Bedre end din eks [AFSLUTTET]

23 #Dårlig vindere

Fredag

Viktorias synsvinkel

Jeg rejste mig op.
Idag skulle vi bare have idræt hele dagen, så det har ikke så slemt.
Jeg tog tøj på.

Jeg gik ned til mine forældre.
"Glæder du dig til idag?" spurgte min mor.
Jeg trak på skulderne, som om at jeg er lidt ligeglad.
For det er jeg også.

Jeg tog noget af spise.
"Hej hej" råbte jeg, inden jeg gik ud af døren.

---

Da jeg kom over i skolen, sad Alberte og Marcus, og snakkede.
Simone sad, og snakkede med Alfred.

Jeg gik bare hen til Simone og Alfred, da jeg ikke ville ødelægge, Marcus og Albertes meget spændende øjenkontakt.

"Hey" sagde jeg.
Simone smilede til mig.

Marie kom ind af døren.
Hun har faktisk været syg, her de sidste par dage.

Martinus' synsvinkel

Jeg valgte at gå ind i A klassen, for at se om Viktoria var kommet.

Da jeg kom derind, så jeg, at hun stod, og snakkede med Simone og Alfred.

Jeg gik over til dem, men blev hurtigt stoppet af Marie.
"Heiiiii" sagde hun.
"Øhh hej" svarede jeg.

Marie kiggede på mig.
"Jeg skal lige her over" sagde jeg, og pegede hen på Simone, Alfred og Viktoria.
Marie kiggede mærkeligt på mig.

Viktorias synsvinkel

Da der var en, der prikkede mig på skulderne, vendte jeg mig om, og så Martinus.

"Hej" sagde jeg og krammede ham.
Midt i krammet så jeg Marie give mig totalt dræberblik.

Jeg slap Martinus.
Martinus kiggede på mig, der kiggede på Marie, som fik Martinus til at kigge på Marie.

Martinus lagde bare en arm rundt om mig.

---

Klokken ringede, så vi gik ud på stadion.

Vi stod bare, og snakkede lidt, inden idrætslæren kom.

Vi fik af vide, at vi skulle finde sammen 4 og 4.
Mig, Simone, Alberte og Kristine var hurtige til at finde sammen.

Vi skulle lave alle mulige konkurrencer, og til sidst ville der så være et hold der vinder eller sådan noget.

---

Indtil videre havde vi vundet imod alle.
Hvis vi vandt den her, havde vi slået alle, og så havde vi jo vundet.

Martinus, Viktor, Alfred og Marcus kom hen til os.
"Når er i klar til at tabe?" spurgte Marcus.
Vi skulle åbenbart spille mod dem.
De havde også vundet alle gange.

Ingen piger sagde noget.
Jeg kiggede lidt rundt på de andre, men de sagde ikke noget.

"Ja, men det kommer ikke til at ske tabere" svarede Alberte.
Jeg elsker seriøst bare at Alberte altid svarer igen.

"Tabere? I har jo ligesom ikke vundet endnu" sagde Martinus.
"Nej ikke endnu" sagde jeg.

"Ja vi for se" sagde Viktor.
"Ja det gør vi" svarede Kristine.

Jeg grinte lidt, og gik væk sammen med de andre piger.
Vi satte os bare ned på græsset, og ventede.

"Hvis de vinder nu, er det altså totalt pinligt" sagde Kristine.
"Øhh ja. Men vi skal nok vinde" svarede jeg.
De andre nikkede.

Vi nåede ikke rigtig at snakke mere, inden vi skulle spille mod dem.

Vi skulle spille volleyball.
Det var på sådan noget sand.

---

Der stod nu 14-14, og man skulle have 15 point.

Vi var lige ved at tabe bolden, men Alberte tog den.
"Marcus du er faktisk ret sød" sagde Alberte, da hun kunne se bolden, ville lande ved ham.

Han lod vær med at fokusere på bolden, men på Alberte.

"Mener du det?" spurgte han, men blev hurtigt afbrudt af bolden, der landede lige ved siden af ham.
De andre drenge sukkede.

Vi jublede mega meget.
Måske lidt for meget.
Vi var virkelige dårlige vindere.

Vi satte os hen på græsset.
Drengene kom lidt efter.

"Man kan sku da heller ikke bare sige sådan noget midt i det hele" sagde Marcus til Alberte.

"Hvorfor ikke det?" spurgte Alberte.
"Øhh fordi du ved, det ville tage min opmærksomhed" svarede han.

"Når okay. Så skal jeg nok lade vær, med at syntes du er sød" svarede Alberte.

"NE.." Marcus stoppede sig selv.
"..Nej. Jeg er sød" fortsatte han, og lagde en arm om Alberte.
De er altså ret cute.

---

Da vi fik fri, gik jeg bare hjem.
Martinus ville gerne være sammen med mig, men jeg sagde jeg lige skulle i bad og sådan noget først.

---

Da jeg havde været i bad og alt det der, gik jeg over til Martinus.

Jeg bankede på.
Der blev hurtig åbnet af Martinus.

Vi gik bare op på hans værelse.

---------------------------------------------------------