Famous & Father | N.H

Privat life

-Privat life

Jeg gik stadig med Olivia i hånden. Hun gik og kiggede rundt på hvad der skete her på vejen, bilerne der susede forbi og alle de andre som gik her.

"Se far!" Sagde hun glad og pegede et sted hen. Jeg kunne se det var et ungt par på omkring de 15 år. De gik og snakkede imens de holdte i hånden.

De mindede mig om Olivia og jeg. Dengang vi gik sammen hånd i hånd. Jeg fik øjenkontakt med dem begge og så pigen fik store øjne.

"Omg Niall! Babe det er Niall Horan!" Hvinede hun. Jeg smilte blidt til hende og stoppede op, for at hun kunne kommer herover. Da hun var kommet over vejen sikkert, kiggede hun bare på mig.

"K-k-k-ka jeg få et billed sammen med dig?" Spurgte hun med tåre i øjnene.

"Selfølgelig, hvis din kæreste vil tage min datter i hånden så hun ikke forsvinder, kan vi sagtens tage et billed" sagde jeg med et stort smil. Drengen nikkede og løftede Liv op.

"Hvad hedder du?" Spurgte jeg pigen.

"Maddie" sagde hun med et stort smil. Jeg nikkede anerkendende og smilte til hendes mobil, som hun tog et billed med.

"Tak Niall!" Sagde hun og krammede mig.

"Så lidt"

~*~*~*~

"niall Horan! Herover! "

"Hvordan går det efter Olivia's død!

"Savner du hende!?"

"Har du fundet en ny!"

Sådan blev det ved igennem den store mængde af journalister med kamera. Jeg havde løftet Liv op i mine arme og gemt hendes hoved imellem min hals og skulder.

Istedet for at svare gik jeg videre. Journalister tog konstant billeder og var ligeglad med ens følelser. Jeg kunne se mit hus længere henne, men det stoppede ikke tårnene.

Jeg ville ikke have at Liv skulle se hvor modbydeligt folk kunne være når det kom til ens privat liv og følelser. Jeg løb de sidste ti meter fra hoveddøren og så mængden bag mig.

Jeg fumlede mine nøgler hulkende op fra lommen og låste døren op. Jeg smed nøglerne ned på kommoden og smækkede døren i, så den automatisk låste sig.

"du skal vist ind og have en lyd prinsesse"

~*~*~*~

"Zayn jeg ved ikke hvor lang tid jeg kan uden Olivia?" Græd jeg ned i telefonen.

"Niall tag det roligt. Drengene og jeg kommer om en halv times tid okay?" Sagde han.

"Okay vi ses" sagde jeg og lagde på. Jeg smed min mobil ned i sofaen og tog mit hoved ned i mine hænder. Pustede frustreret ud og græd videre.

Hvis Olivia ikke var død, ville intet af det her været sket. Jeg ville ikke havde stået med en datter alene. Hele mit liv ville havde været perfekt hvis Olivia stadig var her.

Jeg kunne mærke noget varmt på min skulder, så jeg kiggede forvirret på den. Der var intet. Det var mærkeligt. Hvad nu hvis det var Olivia's ånd eller er jeg helt forkert på den? Findes der ånder?

Måske var hun her alligevel, bare som en sjæl.

"Så er vi her Niall!"

Havde jeg virkelig tænkt i så lang tid?

"Liv sover guys!" Råbte jeg tilbage. Jeg lændte mig tilbage i sofaen idet de kom ind i stuen, med nogle sorgmodige men stadig optimistiske smile.

"Hvor lang tid har hun sovet?" Spurgte Harry. Jeg trak på skuldrene og kiggede ligegyldigt ud af vinduet.

"Niall alt skal nok gå igen. Vi ved godt de tager dig tid at vende dig til at hun ikke er her-"

"Hun er her" afbrød jeg Zayn. De kiggede allesammen mærkeligt på mig, men det var jeg ligeglad med. Jeg var fuldt overbevist om at hun er her.

"Hun er her guys. Jeg mærkede noget varmt på min skulder efter opkaldet. Jeg sværger at hun er her" sagde jeg.

"Det er da godt." Svarede Louis.

"Nu skal vi få dig på bedre tanker Nialler! Vi kan se en film, ringe efter Nandos? " spurgte Liam som slog sig ned ved siden af mig.

"Jeg vil faktisk meget hellere snakke om Olivia. Hun fortjener at blive nævnt" sagde jeg. Drengene nikkede stille og satte sig rundt omkring i sofaerne.

"Okay så. Jeg kan huske dengang hun slog mig fordi jeg råbte af hende" sagde Harry.

"Dengang jeg fandt hende ude i regnen, da hun ikke kom tilbage til harry's lejlighed. " sagde Liam.

"Dengang hun grinte hysterisk over en af Louis' platte jokes" fnes Zayn.

"Det er ikke platte! Nå men jeg kan huske dengang hun havde købt os alle gaver!" Sagde Louis.

"Jeg kan huske dengang hun fødte Liv. Dengang jeg løb ind efter en kørestol men nåede ikke langt før Harry kom med hende i armene"

Besked: Hej💕 Jeg ved godt at bogen er lidt trist lige nu (Jeg ved hvad i har været igennem😂) Til jer der stadig ikke ved det, det er ikke mig der har skrevet denne historie! Jeg udgiver den bare her inde på Wattpad. Det er osse en af grunde en til at jeg ikke skriver tilbage på jeres kommentar. Bare så i alle ved det, der kommer en 4'er😘

- Louise💋😱😂