hidden [h.s] (Dansk oversættelse)

otte

Jeg vender langsomt og møder Harry's øjne da han krydser vejen. Et smørret grin er malet på hans læber da han går op til mig.

Jeg spænder i kæben. "Hej," siger jeg koldt.

"Hvad laver du her helt alene?" Hans tone er hånende.

Jeg ligger armene over kors. "Jeg har ikke brug for dit lort lige nu," siger jeg. "Så det vil være ideelt hvis du kunne lade mig være i fred."

Harry's grin vokser. "Hvor er Doktor Kæreste?" Spørger han og ignorerer min kommentar.

"Han er praktikant," siger jeg. Jeg lukker munden da jeg opdager at jeg ikke gjorde mit argument ret meget bedre.

"Nå ja, hvordan kunne jeg glemme det." Harrys blik driller mig.

"Nå ja," jeg kopierer hans tone. "Lad mig være i fred, tak."

"Noget fortæller mig at du har brug for et lift hjem, Rosie."

"Lad være med at kalde mig det."

"Hvad? 'Rosie?' Eller foretrækker du 'Rosalie?'" Selvfølgelig kender han mit fulde navn. Han har min fil.

"Stop det," siger jeg.

"Personligt kan jeg godt lide 'Rosie.'"

"Gå væk."

"Kom nu, Rosie, jeg giver dig et lift. Men det betyder at du skylder mig."

"Jeg kører ikke med dig hjem."

"Okay, hvem kører dig så?"

"Zayn," lyver jeg.

"Løgner," siger Harry. "Zayn ville ikke have mulighed for at hente dig."

"Hvorfor ikke?"

"Han er..." Harry holder en pause og bryder øjenkontakten. "Han har travlt." Jeg ligger hovedet på skrå. Nysgerrigheden bobler indeni mig.

"Hvordan ved du overhovedet at jeg har brug for et lift?" Mokker jeg.

Harry kigger grinende tilbage på mig. "Det ved jeg."

Jeg sukker.

"Kom nu," siger han og skal til at krydse vejen igen. Da jeg ikke rykker mig, kigger han tilbage over skulderen. "Eller du kunne blive her i kulden."

Jeg ved at mine muligheder er begrænsede og jeg vil hellere fede mig selv op med alle Mikes M&M's end at bruge tid med Harry, men jeg ruller øjne og følger efter ham alligevel.

Han halvsmiler da han ser at jeg følger med. Vi går ind på barens parkeringsplads og stopper ved en sort bil.

Bilen er overraskende ren med en ny-bil-lugt. En sweatshirt er smidt på passager sædet, og Harry kaster den om på bagsædet.

"Så lad mig gætte," siger Harry da han bakker ud af parkeringspladsen. "Doktor drengen brændte dig af."

Jeg ruller øjne. "Forkert."

"Eller forlod han i midten af maden? Shit, det er hjerteløst." Han griner smørret da han ser mit vrede udtryk.

"Det ved du."

"Jeg er overrasket," siger han mokket. "Over at du synes jeg er hjerteløs."

"Hvis du tænker på første gang vi mødtes, hvor du fortalte mig ikke at lave larm selvom jeg ikke lavede larm," bider jeg tilbage.

Harry halvsmiler. "Det var for fremtiden."

"Sikkert."

"Din fil var meget interessant," siger Harry og ændrer emnet. "Anderledes end New York, ikke?"