6. Min hemmelighed
De andre drenge stirrede chokeret på mig, undtagen Harry som vidste det i forvejen. Jeg selv stirrede ned i gulvet, med røde kinder. Det her var bare sygt pinligt! Jeg sidder i et fremmed hus, i et fremmed kvarter, og med fem fremmede drenge! Og så spørger en mig om, hvorfor jeg sælger mig selv. Ikke at jeg gør det frivilligt, over hovedet ikke, jeg har bare ikke lyst til at åbne mig.
"øhhhmmm..." Var den eneste lyd der kom ud af min mund. Hvad skulle jeg sige?
"Sofia, start med at fortælle os hvorfor du ingen forældre har. For det har du ikke, vel?" Harry spurgte mig om noget langt mindre pinligt.
"De er døde, tror jeg." Svarede jeg, for jeg vidste det ikke helt. Det var bare det Jack havde fortalt mig.
"Tror du?" Liam lød undrende, som om han ikke forstod det, hvilket han nok heller ikke gjorde.
"Det er det jeg har fået at vide." Fortalte jeg dem. Det var sikkert dumt, men hvad skulle jeg ellers sige?!
"Og hvem har fortalt dig det?" Nialls stemme lød igen i mit øre. Jeg vidste ikke helt om jeg skulle svare eller ej. Hvis jeg svarede, hvad skulle jeg så svare? Skulle jeg lyve, hvilket jeg stinker til, eller skulle jeg afsløre Jack. Hvis han fandt ud af det, ville han sikkert slå mig ihjel!
"Øhhhmmm... En læge." Svarede jeg og undgik deres blikke.
"HUN TØVER! Det betyder hun lyver." Råbte en stemme. Jeg kiggede hurtigt op, og gav Louis et dræber blik, da stemme tilhørte ham.
"Sofia, fortæl os det nu bare, der sker ikke noget." Liams ord lød betryggende, og beskyttende. Men han kendte intet til Jack og hvad han ville gøre ved mig, men det gjorde jeg!
"I ved intet! Han slår mig ihjel hvis han finder ud af det her!!!" Ordne fløj ud af munden på mig, inden jeg kunne nå at stoppe dem. Jeg slog straks en hånd op foran min mund, og fortrød nu meget jeg tog med dem hjem.
Alle drenge stirrede på mig, og det lignede der gik et lys op for Harry.
"Ham fyren der sagde han var din bror? Hans?" Harrys tone lød spørgende, men samtidig fast.
Jeg besluttede mig for at fortælle dem det hele, jeg havde brug for at komme af med min hemmelighed.
"Ja, og han hedder ikke Hans." Jeg svarede nærmest med et suk.
"Er det også ham der siger du skal sælge dig selv? For du kan umuligt ville det selv?!" Niall havde hævet sin stemme lidt, og han var vred!
Jeg nikkede stille, og kiggede ned i jorden igen. Jeg havde afsløret ham, jeg havde afsløret Jack! Jeg havde en lille smule skyldfølelse, men ikke meget. Jeg hadede Jack, men han var min livssnor, eller hvad man nu siger? Det var ham der holdt mig i live, eller sørgede for jeg fik mad og et sted at sove.
Niall rejste sig vredt, og gik ud af rummet. Jeg klemte mine øjne sammen, og prøvede at holde tårerne inde. Det her var ikke meningen.
"Jeg går ud og kigger til ham." Sagde Liam og forlod rummet ligesom Niall.
"Undskyld," Det var ikke mere end en hvisken, men jeg tror de hørte det. Altså de resterende drenge.
Louis rejste sig fra sin plads og kom hen og smed sig i sofaen ved siden af mig. Han lagde armen om mig, og klemte min skulder kort.
"Det skal du ikke sige prinsesse! Hvis der er en der skal sige undskyld, så er det det svin der bestemmer over dig!" Louis lød opmuntrerne, men også vred.
"Sofia, hvordan havnede du hos ham 'Svinet'?!" Det var det første Zayn sagde i hele samtalen, og ved det sidste ord løftede han sine hænder og lavede de såkaldte gåseøjne.
Jeg kiggede ham i øjnene og tog en dyb indånding.
