Famous & Father | N.H

Crying

-Crying

Jeg stod foran Olivia's afdøde krop. Hun lagde helt ligbleg i ansigtet. Det kunne ikke passe. Alt det vi har været igennem, og hun skulle bare sådan dø. Hun burde få en chance, hun har intet gjordt!

"Hvorfor?" Græd jeg. Jeg havde hendes kolde hånd i min, som jeg kunne blev ved med at klemme i. Der kom ikke tåre ned af mine kinder længere. Det var ingen tilbage. De var væk.

Lige som Olivia.

"Niall, jeg ringer lige til de andre og ber dem om at komme."

Det var Harry, men jeg svarede ham ikke.

Jeg hørte døren lukke herind. Jeg kunne ikke tro det, Olivia var død. Jeg har aldrig oplevet et dødsfald fra nogle som var så tætte på mig. Det var jo min kommende kone!

"Niall hvad sker der? Du græder?" Spurgte Zayn som slog sig ned i tourbussens sofa. Jeg rykkede lidt på mig selv og ignorede ham lidt.

"Han har såret Livia" hvæsede Harry henne fra køjerne af. Et lille hulk forlod mine læber ubevidst. Jeg tog hurtigt mit hoved ned i mine hænder og kunne slet ikke stoppe hulkende igen.

"Hvad gjorde du Niall" spurgte Zayn roligt.

"Ingenting, INGENTING!" Jeg råbte ned i mine hænder. Hvorfor havde jeg så svært ved at holde mit rolige humør? Vidste jeg at dette ville ske og nu ved jeg bare at jeg ikke kan gøre noget ved det?

Har jeg mistet min baby?

"Jeg vil så gerne vise hende min kærlighed.. Jeg vil ikke miste min datter og mit liv" snøftede jeg.

"Hvis dem til hele verdenen, sig at du elsker hende og Liv foran kameraet"

Stol på mig. For jeg ved lige præcis hvad jeg skal gøre nu, for at få dem tilbage. Tænkte jeg.

Jeg kunne ikke få hende tilbage denne gang, hun var død. Hun vil aldrig snakke til mig igen. Aldrig. Jeg kunne ikke undskylde ligesom sidste gang, dette var alvor. En person som ligger død foran en, er en død person.

Jeg blev revet ud af mine tanker, da jeg hørte nogle gispe bag mig. Lidt efter hørte jeg høj gråd.

"Olivia.." Sagde en.

Jeg vendte mig om for at se Soph, Perrie, Liam, Zayn, Harry og Louis stå i dørkarmen. Hvor var El hende? Jeg vendte mig mod Olivia og kyssede hendes mund.

"Farvel min elskede Olivia, jeg vil aldrig glemme dig"

~*~*~*~

Jeg braste døren op til vores hus. Jeg kunne ikke se på Olivia længere. Det var ikke fordi jeg ikke vil, for jeg vil, men det er for hårdt. Bare tanken om at alt er stoppet indeni hende. De havde fjernet barnet inde i maven ved operationen.

"Niall, jeg er så ked af hvad der er sket" Sagde El som stod på gangen med Liv i sin arm.

"Vi kan intet gøre" svarede jeg blot. Jeg kiggede hen på Liv. Hun vidste intet om hvad der lige var sket, kun at hendes mor var faldet ned af trappen. Hun må være traumatiseret..

Jeg tog Liv fra El og satte mig ind på Liv's værelse. Jeg satte Liv ned i mit skød og tog armene om hende.

"Du så godt hvad der skete med din mor. Hun faldte ned af trappen.. Det slog hårdt på hende prinsesse.. Jeg ved det er svært at forstå, men hun er her ikke længere" sagde jeg og prøvede at holde mine hulk inde. Liv kiggede op på mig med våde øjne.

"Hvad mener du papa?" Spurgte hun.

"Din mor.. Hun kommer ikke længere hjem prinsesse, hun har fundet et sted hvor hun kan få fred. Du skal altid huske på at hun altid kan se dig og hun er så stolt af dig" sagde jeg på kanten til at bryde sammen.

"Hvor er hun henne far?" Spurgte hun med tåre løbende ned af øjnene. Jeg tror godt at hun ved hvor mor er, hun skulle bare have det afvide.

"Hun er hos den bedste person der findes, han passer på hende for altid." Sagde jeg.

Gud