Livet som en Malfoy 2 & 3 - HP Story

Allehelgensaften

Jeg sidder på biblioteket med Hermione, Ron og Harry. "Jeg forstår ikke hvorfor I altid gemmer jeres lektier til sidste øjeblik." siger Hermione bebrejdende. Ron trækker bare på skuldrene. "Hey, jeg kan ikke gøre for jeg har travlt!" siger Harry, lettere irriteret. "Jeg forstår ikke, at I to gerne vil spilde jeres tid på Quidditch." siger Hermione og skriver noget ned på et stykke pergament. "Jeg forstår heller ikke hvorfor du gider sidde og glo i en bog hele dagen, men derfor kommentere jeg da ikke på det." siger jeg og Hermione kigger irriteret på mig. Vi begynder alle at grine samtidig. Hvor er det her dog en dum samtale.

Jeg lukker den sidste bog og læner mig tilbage, imens jeg kigger på de andre der arbejder. "Færdig." siger jeg. Ron kigger bare op en gang, men kigger også hurtigt ned igen. Jeg begynder at fokuserer på de andres arbejde. Hermione er næsten færdig, Harry er lidt over halvvejs og det samme er Ron. Jeg kigger op på klokken. "Der er undervisning om 15 minutter, så vi burde pakke sammen nu." siger jeg og smiler til de andre. De begynder alle at pakke sammen og det samme gør jeg. Jeg kaster et hurtigt blik ud af vinduet. Selvom det er efterår er det stadig rimelig varmt udenfor, hvilket er rimelig atypisk, da det altid plejer at regne på denne tid om året. Vi begynder at gå hver sin retning. Jeg går til højre, mens de andre går til venstre. Sådan er det altid. Mig der bliver ladt alene. Mange ville nok se mig, som det 4 hjul. Det der blev holdt udenfor og som bare var der, for at hjælpe dem, men sådan ser jeg det ikke. Jeg er sammen med dem, fordi jeg nyder deres selskab og de nyder mit, punktum. 

Jeg går ud af det dunkle lokale med Draco. Vi er begge meget sultne og vil gerne have noget at spise omgående. Heldigt der er frokost nu, ellers ved jeg ikke hvordan vi skulle have klaret os. Vi kunne selvfølgelig bare gå ned i køkkenet, men altså det magter vi ikke...

"Nå, hvad har du så lavet i dag?" spørger Draco. "Oh, jeg lavede bare lektier, alene..." lyver jeg, mens Draco kigger skeptisk på mig. "Alene? Liny, du er aldrig alene. Du er en af de mest populære på hele vores årgang!" siger Draco mistroisk. Jeg kigger forbløffet på ham. Jeg har aldrig set mig selv som en af de populære, men nærmere en af dem alle vidste hvem var, men ikke helt snakkede med. "Fint, du bad selv om det! Jeg læste lektier med Hermione, Ron og Harry og jeg er ligeglad med din mening!" siger jeg og kigger strengt på Draco. Han stirrer chokeret tilbage. "Far har advaret dig! Vi bliver nødt til at vise vores ære og hvor selvstændige vi er!" siger Draco og kigger med et bedrevidende blik på mig. "Drop det blik! Man er langt mere selvstændig, hvis man viser at ingen eller noget skal bestemme hvem man skal være sammen med!" siger jeg og kigger med et anstrengt udtryk på Draco. Draco kigger chokeret på mig, men fortsætter bare med at gå uden at kommentere. Nu får jeg helt sikkert ballade...

Jeg går op af stentrapperne. Det er allehelgensaften i dag, så derfor er der en kæmpe middag i Storsalen. Ron, Hermione og Harry kommer ikke for de havde lovet et eller andet spøgelse at komme til spøgelset dødsdagsfest eller hvad det nu end hedder. Jeg har hørt de kun serverer uspiseligt mad, mens musikken skulle være meget dystert. Trist for dem... Jeg går ned af gangen og drejer ind i Storsalen. Jeg kigger mig ivrigt omkring. Der er som altid pyntet flot op! Græskar over alt, flagermus, alt hvad der burde være til en allehelgensfest! Jeg sætter mig ved Slytherin bordet og kigger mig stadig omkring. "Det er flot, ikke sandt?" siger Draco, som åbenbart er kommet sig over vores diskussion tidligere. "Mhm, meget!" siger jeg og smiler. Han smiler tilbage og lige i samme øjeblik kommer Dumbledore gående ind. Han taler lidt også er der mad. Jeg tager bare for mig. Vi har jo ikke travlt.

Jeg rejser mig og går med flokken tilbage mod Krypten. Jeg drejer om hjørnet, men ser at alle er stoppet op. "Hvorfor er de dog stoppet op?" spørger Draco, men han får intet svar. Ingen fra flokken ved det. Mon om det er alvorligt? Jeg stiller mig på tæer, men det hjælper ikke noget. "Vil I gerne være søde at træde til side.." siger jeg og dem der står foran rykker sig, så jeg kan nå at se scenariet. Jeg gisper af forskrækkelse. Madam Norris, Filch kat, hænger oppe på en fakkelholder helt stiv, som var hun død. På muren står der, skrevet med blod, "Hemmelighedernes Kammer er blevet åbnet. De som er fjender af Slytherins Arvtager, tag jer i agt!". Jeg læser det endnu en gang og kigger så ned. Dernede står Harry, Ron og Hermione, selvfølgelig. Draco begynder at gøre grin med det i baggrunden, men da jeg sender ham et dræberblik stopper han med det samme. Jeg hører skridt bagved mig og kigger i den retning. Der står næsten hele lærestabelen. Jeg hører dem en efter en, når de gisper. "Åh nej..." hvisker madam Pomfrey, hvilket kun gør det hele værre. Jeg har læst om det i Hogwarts Historie, som jeg lige må få læst endnu en gang senere i aften. Det er et kammer, som udelukkende åbnes af Slytherins. Der stod blot det var en myte, men det passer vidst, hvis man dømmer situationen udfra kattens opførelse. En kat stivner ikke bare sådan. "HVEM HAR MYRDET MIN KAT!" hører jeg Filch råbe og jeg skynder mig at bakke et skridt tilbage. Jeg skal ikke stå forrest af alle tilskuerne. Jeg ser Dumbledore komme gående med hastige skridt. "DIG!" råber Filch rasende og peger på Harry. Jeg kigger med medlidenhed over på Harry, men inderst inde ved jeg at der er intet jeg kan gøre, for hvis jeg gør noget ender det bare med jeg bliver mistænkt og det vil jeg virkelig for alt i verdenen ikke blive!

Sikke en dejlig afslutning på en ellers så god allehelgensaften...

_ _ _

Så er der et nyt kapitel ude!

Tusinde tak til alle jer der voter og kommenterer. Det er på grund af jer, at jeg fortsætter med det her, selvom det nogengange er hårdt!

Nå, men hav en god weekend!

See you!