Famous & Father | N.H

Falling

-Falling

#2 måned senere#

Jeg lagde med min ene hånd på Livia's mave. Hun sov stadig, da klokken ikke var særlig mange. Jeg kunne bare slet ikke sove. Alle de ting som var sket fortiden, poppede op igen. Hvad ville der være sket hvis Olivia ikke overlevede? Hvor ville jeg stå idag så?

Hendes mave var rimelig stor. Da vi nu også er i 4-5 måned. Så vi skal snart have en ny igen. Vi har lavet et af badeværelserne op til et værelse til ham, så han selv har.

One Direction har taget en pause fra musikken. Jeg havde både brug for at slappe af efter alt det med Olivia. Zayn, Perrie, Eleanor og Louis skal jo også være forældre. Alle undtagen Soph er gravid af pigerne her. Utroligt.

Jeg fandt mig selv igen ude i køkkenet. Havde jeg virkelig gået helt herud uden jeg opdagede det. Jeg kunne mærke min mave rumle, så jeg var sikkert sulten. Som altid.

Efter jeg spiste en lang position morgenmad fandt jeg min mobil og skrev til alle de andre om at komme. Jeg vaskede op imens jeg gik og nynnede for mig selv.

"Godmorgen" lød en træt stemme bag mig. Jeg kiggede hen på døren for at se Olivia. Hendes natbukser sad under maven og hendes stroptrøje sad over maven. Jeg elsker alligevel den mave. Den bære på noget specielt.

"Godmorgen smukke. Sovet godt?" Spurgte jeg og gik over til hende. Jeg tog mine arme under hendes og skubbede os mere sammen.

"Super godt" smilte hun. Jeg nikkede og kyssede hende blidt på munden. Jeg tog en hårtot om bag hendes øre og gav hende ey lille kys på næsen.

"De andre kommer om lidt baby" sagde jeg. Hun nikkede og lagde sit hoved på min skulder. Sådan stod vi faktisk tit, noglegange i flere minutter.

"Jeg går ind til Liv og klæder hende på. Tag noget morgenmad" sagde jeg og kyssede hendes kind inden jeg smuttede. Hun har faktisk ikke kastet op i denne graviditet, hvilket hun er ellevild over.

Jeg åbnede døren ind til Liv for at se hendes lege med en dukke i hendes seng. Hun kiggede op på mig, smilede kort og legede igen.

"Godmorgen prinsesse" sagde jeg og gik hen til hende. Hun kiggede op på mig og gav mig et kys på kinden, som altid.

"Ved du hvem der kommer idag?" Spurgte jeg falsk overrasket. Hun rystede spændt på hovedet.

"Onkel Za Li Lou Ha og tante Pe Soph og El! " sagde jeg.

"Jay! Og alle deres store maver!" Jublede hun. Jeg grinte blidt af hende og løftede hende ud af sengen. Med en arm gik jeg hen til kommoden og tog en kjole ud.

~*~*~*~

Olivia's synsvinkel:

Jeg kiggede rundt i stuen, hvor allesammen sad. De snakkede rundt på tværs om alt. Alle pigerne herinde var gravide undtagen Soph. Liv sov lige nu til middag.

Jeg rejste mig op og gik ud i gangen. Jeg gik op af trappen, da jeg kom i tanke om noget som lagde deroppe. Jeg tog kassen med nogle ting El og Perrie skulle have. Noget om baby ting.

Jeg trådte ned på trappetrinet..

Niall's synsvinkel:

Vi hørte et højt skrig ude fra gangen af. Jeg kiggede hurtigt derud, for at kunne se en person falde ned af trappen. Alle gispede og var helt stille bagefter.

"Olivia!" Råbte jeg og løb derud. Der lagde hun. En kasse længere henne af gulvet. Hendes livløse krop viste sig endnu engang for mine øjne.

"Nej Olivia! Olivia!" Råbte jeg hysterisk. Jeg satte mig ned på knæ foran hende og tog hende op i min favn. Jeg kunne høre de andre løbe herud.

"Oh my god! Liam ring efter en ambulance!"

Jeg blev ved med at vugge Olivia frem og tilbage i mit skød. Mine tåre trillede for hurtigt ned af mine kinder til at jeg ville kunne tørre dem væk.

"Du må ikke dø Olivia! Jeg har brug for dig!" Græd jeg. Jeg blev ved med at kysse hendes pande om og om igen, indtil jeg hørte ambulance sirener. Resten gik så hurtigt. Olivia blev båret ud i ambulancen, Harry tog med. Perrie og El tog sig af Liv som åbenbart havde set det hele, uden nogle af os opdagede det. Jeg stod frosnet til jorden. Helt stille.

~*~*~*~

Efter lang ventetid i venteværelset, var jeg ved at få nok. De havde haft hende i operationsstuen i flere timer. Jeg kunne ikke andet end at græde.

"Hr. Horan?" Sagde en mand i dørkarmen. Jeg kiggede på ham med mine røde og våde øjne.

"Det gør mig ondt Niall. Hun overlevede ikke faldet og det gjorde jeres barn heller ikke.. De kan komme ind og sige ordenligt farvel, hvis De vil?" Sagde lægen med blikket slået ned mod gulvet.

"Nej.." Gispede jeg.