"Jeg kan ikke huske hvordan, men jeg listede rundt på gaden helt alene, uden nogen forældre. Jeg havde blå mærker, og haltede på min ene fod, desuden havde jeg en kæmpe bule i mit baghoved. Jeg var kun 12 år dengang. Men jeg gik ind i en smal gyde, og gik bogstaveligt talt ind i ham. Jeg væltede bagover, og landede på røven. Han hjalp mig op, og sagde han ville hjælpe mig, passe på mig. Jeg stolede på ham, uden at vide hvorfor. Han tog mig med tilbage til en forladt lagerbygning, og der mødte jeg nogle af hans bofæller. Der kom flere til senere, og vi er nu otte i alt, og jeg er den eneste pige. Da jeg blev 14, besluttede Jack jeg skulle tjene penge selv. Jeg skulle stjæle andre menneskers penge. Til at starte med var jeg ikke meget for det, men han sagde hvis jeg tog lidt fra de rige ville ingen ligge mærke til det. Jeg stjal en pung hver dag det første halve år, men så besluttede Jack jeg skulle prøve noget nyt. Han vi... vi... ville vi..se mig hvor...dan man gjo...o..rde. Det gjorde ondt, men han tvang mig til at gøre det, ikke kun med ham, men med fremmede mænd." Min stemme var begyndt at ryste og tårerne strømmede ned af mine kinder.
"Jeg har kun gjordt det når han ber' mig om det. Og det gør han heldigvis ikke så tit." Jeg havde fået lidt mere kontrol på min stemme, men tårerne trillede stadig ned af mine kinder.
"Årrrrhhhh... Skat dog. Hvor er det forfærdeligt!!!" Louis trak mig helt ind til ham, i et trøstende kram. Det var lige hvad jeg havde brug for, og da jeg kiggede op på ham, havde han tårer i øjnende. Jeg kiggede rundt og så nu Liam og Niall, var kommet tilbage. Alle drengende havde tårer i øjnende, inklusiv Zayn som ellers virkede så hårdført.
"Hvorfor bliver du dog så sammen med Ham, Jack?" Zayn lød spørgende, og tørrede så tårerne væk.
"Fordi jeg ikke har noget andet sted at tage hen, og fordi jeg ikke kan tage afsted. Han vil altid finde mig, han er som en blodhund. Og hvis jeg endelig stikker af, og han finder mig. Så ender det ikke godt!" Jeg prøvede at få det til at lyde som noget ligegyldigt, men det stak i mit hjerte at sige det.
"Nårh, for at vende emnet, er der så nogle der vil se en film?" Louis smed spørgsmålet i hovedet på os alle, bare udenvidere. Jeg kunne ikke lade hver med at smile, på kort tid havde jeg lært det var ham der var den useriøse, og som bare skiftede emnet hvis det blev for alvorligt.
"Det vil jeg gerne, men så skal det også være Forest Gump!" udbrød Harry, og alle nikkede god kendende, inklusiv mig.
Vi havde siddet i næsten to timer og set film. Jeg havde aldrig set filmen, men den var rigtig god. Jeg sad med Harry på min ene sidde, og Niall på den anden.
Filmen var slut, og jeg kiggede hen på displayet hvor der stod et klokke tal. Jeg skreg! Alle drengene farede op og kiggede forskrækket på mig.
"HVAD SKER DER???!!!" Råbte Niall, og kiggede rundt for at se hvad der kunne have fået mig til at skrige sådan.
"KLOKKEN ER NÆSTEN FEM!!! Jeg skulle have været tilbage klokken 04!!!" Jeg råbte også, og løb ud i entreen. Jeg fik min jakke og sko på, og skulle til at smutte ud af døren, da en stemme stoppede mig.
"Sofia, vent!" Niall løb ud i entreen, til mig. "Hvornår for vi dig at se igen?"
Jeg tænkte mig lidt om og svarede: "I morgen, Søndag, på Café Big Ben, klokken 12. Aftale?"
Han nikkede, og trak mig hen til sig i et kram. "Vi ses, Sofia" hviskede han i mit øre.
Jeg nikkede og løb ud af døren.
Jeg løb ned til hovedgaden og fik stoppet en Taxa. Jeg satte mig ind på bagsædet, og gav ham adressen. Jack ville slå mig ihjel.
Jeg listede ind i det stille, pakhus. Lyset var slukket, og jeg prøvede at komme over til min madres så stille som muligt. Jeg var næsten derhenne, da lyset blev tændt!
"Og hvorfor er du så først hjemme nu?!" Det var Jacks vrede stemme, og han ventede ikke på svar. Han var hurtigt henne ved mig, greb mig i armen og trak mig ind på hans værelse....
YOU ARE READING
Tyven - One Direction FanFic
Fanfiction"HEY. STOP, EN ELLER ANDEN STOP HENDE!" Det lød mere som et brøl end som et råb. Jeg kiggede mig over skulderen, og så han prøvede at mase sig igennem den menneske mængede der lige var gået ind foran ham. Jeg blev panisk, og begyndte at løbe. Jeg lø...
