Eyes Of A Wolf

Træning

Hvis jeg skulle være sammen med Cody, så måtte jeg lære at styre min forandring. Selv under fuldmåne. Jeg øvede det med min far, så tit som muligt. Jeg skulle øve mig i at bruge alle mine sanser, og holde min puls nede. Det var svært, men hvis det var det der skulle til, var det, det hver. Om få dage var det fuldmåne. Collin havde boet i min kælder i et par måneder nu. Han forklarede mig mere om det med hans onkel. Blandt andet, at det var ham der kørte bussen, så han kom gratis med. Det eneste han havde, var fodbold. Og mig. Det overraskede mig ikke. Jeg vidste godt, at han havde følelser for mig. Men han vidste også godt at jeg var sammen med Cody.

"Du kan tage med ud imorgen, og se træningen?", Spurgte Cody, da vi havde pause. "Joh", sagde jeg. Det er sådan et svar fik han, fordi jeg panikkede. Enlig ville jeg sige nej, men jeg kunne ikke. Jeg var selv ret god med en bue og en pil. "Jeg skal nok hjælpe dig", sagde han og smilte. "Er der et bestemt våben du gerne vil prøve?", Spurgte han, og lænede sig op ad væggen. "En bue", sagde jeg selvsikkert. "Super. Vi mødes hos mig imorgen aften!", Sagde han og gik tilbage mod klassen. Hvad havde jeg dog rodet mig ud i?!

Da Collin fik det at vide, blev han irriteret. "Hvorfor sagde du 'ja'?", Spurgte han. Han havde det der 'du-er-håbløs' blik i øjnene. "Det var ikke med vilje! Jeg panikkede! Han vil lære mig at skyde med bue og pil", sagde jeg panikkende. "Du ved det nok ikke, men jeg har gået til bueskydning i ni år", sagde jeg stolt. "Wow", sagde han og grine lidt, "det kan være at du skal lære mig det!" "Nej, men seriøst. Kan du ikke 'helt tilfældigt' være ude i skoven?", Spurgte jeg skeptisk. "Jo, bare skriv hvor i er, så kommer jeg", sagde han, med seriøse øjne. "Tak", sagde jeg, og gik. Jeg vidste ikke hvorfor han skulle med? Det skulle han bare.

Vi stod i skoven helt alene. Kun mig og Cody. "Her", sagde han og rakte mig en sort bue. Han smilede til mig, og roede videre i hans taske. Han fandt et par sorte pile frem. I enden var der en sølv spids. "Min søster kommer også med, hun kommer nok snart", sagde han og kiggede tilbage. "Skønt", tænkte jeg, og kiggede på buen. Det var en Compound. Det var sådan model jeg var vant til at bruge. Han rakte mig en bue. "Du sidder den i her", sagde han, og satte den i. "Og så..", sagde han, men så afbrød jeg ham. "Jeg ved godt hvordan man gør. Jeg har skudt med bue før!", Sagde jeg, og smilte. "Okay?", Sagde han selvsikkert, "prøv at sigte på.... det træ der ovre". Jeg sigtede, og ramte midten at træet. "Imponerende", sagde han. "Det er lammelses pile. De lammer fjendens krop på stedet". "Hey Cas!",sagde han pludseligt. Jeg vendte mig om, og så hans lillesøster. "Hvem er det?", spurgte hun irriteret. "Det er Jenna", svarede han, og trak pilen ud at træet. "Hvad laver hun her?", Spurgte hun endnu mere irriteret. "Jeg lære hende noget om varulve", sagde han, som om det var åbentlyst. "Kan vi lige snakke sammen?", Spurgte hun, og sendte mig et dræber blik. Cody nikkede, og de gik lidt væk fra mig. "Ved hun alt?!" "ja? Hun er jo min kæreste?" "for fanden, Cody! Hvad vil du sige til far?!" "Ikke noget! Han for det ikke at vide! Stol nu bare på mig". "Hey", sagde Collin, som nu stod ved siden af mig. "Hey", sagde jeg, og lod som om jeg allerede havde opdaget at han var kommet. Da Cody og hans søster kom igen, blev de overraskede. "Hey, hvad laver du her?", spurgte Cody. "Jeg var ude at gå en tur, og så så jeg jer", sagde Collin. Han var ikke ligefrem god til at lyve, men det virkede til at de troede på ham. "Vent!", Sagde Cody. "Hvad er der nu?", Spurgte Cas irriteret. Det var jo ikke noget nyt. Det var tydeligt, at hun var teenager. "Der kommer en", sagde jeg. Jeg kunne høre de hurtige fodtrin. Jeg vidste godt hvad det var, og ville mest af alt bare væk. "Jenna, giv mig buen!", Sagde Cody bestemt. "Nej, bare giv mig en lammelses pil", sagde jeg, og kiggede over i retningen af lyden. Jeg sigtede. Da dyret kom til syne, affyrede jeg pilen. Den lå nu skræmt og lammet på jorden. Collin kiggede bebrejdende på mig. Cody kiggede på Collin. Han vidste at han nu skulle finde på en forklaring. Cas gik hen til ulven, som forvandlede sig tilbage til et menneske igen. Jeg havde ikke set ham før. "Du ikke her fra, er du?", Spurgte Cody med en uhyggelig bestemmer stemme. "Nej", sagde den fremmede bange. "Hvad laver du så her?", Spurgte Cas. De var ret skræmmende begge to. "Jeg leder efter Alphaen. Jeg har hørt at han er i denne skov",sagde han. Han var næsten skræmt til døde. "Ser du, Jenna, det her er en Omega, som er blevet smidt ud af sit kobbel", sagde Cody hånende, "og nu skal han dø". Han trak sin pistol, og sigtede mod drengens hovede. "Vent!", Råbte jeg, "du må ikke dræbe ham!". "Han har ikke fortjent det!" "Jenna, det er det vi gør", sagde han, som om jeg var en idiot. "Nej", sagde jeg og gik tæt på drengen. "Forsvind, og kom aldrig tilbage", sagde jeg. Jeg kunne mærke mine øjne lyse. Han begyndte at pive, og træk sig hurtigt væk. "Wow! Hvordan gjorde du det?", Spurgte Cody. "Jeg var bare venlig", sagde jeg. Cas sendte mig et mærkeligt blik. "Jeg må nok hellere tage hjem nu", sagde jeg, og kyssede Cody farvel. "Hey Jenna", sagde Cas. Jeg vendte mig om, og i samme sekund, affyrede hun en pil fra sin armbrøst. Der trådte mine naturlige reflekser til. Jeg greb pilen da den var få centimeter fra mit ansigt. "Ej, det må du virkelig undskylde! Der må være noget galt med den her armbrøst!", Sagde hun sarkastisk. Tydeligvis, var jeg den eneste der kunne høre at det var det. "CAS!", Sagde Cody bestemmende. Jeg var mindst ligeså overrasket som Cody. Jeg smed pilen. "Jeg tror jeg går nu". Cody gik efter mig. "Du må ikke tro at vi er syge i hovedet! det er vi ikke", sagde han blidt. "Vi ses imorgen", sagde jeg, og kyssede ham igen. Da Cody vendte sig om igen, var Collin væk.
<><><><><><><><><><><><><><><><>
Endnu et afsnit af 'Eyes of a wolf'👌
Har tænkt mig snart at slutte den, så vil gerne vide om i vil have en 2'er, eller om jeg bare skal skrive en ny bog?💕☺️