3. Det er bare et job
Kl. 21, samme dag.
"Ham der," Sagde Jack, og pegede ind i mængden foran diskoteket. "ham med den sorte skjorte, ud over en hvid T-shirt." Ved nærmere undersøgelse med blikket kunne jeg se en, dreng med lyst hår, og tøj efter Jacks beskrivelse, stå blandt menneskene, her på det lille torv. Vi stod selv, mig og Jack, i en passage mellem to bygninger, der var indhyllet i skygge. Drengen stod med en telefon i hånden, en iphone, tror jeg. Den høje musik fra diskoteket, kunne høres helt herude, og lysene skiftede hele tiden farve i døråbningen. Der var ingen andre vagter, end diskotekets dørmand. Der blev tyndet lidt ud i menneskerne, så der stod nok, 25-30 styks, rundt omkring på torvet. Drengen så ud til at være 18-19 år, og meget muskuløs, men ikke særlig kraftigt bygget. Han stod lidt for sig selv, uden at snakke med nogen, og uden at stå med nogen.
"Afsted, jeg holder øje med dig, og finder dig igen bagefter."
Jeg havde helt glemt Jack, stod ved siden af mig. Han kiggede på mig, og der var sult i hans mørke øjne. Jeg var ikke sikker på, om sulten skyldtes drengens pung, eller mig.
Jeg nikkede, og begyndte at går mod drengen. Jeg gik ikke den direkte vej, men en anden længere vej, så han ville have ryggen mod mig. På vej derhen begyndte jeg at, tænke på de andre drenge. De var taget afsted samme tid som, mig og Jack. Da de havde været på arbejde, tidligt i dag, måtte de more sig her til aften. De var fulgtes med mig og Jack, til det diskotek vi står udenfor nu. Vi kender dørmanden, og de blev lukket ind gratis.
Drengen stod nu, kun få meter fra mig. Han havde ryggen mod mig, præcis som jeg ville have det. Jeg kiggede mig diskret rundt omkring, for at se om der var nogen der holdt øje med mig. Der var ingen. Jeg gik frem mod drengen igen, efter kort at have betragtet, det ur jeg ikke havde på. Mine øjne fandt hans baglomme, hvori hans pung bugede ud. Jeg rakte fingerne frem mod hans baglomme. Jeg skubbede fingerne ned i lommen, samtidig med at jeg gik ind i ham med skulderen. Jeg trak fingerne op igen med det samme, sammen med hans pung. Jeg prøvede at skjule pungen, ved at dække den med hånden.
"Undskyld, jeg så mig ikke for." Sagde jeg, og sendte drengen et sukkersødt smil.
"Det er i orden," sagde han. Han havde en fantastisk smuk stemme, helt svær at beskrive.
Jeg bakkede væk fra ham, med hånden bag ryggen. Jeg drejede om på hælen, og trak min hånd med mig, så den nå var ved min mave. Jeg begyndte at gå væk fra ham, hurtigt. Jeg var kommet halvvejs over torvet, da jeg hørte ham råbe.
"HEY. STOP, EN ELLER ANDEN STOP HENDE!" Det lød mere som et brøl end som et råb.
Jeg kiggede mig over skulderen, og så han prøvede at mase sig igennem den menneske mængede der lige var gået ind foran ham. Jeg blev panisk, og begyndte at løbe. Jeg løb hen mod den gyde, jeg var kommet fra. Pungen kom jeg ind i en inderlomme på min læder jakke. Jeg nåede ind i gyden, og fortsat løbet. Jeg kom hen til den anden side, som førte ud til en mere befærdet vej. Jeg stoppede for at kigge om der var noget politi, og for at se om den blonde fyr stadig var efter mig. Det var han ikke. Han havde indhentet mig!!!
Han greb mine skuldre og bankede mig ind i den nærmeste murstens væg. Det gjorde forfædeligt ondt, i ryggen. Jeg gispede. Han holdt mig naglet til den ru væg.
"Slip mig!!!" skreg jeg ad ham. Lettere forpustet.
"Giv mig min pung." Han råbte ikke, sagde det bare vredt.
"Jeg har ikke din pung," Jeg skreg ikke længere, sagde det bare fornærmet.
"STOP DET DER! jeg ved du har den." Han var meget vred, og så ud som om han ville banke mig.
