ud.

"Hov Viktoria. Kan du ikke vise Marie rundt på skolen?" spurgte læren, fordi at jeg gik sidste.

"Jo jo" svarede jeg.
Det gad jeg virkelig ikke.

Hun gik med mig.
Jeg stillede mig hen til de andre.
Det var Martinus, Alfred, Marcus, Kristine, Simone og Alberte.

"Hvem er det?" spurgte Martinus.
"Det er Marie. Den nye pige" svarede jeg.
Martinus smilede bare til hende.
"Når, men jeg skal vise hende rundt på skolen" sagde jeg, og skulle til at gå.

"Jeg kan da godt vise hende rundt" sagde Martinus.

"Øhh okay?" svarede jeg med et forvirret ansigt.
Hvorfor ville han gerne vise hende rundt?

Martinus blev bare ved med at smile til Marie.
De gik ned af gangen.

"Hvad skete der lige for det?" spurgte jeg.
De andre trak bare på skulderne, og satte sig hen i sofaerne.
Jeg kom også lidt efter.

Hele frikvarteret har jeg egentlig bare tænkt på, hvad Martinus og Marie lavede.

De havde det sikkert meget sjovt...

Da klokken ringede, kom Martinus og Marie hen til os.
De grinede virkelig megetz og man kunne tydeligt se, hvor sjovt de havde det.

Det gjorde faktisk helt ondt.
Jeg gik bare ind i klassen.

---

Vi var bare inde i klassen resten af dagen.
Da vi fik fri, gik jeg ud, og tog jakke på.

Martinus kom hen til vores klasse.
"Hey" sagde jeg, og smilede.
"Øhh hej" svarede han.
"Når skal vi gå?" spurgte jeg.

"Hvad mener du?" spurgte han forvirret.
"Ja vi skulle jo være sammen idag" svarede jeg.

Martinus vågnede helt op, og kløede sig lide i nakken.

"Når ja. Det øhh. Undskyld, men jeg glemte det lidt" sagde han.
Jeg skulle til at sige noget, men Marie kom ud af klassen.

"Når skal vi gå nu?" spurgte Marie, og kiggede over på Martinus.
Han nikkede.
Marie gik over, og tog jakke på.

"Du må altså undskylde, men jeg har lovet at vise Marie rundt i byen og sådan noget" sagde Martinus.
Jeg nåede ikke at svare, før han var gået.

Jeg kunne mærke med det samme hvordan jalousien blev til mere og mere.

Hvad havde han lige gang i?

Jeg gik hjem med en virkelig dårlig fornemmelse.

Måske kunne Martinus godt lide Marie.
Måske skulle det bare være Martinus og Marie istedet for Martinus og Viktoria.

Eller måske kunne det bare være Viktoria og Viktor istedet for Viktoria og Martinus.

Men mig og Viktor snakkede ikke lige så meget sammen.

---------------------------------------------------------