Tyven - One Direction FanFic

4. Lad mig være!!!

4. Lad mig være!!!

Jack trak mig med hen af gaden, men drejede ned allerede ved næste gyde. Han skubbede mig op mod muren, og satte en finger over munden, som tegn til at jeg skulle være stille. Vi spidsede begge øre og lyttede. Vi kunne høre mumlende stemmer, i gyden lidt længere nede af gaden. Kort efter hørte vi fodtrin, som bevægede sig væk fra os. Da vi ikke kunne høre fodtrinnene længere, slap Jack mig. Men kun for at give mig en lussing så hård, at jeg væltede ned på jorden. Jeg fik skubbet mig op på knæ, og holdt en hånd mod min kind. Tårene begyndte at samle sig i mine øjne, men jeg blinkede dem hurtigt væk, inden Jack så dem. Jack trak mig op i min ene arm, skubbede mig op af muren, langt hårdere end den blonde fyr gjorde. Han begyndte at tale lavt, men med vreden dybt i ham, til mig. "Det gør du aldrig igen, det du lige gjorde! Jeg havde nær kaldt på de andre drenge, så de kunne banke fornuft ind i hovederne på de drenge." Jeg gispede, men han ignorerede det. "Nu går du derud igen," Han pegede mod det torv, hvor diskoteket lå. "og finder en fyr, som ser ud til at ville betale meget, for en tur i sengen med dig. Du forføre ham, tager hjem til ham, og stjæler hans pung når han er faldet i søvn. Du skal være hjemme inden kl. 04 i nat. Forstået?" Jeg nikkede, nu med tåre i øjnene igen. Jeg gik ned af gyden mod torvet, da hans stemme endnu en gang flængede stilheden. "Og Sofia," Jeg kiggede mod ham, og han smilede et grumt, og tilfreds smil. "sørg for at have det lidt sjovt ik'?" Jeg kiggede ned på mine fødder, og nikkede stille. Han gik tæt forbi mig, og gav mig et slag i røven på vejen. Jeg vendte mig rundt, mod ham, og torvet, og hørte hans høje triumferne latter. Jeg kiggede surt på ham, og lagde armene over kors. Jeg stak tungen ud mod ham, selv om det var barnligt, og han ikke kunne se det. Men det var rart at være et barn en gang imellem, mest fordi jeg skulle være så voksen hele tiden. Jeg fulgte efter Jack helt indtil vi nåede enden af gyden og kom ud på torvet, der gik Jack ind på diskoteket, og jeg forblev i skyggerne. Jeg lod mit blik glide rundt på alle menneskerne der stod på torvet, og ledte efter mit 'offer'. Men hvis der er en der er offeret, så er det nok mig. Til sidst finder jeg en person, som skulle kunne stille Jacks krav. Han stod i skyggerne, og begloede de piger der gik forbi ham. Han så heller ikke fattig ud, mere lidt over middelmådig agtig. Jeg fæstnede mit blik på ham, og fortalte mine ben de skulle bevæge sig. Jeg gik lidt stivbenet i starten, men blev hurtigt mere blød og smidig i bevægelserne. Han havde nu opdaget mig, og det så ud som han skulle til at savle. Jeg gik tæt op ad ham, og lod min hånd køre med rundt om hans skuldre. Jeg stod nu lidt bag ham, og lænede mig så frem for at hviske ham i øret. "Hvor meget vil du give?" For en der ikke kendte bare lidt til brancen, ville spørgsmålet give ingen mening. Men han forstod det med det samme. Han vendte rundt, lagde armen om mit liv og trak mig helt ind til ham. Han lænede sig ned til mig, og hviskede mig i øret. "300 kr, for dig." Han lænede sig tilbage igen, og slikkede sig om munden. Jeg gøs indvendig, og ønskede inderligt at jeg var et andet sted, hvor som helst. Jeg rystede tankerne af mig, og fokuserede på mit job. "Du viser vej!" Jeg smilede et frækt smil, og fnes lidt. Hans øjne havde en underlig følelse, jeg kunne ikke helt bestemme mig for hvad det er. Kun at den skræmmer mig, og går mig nervøs. Han gav slip om mit liv, men kun for at placere en hånd på min røv. Jeg brækkede mig indvendig, men forblev rollen. Han begyndte at trække mig med over torvet, stadig med sin klamme hånd placeret på min røv. Vi var næsten nået over på den anden side da en hånd lagde sig på min skulder. Jeg blev trukket tilbage, og væk fra manden. Jeg rystede hånden af mig, og kiggede på personen, der lige havde taget fat i mig. Jeg blev mega overrasket, jeg havde ikke forventet at se ham igen. "Hvad helvede tror du lige det er du laver?!" Det var den blonde fyr fra før! Sammen med sin kammerat, ham med krøllerne. Jegstirrede måbende på dem, og kunne ikke finde ord der kunne besvare hans spørgsmål. Mit offer, kiggede fra mig til ham, og svarede så for mig. "VI er på vej hjem, i seng." Hvor var han dog dum, jeg havde lyst til at slå mig selv for panden. Man afslører sgu da ikke bare, man er i fær med en ulovlig ting. Nu var det drengenes tur til at stirre måbende fra mig til ham. Selv når de ikke er i min branche, forstod de udmærket hvad vi var i fær med. "Ja, så vi må videre." Jeg prøvede desperat at trække mit offer væk fra de unge fyre. Jeg havde ikke engang fået ordentligt fat i offerets arm, da en hånd greb min arm, og trak mig væk. "Du skal ingen steder, og ihvertfald ikke med ham!" Det var drengen med krøllerne der nu havde taget fat i min arm, og snakket. Mit offer så sur ud, og ikke mindst skuffet. "Jeg håber I vil betale mere end jeg ville." Siger han bare, og forsvinder ind i menneskemængden. Fedt nu står jeg her mellem to fyre, jeg prøvede at stjæle fra.

