Eyes Of A Wolf

En overraskelse

De næste mange dage, var jeg sammen med Collin og Casper. Vi havde det sjovt, også selvom vi havde haft den diskunion. Så tit jeg kunne, mødtes jeg også med Connor. Han var en 'one of a kind', det kunne jeg godt lide. Jeg tiggede og bad ham om at starte på min skole, men han gad ikke snakke om det. Der var et eller andet galt.

"Fortæl. Hvad er det du har mod skolen?", Spurgte jeg ham engang efter skole. "Det ikke noget med skolen", sagde han og kiggede i mine øjne. "Hvad er det så?", Spurgte jeg ham alvorligt. "Okay", sagde han og kiggede ned, "jeg er ikke født varulv", sagde han og kiggede op igen. Jeg blev chokeret. Han løftede op i sin trøje. Man kunne se et ar fra et ulvebid. "Jeg blev bidt for omkring en måned siden", sagde han, og lod trøjen falde på plads igen. "Hvem bed dig?", spurgte jeg bekymret. "Det gjorde..." Han tog mine hænder, og fortsatte, "det er ligemeget. Jeg er jo okay igen". sagde han og smilede. Så kort tid siden? Jeg blev ked af det på hans vegne. Jeg gav slip på hans hænder, og krammede ham. "det ville altså være bedst hvis du omgik med nogle mennesker", sagde jeg, og ødelagde øjeblikket lidt. "Okay, for din skyld, så", sagde han og gik ind i skoven.

Jeg kunne ikke klare tanken om at Connor skulle sove ude i skoven hver dag, så da jeg kom hjem, havde jeg en lang samtale med min mor. Det endte med at jeg fik min vilje, og Connor kunne bo i kælderen. Jeg ringede med det samme til ham og fortalte ham det. Han takkede ja til tilbudet, og kom hjem til os så hurtigt som muligt. Vi havde stillet de nogle af de gamle møbler der ned, så dem kunne han bruge.

Dagen efter i bussen sad jeg med Connor. Da Collin steg på fin han sig et chok. Han kom smilende hen mod pladsen ved siden af mig, som han plejede at sidde på. Men da han så hvem der sad på den, faldt smilet til jorden. Han satte sig på en tilfældig plads. Jeg sad hele turen med mine høretelefoner.

"Vi har fået vores elskede elev, Conner, tilbage i klassen", sagde vores lære glad. Man kunne se at pigerne var glæde for det. Jeg sad ved soden af Casper idag. Han havde sin mørkeblå beanie på. Jeg tog den fra ham, og plantede den på mit hovede. Jeg elskede at have musik. Casper havde sådan et fantastisk sang-talent! Han sang som en engel. Det var helt hundrede et 'turn on'!

I frikvarteret sad vi inde i klassen. Connor, Collin, Casper og jeg. Man kunne ikke have en samtale igang, uden der kom en bemærkning fra en af dem. Collin ville ikke så meget som kigge på mig. "Collin, kan vi lige snakke?", Spurte Connor pludselig. "Okay", sagde han ikke så megt overrasket ud. De gik et par meter væk fra de andre. "Har du fortalt hende det?", Spurgte Connor hånende, "hun kan nok snart ikke vente længere". Jeg brugte mine kræfter til at høre hvad de sagde. "Hvorfor siger du det så ikke selv?", Spurgte Collin, og prøvede at lyde truende. Men man kunne se at han var nervøs. " Det var sådan aftalen var", svarede Connor, så lavt at jeg næsten ikke kunne høre det. "Hvad snakker i om?", Spurte jeg. Hvilken aftale? "Intet", svarede Collin koldt.

Den næste dag i skolen sad vi alle sammen igen. Alt gik fint, indtil Connor bragte et bestemt emne på banen. "Ja, man skal jo passe på når man kan lide den samme pige som Collin!", Sagde han og grinte, "ellers kan man jo ske at blive bidt!" "Hvad mener du?", Spurgte jeg forvirret. "Har han ikke fortalt dig, at det var ham der bed mig?", Spurgte han, og prøvede at lyde overbevisende. "Er det rigtigt Collin?", Spurgte jeg skuffet. "ja", svarede han og tøvede, "men.." "jeg kan ikke fatte det?", Sagde jeg. Jeg rejste mig, tog min taske på skulderen, og gik ud af klassen.

Jeg tog hjem. Min mor opdagede heldigvis ikke at jeg var ked af det. Collin ringede flere gange. Skulle jeg tage den? Jeg trykkede på 'afslå' knappen. Han havde sendt mig to
sms'er.

Collin: Lad mig nu forklare!✋❤️😓
Collin: Tag nu din mobil!😥❤️
Collin: Kom nu! Bare giv mig et minut!🙏❤️😰

Han ringede endnu engang. "Du har et minut" sagde jeg, og lyttede. "Ja, jeg bed ham. Men det var kun fordi at jeg troede at vi havde noget sammen! At vi var sammen! Han tjekkede dig ud hele tiden! Og så er det ikke første gang han har snuppet en pige lige foran snuden på mig! Du fortryder det, hvis du kommer sammen med ham! Han kan ikke lide dig for den du er!", Råbte han ind i telefonen. "Jeg kunne meget bedre lide den gamle Collin. Den Collin, som var så åben. Ham som ikke var bange for at blive gjordt til grin. Ham som ikke lod sig irretere af den mindste lille ting. Men den Collin er nok forsvundet", sagde jeg og smækkede røret på.

Jeg tog ikke i skole dagen efter. Jeg havde fortalt min mor det hele. Hun syntes at det ville være bedst hvis jeg blev hjemme en dag eller to. Senere på dagen, bankede det på døren. Det var Casper. Den eneste jeg følte jeg rigtig kunne snakke med. Jeg inviterede ham op på mit værelse. Vi sagde intet i lang tid. "Collin var helt ude af den idag", sagde han stille. Det var som om han havde glemt deres lille fight. "Ja, han har sendt mig en milliard beskeder", sagde jeg og kiggede på min mobil. "Jeg aner bare ikke hvad jeg skal gøre! Jeg er sur på Collin, men Collin fortalte mig det fra hans side hvor det måske giver mening hvis man havde været der og...", mere nåede jeg ikke at sige, før Casper havde lænet sig frem og kysset mig. Det føltes rart. Jeg stoppede kysset, og tog mig til hovedet. "Nej Casper, det bliver alt for kompliceret", sagde jeg nedtrykt. "Undskyld", sagde han undskyldende. "Jeg tror vidst det er bedst at jeg går nu", Sagde han, og gik hen mod døren. "Du for ikke flere problemer med Connor", sagde han og smilte til mig. Hvad mente han med det?

Jeg gad ikke være sur på Collin mere. Tanken var jo på sin vis sød. Jeg kunne mærke skylden trænge sig på.

Mig: Undskyld😓 jeg har været sådan et fjols😪 håber at du kan tilgive mig!😓💕

Collin: Self kan jeg det!❤️ du er jo trods alt min Jen!❤️😘
<><><><><><><><><><><><><><><><><>
Det var endnu et kapitel af "Eyes of a wolf"!😊
Husk nu at tjekke simo902p , og hendes fantastiske bog 'en ballerinas kærlighedshistorie ' ud!💕👌