Tyven - One Direction FanFic

5. One Direction???

5. One Direction???

Jeg sidder med hovedet mod ruden, og fortryder lidt mit valg. Hvorfor var de lige pludselig så søde mod mig? Og hvorfor tager de mig med hjem? Jeg var så forvirret lige nu. Jeg sad bag Harry, og kort kiggede han på mig i bakspejlet. Hans øjne fik et strejf af bekymring, inden han igen kiggede ud på vejen. Hvorfor var han bekymret, og var det på grund af mig? Der var en akavet stilhed i bilen, og jeg kunne ikke holde den ud!

"Kan I ikke tænde radioen?" spurgte jeg, da jeg kunne se den var slukket, og fordi det sikkert ville hjælpe på stilheden.

Niall vendte sig rundt og fik øjen kontakt med mig. Han smilede til mig, og jeg smilede igen.

"Jo, selvfølgelig." Sagde Niall, og vendte sig rundt igen.

Han tændte radioen, og skruede op for lyden. Katy Perrys stemme brød den stilhed, der igen havde lagt sig. Jeg smilede, da det var en af de numre jeg godt kendte. Jeg vendte igen hovedet mod ruden, og kiggede på de lys der hurtigt forsvandt igen, kun for at blive erstattet med nogle nye. Vi havde nok kørt omkring 10 minutter, da radio værtens stemme sagde: "Og nu, mine lyttere, en fantastisk sang med det nye hotte boyband, ONE DIRECTION!!! Her er Best song ever!"

En fed melodi begyndte at spille, og jeg smilede automatisk. Da melodien fik ord, begyndte Harry at synge med. Han Kunne hvert ord, og hver tone. Jeg var forbløffet! Kort efter, ved omkvædet startede Niall også med at synge, og hans stemme lød lige så godt som Harrys. De sang PERFEKT! Da sangen var slut lød radio værtens stemme igen: "I kender alle one direction, Liam Payne, Zayn Malik, Louis Tomlinson, Harry Styles og Niall Horan..." Stemmen forsvandt fra mit hoved efter de sidste to navne. Nej det passede ikke, jeg må have hørt forkert! Jeg skævede op til drengende igen. Niall kiggede på mig, og sændte mig et skævt smil.

"Var det jeres sang? Var det Jer der lige var i radion?!" Jeg stirrede chokkeret på Niall.

"Jep, og resten af vores band." Nialls skæve smil blev forvandlet til et kæmpe smil der fyldte hans ansigt.

"Me... Me... Men.... Hvorfor har I ikke sagt noget? Nu er det bare pinligt!" Jeg slog mig selv for panden. Det var en af de ting jeg hele tiden gjorde, og jeg fik røde mærker af det.

"Fordi vi troede du vidste det, fordi vi er verdens kendte. Ligesom Daaahhhh..." Harry deltog nu i samtalen, og lavede en totalt diva parodi.

"Sådan går det når man kun ser sportskanaler." Sagde jeg, og udstødte et suk.

"Hvorfor kun sport?" Niall virkede nysgerrig, og smilede til mig. Den akavede stilhed var nu væk.

"Fordi når man bor med syv drenge, er der ingen der tager hensyn til den eneste pige." Jeg smilede lidt over min bemærkning, om drengende. Men da det gik op for mig hvad jeg havde sagt, slog jeg hænderne for munden. Jeg måtte ikke afslørre mine bofæller.

Drengende kiggede begge underligt på mig. Harry igennem bakspejlet, og Niall havde vendt sig mod. De lod heldigvis hver med at spørge ind til det.

Vi havde nu kørt 20 minutter og jeg begyndte at blive lidt bekymret, om hvor langt væk de boede. Endelig drejede vi af hovedvejen, og ind mod et rigt kvarter. Der var meget store huse her, og alle så nye og luxuriøse ud. Harry kørte et godt stykke ned af gaden og drejede så ind i en stor indkørsel. Indkørslen tilhørte et af de største huse. Der var lys i huset, så drengenes bofæller var sikkert ikke gået i seng endnu. Niall steg ud af bilen som den første, han løb om på den anden side af bilen og åbnede døren for mig, som en rigtig gentleman. Da Harry var steget ud som den sidste, låste han bilen, og vi gik op mod døren.

