Famous & Father | N.H

Awake

-Awake

"Hey prinsesse" smilte jeg roligt. Liv kiggede træt rundt omkring og så ud til ikke at forstå hvor hun var og hvad der var sket.

"H-hva-hvad skete.. D-D-der?" Spurgte hun. Var det sådan det var nu med hendes udtrykning. Ville hun tale sådan forevigt på grund af slagtilfældet.

"Du er i sikkerhed smukke. Du er på hospitalet" sagde jeg og tog hendes lille roligt hånd i min.

"Hvorfor?" Spurgte hun.

"Det skal vi ikke snakke om prinsesse. Det vigtigste er du er her lige nu. Onkel Harry kommer snart for at se dig" sagde jeg.

"Jeg har ondt far" Sagde hun.

"Det er okay at græde prinsesse. " sagde jeg og gav hendes hånd et lille klem. Der røg en lille tåre ned af hendes kind imens hun kneb øjnene sammen.

Hvis jeg kunne, ville jeg tage smerten for hende. Jeg ville gå igennem alt dette som hun skal nu, bare hun ikke skulle føle smerten. Jeg ville ønske at..

"Hey mate!" Lød en bag mig. Det var Harry, for man kunne høre det på hans mørke stemme. Jeg orkede ikke engang at kigge derhen.

"Hvor lang tid har hun sovet?" Spurgte han og slog sig ned ved siden af mig. Jeg havde ikke opdaget hun var faldet i søvn imens jeg tænkte.

"Hun vågnede for noget tid siden, men jeg tror hun græd sig selv i søvn?" Svarede jeg.

"Niall alt skal nok gå." Sagde han og lagde en hånd på min skulder. Jeg tørrede nogle af de snart størknede tåre på mine kinder væk og snøftede.

"Jeg mister altid dem jeg elsker Harry" svarede jeg.

"Niall jeg føler med dig. Vi har begge mistet en del af vores liv siden hun døde. Men jeg lover dig at Liv ikke dør" sagde han og gav min skulder et klem.

"Jeg vil ikke have hun skal dø i mine arme som Olivia gjorde. Jeg kan stadig føle Olivia's krop imellem mine arme og mit bryst Harry, det er forfærdeligt." Sagde jeg.

"Du klare det Niall. Vi vil altid hjælpe dig ligemeget hvad, vi er din familie"

~*~*~*~

Jeg sad alene inde i stuen, Liv var lige nu til nogle undersøgelser som jeg ikke kunne være med til. Det var noget om koncentration og hvis jeg var der, kunne hun ikke.

"Olivia, hvis du er her så skal du vide at vores datter er syg. Hun fik et slagtilfælde i vores hus, der hvor du forsvandt. Jeg har været tæt på at opgive mange gange, men bliver ved da jeg ved du vil have jeg skal. Du vil have jeg skal kæmpe for mit liv, som du har kæmpet for dit. Jeg ville selfølgelig ønske du kunne være her og se vores datters opvækst som jeg gør" sagde jeg. Der var ingen i rummet, men inderst inde ved jeg at Olivia høre mig.

Hun høre hvert et ord, ser hver tåre og hver eneste ting jeg gør. Hun kan se hvad alle laver, selv en eller anden på den anden side på jorden. For hun er alting.

Olivia er alt.

"Jeg elsker dig Olivia og jeg sværger at jeg vil passe på Liv. Jeg lader hende ikke svigte. Men hvis det nogensinde sker, så mødes i igen" hviskede jeg.

Hvis Liv dør kommer hun op til Olivia. De kommer til at leve igen sammen,

"Vi bliver en familie"