Det eneste jeg gjorde var at ryste på hovedet. Det så ud til at pisse ham af. Han hævede den ene hånd, som om han ville slå mig. Jeg kneb øjnene sammen, og vendte hovedet til siden, klar til at føle den svidene smerte i kinden, sådan som jeg havde følt den mange gange før. Den kom ikke. Jeg åbnede forsigtigt det ene øje, og stirrede på ham. Han rystede på hovedet af sig selv, og mumlede, "man slår ikke en kvinde." Han kiggede igen på mig, og vreden tændtes igen. Han trak mig lidt ud fra væggen og, skubbede mig så ind i den igen, hårdt. Jeg gispede igen, det gjorde ondt. Han stirrede på mig, og skulle lige til at sige noget, da vi begge hørte løbende fodtrin. "NIALL!!! Hvad helvede er det du laver!!!" Det var endnu en fyr, ham her havde bare mørke krøller. Han løb over mod os, og stirrede fra drengen, der åben bart hed' Niall, til mig.
"Niall, så slip dog den stakkels pige." Fyren med krøllerne, virkede overrasket og sin vens opførsel.
"Det her er ikke en 'stakkels pige', hun har stjålet min pung." Bed Niall ham af.
"Nåh, men så ringer jeg til politiet." Ham med krøllerne så nu på mig helt anderledes, Med afsky.
"Nej, lad vær', please. Vil i ikke nok lade være med at ringe til politiet." Tiggede jeg dem, det måtte de bare ikke. Jack ville slå mig ihjel, hvis han fandt ud af det.
"GITTEEEEE, HVOR ER DUUUU?" Var der lige pludselig en stemme der råbte. Jeg kendte den godt, alt for godt.
"JEG ER HER," Råbte jeg tilbage.
Rundt om hjørnet, kom Jack gående. Han stoppede kort og spillede overrasket, da han så mig og de to drenge.
"Hvem er du?" Spurgte den Niall.
"Jeg er Hans, Gitte ders bror." sagde han og pegede mod mig.
"Hedder du Gitte," Niall kiggede på mig igen.
"Ja" svarede jeg ham surt. Gitte er et dæknavn, jeg har, ligesom Hans, er Jacks dæknavn.
"Hvad er det I laver med min søster?" Jack pustede sig op, selvfølgelig bare for at skræmme dem væk.
"Din søster, har være så dum at stjæle min pung!" Niall slap mig stadig ikke.
"For fanden Gitte!!! Vil du så give ham, hans pung igen." Jack lod som om han var sur på mig. og drengene faldt for vores skuespil.
Niall kiggede på mig, og slap mig så. Han rakte hånden frem, i forventningen om at få sin pung igen. Jeg rakte ind i min inderlomme, trak pungen ud, og lagde den i hans hånd. Og det var der det slog mig, hvorfor var han så interesseret i at få hans pung igen? Han så ikke ligefrem fattig ud, snarere meget rig. Der var en del penge i hans pung, men han havde vel også et kredit kort i den. Og han kunne vel bare spærre det. Der var noget vigtigt i den pung, og det pirrede min nysgerrighed. Jeg havde lyst til at spørge ham, hvad der var så vigtigt.
"Når, men jeg håber at I ikke vil lægge sag, mod os, nu da I har fået pungen igen?" Jack snakkede med en rolig stemme, til de to drenge der bare stirrede på ham.
"Hmm," rømmede ham med krøllerne sig, og skubbede forsigtigt til Nal (eller hvad han nu hed) med skulderen.
"Øhm, nej, nej det vil vi ikke." Sagde ham de det lyse hår. Jeg havde allerede glemt hvad han hed.
"Godt så, så vil vi se at komme videre." Sagde Jack og rakte hånden frem mod mig. Jeg tog den, og gik hen til ham. Hele situationen havde været underlig, det kunne man også se på drengene der bare så forvirrede ud.
"øhhhh, ja, godt, ja. Vi må også til at hjem af nu." Jeg fik helt ondt af den blonde fyr, så forvirret han var.
"Farvel, og må I ha' en fortsat god aften. Og Gitte der er noget du har glemt at sige." Jeg kiggede ned i jorden, Jack vidste jeg hadede det, jeg nu skulle sige.
"Undskyld." Jeg stirrede ned på mine fødder, og sagde det meget lavt. Jeg prøvede at føre skyldfølelse ind i stemmen, men det lykkedes ikke helt.
Jack havde stadig fat i min hånd, og trak mig med rundt om hjørnet,og ned af vejen.
ŞİMDİ OKUDUĞUN
Tyven - One Direction FanFic
Hayran Kurgu"HEY. STOP, EN ELLER ANDEN STOP HENDE!" Det lød mere som et brøl end som et råb. Jeg kiggede mig over skulderen, og så han prøvede at mase sig igennem den menneske mængede der lige var gået ind foran ham. Jeg blev panisk, og begyndte at løbe. Jeg lø...
