Tyven - One Direction FanFic

7. Hjælpe mig?!

7. Hjælpe mig?!

Det første der ryger igennem mit hoved, næste morgen, er smerte! Av, Av, Av, hele mit underliv værkede. Jeg prøvede at sætte mig op, men det gjorde alt for ondt! Jack havde været så sur! Og det blev bare værre, da han fandt ud af jeg ingen penge havde med hjem. Jeg havde fuldstændig glemt alt om de penge jeg skulle have taget med! Det hele gik ud over mit underliv. Og han havde taget hårdt fat igen, jeg var ikke i tvivl om de blå mærker jeg havde over det hele. Jeg havde også hævede kinder, fra de lussinger han hele tiden gav mig.

Da jeg havde ligget vågen, godt 10 minutter, satte jeg mig op. Det gjorde forfærdeligt ondt, men jeg blev nødt til det. Jeg skulle jo op og gøre mig klar til min aftale. Jeg kiggede hurtigt over på uret, og konstaterede klokke var lidt i 10. Jeg havde knap fået 4 timers søvn!

Jeg svang benene ud over kanten af sengen, og måtte støtte mig til væggen da jeg rejste mig. Jeg gik foroverbøjet, med små skridt, ud på toilettet. Der var ingen hjemme, så de var sikkert ude i byen. For at handle måske? Men ikke noget jeg skulle bekymre mig om nu, det eneste der betød noget var det bad jeg skulle tage.

Efter badet, gik det bedre. Jeg kunne gå oprejst nu, og uden at støtte mig til væggen. Jeg undersøgte kort mig selv i spejlet. Det var være end forventet! Jeg havde ganske vidst ikke så hævede kinder, som jeg forventede. Men mine arme, var gule og blå hele vejen fra håndledet, til skuldrene. Men det der chokerede mig mest, var det kæmpe lilla sugemærke jeg havde på halsen!

Jeg gik rystende, kun iført undertøj, ud i "Det store rum". Jeg fandt noget, lidt skjulende tøj på, altså noget der skjulte mine blå mærker. Tøjet bestod af, et par mørke lange cowboy bukser, en langærmet sweater, og et halstørklæde, samt en hue. Alt dette skjulte mine mærker, især halstørklædet, som skjulte sugemærket. Huen var egentlig bare tilbehør, med den havde jeg et komplet "koldt vejr" sæt.

Jeg lagde en make up, som skjulte mine mørke rande under øjnene. Og som gjorde mine kinder ikke så alt for hævede ud. Da jeg havde lagt make up'en færdig, skrev jeg en seddel til Jack.

Jeg er taget i byen, for at "tjene" penge. Og for at få frokost.

- Sofia

Jeg tog en taxa hen til café'en, som lå lige ved siden af Big Ben. Det havde I nok regnet ud, eftersom den hedder "Café Big Ben". Da jeg trådte ind på café'en, lagde der sig en underlig ro over mig. Jeg havde været her mange gange før, og det var en hyggelig lille café.

Jeg satte mig over ved et bord, der var placeret bagerst i café'en. For ikke at få opmærksomhed fra uvedkommende. Jeg sad lidt i mine egne tanker, og studerede menukortet, selvom jeg kunne det uden ad. Jeg slet ikke mærke til der kom nogen ind i café'en. Før en stemme sagde:

"Sofia?" Stemmen lød spørgende, som om den ikke vidste om det faktisk var mig. Jeg kiggede op, og så 2 drenge stå foran mig. Jeg vidste ikke om jeg havde regnet med de alle ville komme, men jeg blev overrasket da jeg så der kun var 2.

"Hej," Jeg trak lidt på det, og det var ikke med vilje min stemme lød så svag, det gjorde den bare lige nu.

"Jeg kunne næsten ikke kende dig, hvad er der sket med dine kinder?" Niall den skid, havde opdaget mine hævede kinder, selvom de var skjult under make up'en.

Jeg kunne mærke hvordan mine kinder blev røde, så jeg kiggede ned i bordet, og mumlede: "Ingenting." Jeg vidste de ikke troede mig, det ville jeg heller ikke selv have gjordt!

"Sofia, vi kan se der er sket noget! Hvem har gjordt det ved dig?" Harry, som også var med, kiggede vredt på mig. Jeg vidste det ikke var mig han var vred på, men jeg blev stadig overrasket. De havde sat sig ned, på stolende overfor mig, og kiggede interreseret på mig.