13. Uhyggelige mareridt!!!
Bank, Bank, Bank.
En fløjten.
En kaldene stemme.
"Sofiaaa... Hvor eeer duuu..."
Bank, Bank, Bank, Bump.
Endnu en fløjten.
Stemmen kaldte videre.
"Jeeeg... skal nok fiiinde diiig..."
Det er helt mørkt, man kan intet se.
Der lød en fløjten igen, denne gang højere, som om den kom tættere på.
Så tændtes en lys, et stykke væk.
Det var en gadelampe, under den stod en mand, lænet op af den.
Jeg gik tættere på, men kunne ikke genkende manden.
Fløjten lød igen, den kom fra manden.
Han kiggede op, så mig direkte ind i øjnene.
Jeg genkendte de øjne!
"Fundet!!!"
Jeg slog øjnene op med et skrig!
Døren ind til værelset gik op med et brag, og mit skrig blev højere. Jeg stak en finger i hvert øre, for at lukke lyden af hans kalden, og fløjten, ude. Jeg havde lukket mine øjne tæt i, men kunne stadig se hans uhyggelige mørke øjne for mig.
Et par arme lagde sig om mig, og trak mig ind i et varmt og betryggende kram. Jeg prøvede at komme ud af grebet, men armene holdt godt fast.
En stemme nåede mine ører, en der fortalte mig at jeg skulle tage det roligt.
"Shh, roolig, det var bare en drøm. Shh, det skal nok gå, jeg er lige her. Shh..." Stemmen beroligede mig. Jeg stoppede med at skrige, istedet tog hulkene over sammen med tårende.
Stemmen begyndte istedet at nynne. Det var en smuk melodi. Jeg slappede mere og mere af, hulkene begyndte at blive mindre kraftige, men tårende trillede stadig med samme styrke.
Melodien fik nu ord, en smuk sang og en smuk stemme. Til sidst forsvandt mine hulk og tårende fulgte trop. Jeg tog en rystende indånding, og kiggede så op på ham der havde armene rundt om mig. Den blonde hår lyste let op i mørket, og jeg genkendte ham med det samme.
"Hva...ad he...edder sang..angen?" Spurgte jeg stammende. Niall kiggede smilende ned på mig, og stoppede den vuggende bevægelse han havde gang i.
"Det er en sang fra vores nye album, den hedder 'You and I'" svarede han. "Er du okay nu?"
Jeg trak nikkende på skuldrene, for jeg var ikke sikker på om jeg var okay. Han nikkede og kyssede kort mit hår.
"Prøv om du kan falde i søvn igen, så får du det nok bedre." Sagde han, inden han rejste sig og begyndte at gå mod døren. Jeg ville ikke have han skulle gå, hvis han gjorde ville jeg aldrig kunne falde i søvn igen!
"Niall!!!" Kaldte jeg, han vendte sig om og kiggede forvirret på mig. "Vil du ikke nok blive?! Jeg tror aldrig jeg falder i søvn igen alene."
Hans ansigts udtryk ændre sig fra forvirret, til et ømt blik og et kærligt smil.
"Selvfølgelig vil jeg blive." Svarede han, og kom tilbage til sengen.
Han trak dynen til side, så han kunne lægge sig ned. Han lagde sig ned og trak dynen på plads om os. Så lagde han en arm om mig, og trak mig helt ind til ham. Jeg lagde mit hoved på hans bryst, og lukkede øjnene.
YOU ARE READING
Tyven - One Direction FanFic
Fanfiction"HEY. STOP, EN ELLER ANDEN STOP HENDE!" Det lød mere som et brøl end som et råb. Jeg kiggede mig over skulderen, og så han prøvede at mase sig igennem den menneske mængede der lige var gået ind foran ham. Jeg blev panisk, og begyndte at løbe. Jeg lø...
