Eyes Of A Wolf

En misforståelse

De næste dage prøvede jeg at lade som om jeg havde glemt alt om hans vareulve-hemmelighed. Jeg sad ved siden af ham i bussen til skole og hjem igen, vi sad ved siden af hinanden i skolen, og spiste sammen. Da jeg endelig tænkte "nu må vi være gode venner", ville jeg spørge ind til det med vareulve.

Da det blev frikvarter, spurgte jeg "hey, Collin? Kan vi lige snakke sammen? Under to øjne? Det er ret personligt?" Han sendte "hun-er-scoret", blikket til Casper, der bare sendte "fuck-hvor-er-du-åndssvag!", Tilbage.

Vi gik ned i gymnastikhallen, eftersom at alle løb rundt alle andre steder. "Der er noget meget vigtigt jeg gerne vil spørge dig om", sagde jeg og kiggede ned i jorden. Han satte hænderne på siden af mine arme. " Jeg ved godt hvad du vil spørge om", svarede han og smilte. "Gør du?", Spurgte jeg, mens jeg følte mig dårligt tilpas. Han stod meget tæt på mig. "Det vil jeg gerne", sagde han og lænede sig frem og kyssede mig!

Min første reaktion var at slå ham. Jeg gav ham en syngende lussing. Først var han chokeret, men efter et par sekunder, opdagede hvad han havde gjordt galt. "Oh... undskyld", sagde han og trådte et skridt tilbage. "hvad var det du ville spørge mig om?" Det var akavet. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle starte. "Det har noget at gøre med..", jeg tøvede,"Ulve", endte jeg med at sige. " FUCK!", Sagde han og bed sig i læben. Han trippede. Jeg blev frustreret over at han 1 ikke svarede, 2 at han ikke stod stille. "Jeg håbede på at du havde glemt det...", sagde han skuffet. Var nu et godt tidspunkt at fortælle at jeg også var en varulv? Da jeg skulle til at sige noget, afbrød han. "Du må ikke fortælle det til nogen... For ellers", Sagde han usikkert og truende på en gang. "For ellers hvad?" Sagde jeg og smilte. Jeg lagde armene over kors. "For ellers...", igen, var det ret akavet, "for ellers æder jeg dig... Ja!" Jeg gav ham: "tror-du-måske-jeg-er-dum", blikket. "Tror du jeg er dum?", Sagde jeg, og hævede det en ene øjenbryn. "Hvad mener du?", Spurgte han forvirret. "Alle vareulve ved da, at vi ikke spiser mennesker", sagde jeg og prøvede at lyde klog og selvsikker. "Vi?", han var helt ude af sig selv. "Ja, vi? Det var det jeg ville fortælle!", sagde jeg, og prøvede ikke at grine af ham. "Så det vil sige..?.",sagde han efter et stykke tid, "at du er ligesom mig?" jeg kiggede ned på de nye Vans. "Ja". "Wow!", Sagde han. "Jeg tog helt fejl..." Han lød flov. Ja, han tog helt fejl! "Kan vi glemme det første der skete?" Spurgte han, med et grin på læben. Jeg smilede til ham, og vi gik tibage til klassen.

"Er du godt klar over hvor fantastisk Jen er?", Overhørte jeg Collin sige. "Ja, det siger du hele tiden", svarede Casper tilbage. De sad alene inde i klassen efter skole. Af en eller anden grund, havde de ingen andeles om at jeg kunne komme når som helst. Selvom min taske hang på den stol Collin sad på.
"Og det bedste er, at hun er ligesom mig!" Sagde han. Det gav et sæt i mig. "Hvad mener du?", spurgte Casper forvirret. "Ikke noget", svarede Collin, og snakkede videre om mig. Det var ret creepy med alle de ting han vidste om mig. Jeg vidste godt at Casper syntes at jeg var en særling. Men det stoppede mig ikke fra at afbryde deres "hyggelige" samtale. "Hey", sagde jeg og satte mig på bordet foran Collin. "Hej, vi sad lige og snakkede om dig, ikke Casper?", Han kiggede med drømmende øjne. "Du gjorde", svarede han med det samme "fuck-hvor-er-du-åndssvag" blik som sidst. Rigtig ville jeg bare tage min taske og gå, men et eller andet fik mig til at blive. Det var hyggeligt at snakke med dem. Jeg lærte dem rigtigt at kende. Jeg tror, at da jeg tog hjem, syntes Casper ikke at jeg var så særlig som før. Det var jo altid en god ting.

På vej hjem, sad jeg ved siden af Collin i bussen. Han var nu enlig sød nok. Det var Casper også. Jeg troede for engang skyld, at jeg faktisk havde fået nogle venner.

Jeg fortalte mine forældre det da jeg kom hjem. Vi skulle have kød- som servandeligt. Jeg fortalte ikke at det var en dreng. Min far ville få et føl, hvis han vidste det!

Om aftnen var der noget der irreterede. Jeg kunne mærke det. Det var fuldmåne om to dage. Jeg glædede mig.
••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••
Det var 4. Kapitel af "Eyes of a wolf" håber i kunne lide det!👌 husk at vote og kommenter!