Niall tog fat i håndtaget, men der var låst. De begyndte begge at rode i deres lommer, sikkert efter husnøglen. Tilsidst trak Niall på skuldrende, og kiggede hen på Harry som rystede på hovedet. Selvfølgelig havde de glemt at tage en nøgle med. Læg mærke til ironien, som var en af de andre ting jeg også elskede at gøre.

Harry ringede på ringeklokken, og vi trådte alle et skridt tilbage. Jeg stod med en dreng på hver side, så jeg følte mig lille i forhold til deres højde.

Døren åbnede, og en høj, kortklippet, ung fyr stak hovedet ud. Hans ansigt lyste op i et smil da han så Harry og Niall, men blev forvandlet til forvirring da han så mig.

"Hej Liam. Må vi komme ind, vi havde glemt en nøgle." Niall lød munter, og han virkede som en meget glad person.

"Ja, selvfølgelig." Liam kiggede på mig med et spørgende blik, men åbnede så døren helt.

Niall gik ind først, smed skoene og jakken han havde haft på. Han gik direkte ind i det jeg formodede var køkkenet.

"JEG ER SULTEN!!!" Kom det fra ham.

"Hvornår er du ikke det!" Lød en ny stemme ude fra køkkenet også.

Harry og Liam smilede af en intern joke, tror jeg. Harry hjalp mig af med min jakke, og mine sko. Han kom dem ind i et lille rum, ved siden af entraen. Han slog ud med armen i retning af en åben dør, som ikke var den Niall var forsvundet ind af. Vi gik ind i rummet, som viste sig at være en stue. Der var to sofaer, et sofa bord, et kæmpe fladskærm tv, som hang over en åben kamin. Ud over alt det, var der en reol på hver side af Tv'et, som var fyldt med spillekonsoller, dvd afspillere, højtalere, og bøger. Desuden, var der sækkepuder i det ene hjørne, et bordfodbold bord, og et arkadespil.

Jeg blev placeret i en af sofaerne, sammen med Harry, som satte sig ved siden af mig. Jeg trak knæende op til brystet, og lagde mit hoved der. Liam satte sig i sofaen overfor mig og Harry. Liam så ud til at ville spørge om noget, men da han åbnede munden for at sige noegt, trådte to drenge ind i stuen. Den ene sorthåret, og med en underlig frisyre som jeg ikke havde set før. Den anden, brunhåret, og med et kækt smil på læberne. De havde ikke set mig endnu, fordi jeg var gemt for dem, bag Harry. De satte sig over ved siden af Liam, og opdagede mig først der. Deres samtale stoppede brat.

"Og hvem har vi så her?" Den brunhårede, smilede til mig.

"Det kommer an på hvem der spørger?" Svarede jeg ham vrissent, jeg var blevet i dårligt humør igen.

Han rakte hænderne i vejret, og så helt uskyldig ud. "Man er vist lidt træt, hva'?"

Jeg kunne ikke lade være med at smile, af hans ansigts udtryk. "Tjjjaaaaaaa..." Jeg smilede nu til ham, og han smilede igen.

"Jeg hedder Louis Tomlinson," Sagde han og rakte mig hånden, stadig med et smil på læberne.

"Jeg er Sofia," Jeg tog imod hans hånd, og rystede den.

Jeg kiggede rundt på de to andre, og ventede på at de præsenterede sig.

"Zayn." Sagde den sorthårede kort til mig, og gav mig hånden.

"Og mit navn er Liam, rart at møde dig Sofia." Sagde den sidste fyr, og rystede min hånd.

Så kom Niall ind, med en skål i hver hånd, som var fyldt med chips og slik.

"SÅ ER DER SLIKKKKKK!!!!!" Råbte han, selvom han vidste vi alle sad herinde. Han stillede skålende på sofa bordet, og satte sig på den anden side af mig.

Hans ansigts udtryk ændrerede sig, fra muntert til alvorligt.

"Sofia, vil du nu fortælle hvordan de er havnet i den situation, hvor du bliver nødt til at sælge dig selv, for penge?" Niall smed det hele i hovedet på mig og de andre drenge.

Jeg stirrede chokeret på ham, og gispede luft ned i mine lunger.