"Hvem var det???" Det var den blonde der spurgte.

"Ikke nogen," svarede jeg bare.

"JEG TROR NU ELLERS DET VAR NOGEN; DA HAN HAVDE SIN HÅND PLACERET PÅ DIN RØV!!!!" Det var ham med krøllerne der snakkede nu, og han lød meget vred.

"Okay, det var en der ville betale mig, for en nat med ham!" Jeg råbte ikke ligesom ham, men jeg havde ført vreden ind i min stemme.

"Er det sådan du tjener penge, er det sådan du lever?!" Ham den blonde virkede mere bekymret end vred nu.

"Vi kan jo ikke alle være millionærer, vel?" Jeg var rigtig sur nu, mest fordi de ikke forstod min situation. Enten gøre som Jack siger, eller end på gaden. Jeg fortrækker det første.

"Nej, men det må jo være forfærdeligt." Ham den blonde kiggede mig dybt i øjnene, og jeg sank ind i det blå hav han bar rundt på i øjnene. Jeg trak på skulderen, og kiggede ned på mine sko.

"Harry, jeg synes vi skal tage hende med hjem, og hjælpe hende." Jeg kiggede straks op selvom spørgsmålet ikke var stillet til mig. Den blonde havde vendt hovedet mod Harry, (Ham med krøllerne, det havde jeg da fået fat på.)

Harry nikkede, og vendte igen blikket mod mig.

"NEJ!" Protesterede jeg. "Det skal i ikke, I skal lade mig være!!!"

"Gitte hør nu på os, vi vil bare hjælpe!" Harry var heller ikke sur længere.

Det han sagde fik mig til at smile, og lidt af min vrede forsvandt. De vidste jo ikke hvad jeg rigtig hed. Jeg fik næsten ondt af dem.

"Hvad?" De forstår ikke hvad det er jeg smiler af, de tror sikkert jeg er blevet skør.

"Jeg hedder ikke Gitte." Jeg begynder nu at grine, og min modvilje forsvinder. Det sker nogle gange, at en enkelt bemærkning kan ændre mit humør fuldstændig.

Drengende ser nu bare forvirrede ud. "Hvad hedder du så?" Det er blondinen der spør'.

"Det siger jeg kun hvis i fortæller mig jeres navne." Jeg smiler stadig.

Harry slår sig for panden, og giver mig et skævt smil. "Jamen det har vi jo fuldkommen glemt. Jeg hedder Harry, Harry Styles." Jeg smiler lidt og tager den hånd han rækker mig.

"Og mit navn er Horan, Niall Horan." Jeg griner af hans kopi på James Bond, og rækker ham den hånd Harry lige har sluppet.

"Jeg hedder Sofia." Jeg har ikke noget efter navn at give dem, da jeg ikke kan huske det.

"Nå men Sofia, vil hjem til os, bare for i aften?" Niall lyder forhåbnings fuld.

Jeg lægger armene over kors, og falder ind i min virkelige verden igen. Den verden hvor jeg ingen penge har, og hvor jeg arbejder for Jack.

"Det kommer an på hvor meget i vil betale?" Jeg snakkede igen med en lidt lavere, lettere irriteret stemme.

"Du kan få 500 kr, men kun hvis du tager med uden mere bøvl." Niall og Harry havde begge også lagt armene over kors.

Jeg stirrede måbende på dem, jeg havde aldrig fået så meget før.

"Deal!!!" Jeg sagde det hurtigt og højt. Drengene begyndte at grine, og tog mig i hver sin arm. De nærmest trak afsted med mig, ud på parkeringspladsen, og hen til en sort bil (Jeg er ikke så god til det med bilmærker). Jeg blev placeret på bagsædet, Harry satte sig bag rettet, og Niall ved siden af på passager sædet.

Bilen tændtes, og vi var afsted ud mod der hvor de så end boede.