Tyven - One Direction FanFic

14. Skjulte ansigter

14. Skjulte ansigter

 

Lyden af varmt vand der faldt mod hvide klinker, kunne høres i hele rummet. Det samme kunne den lave nynnen der kom fra mig. Niall havde givet mig et håndklæde og sendt mig i bad. Jeg havde jo ikke noget tøj at tage på, så Louis havde lånt mig noget af hans kærestes tøj, som hun havde glemt sidst hun sov her.

 

Det var rart endelig at få et bad, og så enda et brusebad! Sidst jeg havde været i et brusebad var flere år siden. Der var også masser af forskellig shampoo og balsam, og andre hårprodukter. Jeg havde puttet shampoo og balsam i håret, og var igang med at skylle det ud.

 

Min nynnen fik ord eftersom jeg begyndte at kunne huske teksten.

 

"You and I. We don't wanna be like them. We can make it till the end. No, nothing can come between, You and I"

 

Det var den sang Niall sang for mig igår nat, da jeg vågnede efter mareridtet. Den drøm hvor jeg drømte at jeg blev fundet af Jack. Jeg synes stadig at kunne høre hans fløjten. Der gik en gysen igennem mig, og jeg slukkede vandet.

 

Jeg trådte ud af bruseren og viklede håndklædet rundt om min nøgne krop. Da jeg kiggede op igen så jeg en spinkel pige, med blå mærker over det hele, stå overfor mig. Hendes øjne kiggede direkte ind i mine, men de virkede tomme, som om alt livet i dem var blevet brugt op. Hendes hud var bleg, og hænderne næsten hvide som de knugede hårdt om håndklædet hun var svøbt i.

 

Jeg kiggede væk, kunne ikke holde mit eget spejlbillede ud. Jeg tænkte tilbage på igår, til der hvor vi sad i stuen hele dagen og bare hyggede. Det var som en dag i eventyrland, en dag uden problemer, en dag der holdt mig væk fra virkeligheden. Men virkeligheden er der stadig, de blå mærker forsvinder ikke med det samme og de ar min sjæl har fået vil sikkert aldrig forsvinde.

 

Jeg prøvede at lade vær' med at tænke mere over det, men det var svært. Tøjet jeg havde lånt var, en sød sommerkjole der gik til knæene og havde en masse farverige sommerfugle på. Jeg tog mit eget undertøj på indenunder, men jeg trængte til at få skiftet det ud. Det er meget gammelt, og det begynder sikkert snart at lugte grimt.

 

Jeg havde bare ingen penge til at købe noget nyt. Og jeg havde slet ikke lyst til at gå tilbage til pakhuset, for at hente det jeg allerede havde. Lige nu virkede det hele så håbløst, jeg har ingen penge, jeg er kinda på flugt, jeg har intet tøj og jeg bor hos nogen jeg nærmest lige har mødt. Men selvom jeg lige har mødt dem, føler jeg allerede at jeg kender dem.

 

Jeg blev færdig og gik ud af badeværelset. Jeg følte mig meget sårbar eftersom mine blå mærker var synlige, og jeg ikke kunne dække dem med noget, sådan som jeg plejede. Jeg gik nedenunder og ind i stuen, der var ikke nogen derinde. Det var lidt mærkeligt, hvor kunne de være henne?

 

Jeg gik ind i køkkenet, men der var de heller ikke. Jeg gik ned mod bagenden af huset, jeg havde aldrig været dernede før. Jeg begyndte at kunne høre stemmer, og jeg åndede lettet op, de havde ikke forladt mig. Jeg kom helt ned til enden og gik ud gennem en glasdør, som førte ud til baghaven. Jeg kiggede mig omkring og fik øje på drengene nede ved træerne i den bagerste del af haven. Jeg begyndte at gå ned mod dem, mens jeg kiggede mig omkring.