Eyes Of A Wolf

Et nyt hjem

Vi sad i den slidte Audi A6, på vej til Montrose. Mor og far havde købt et "hyggeligt gammelt hus", eller som jeg ville kalde det, "noget faldefærdigt gammelt lort, der bare ventede på at blive revet ned".
Mine forældre skrålede med på "i will survive" i radioen, mens jeg prøvede at få musikken i mine høretelefoner til at overdøve deres musikalske gaver, som de tydeligvis aldrig havde fået. Jeg prøvede at tænke gode tanker. Så som, at jeg nok skulle få en masse nye venner. På den anden side, det havde jeg jo ønsket hver gang, og var det nogensinde sket? Nej.
Mor læste et skilt: "Montrose! Vi skal ned her, Tom!" Far lavede et kraftigt sving mod højre, som gjorde at jeg tabte min mobil ned i bunden af bilen. Irriteret, samlede jeg den op. Jeg børstede sandet af den, og kiggede ud af det mørklagte vindue. Jeg så en dreng. Midt ude i ingen ting!? Det var svært at se hans hårfarve for den mørkeblå cap. Han sad på en sten med sin IPhone.

Jeg var lige nået til min yndlingssang, da min far bremsede hårdt op. "Vi er her!" "endelig!", Sukkede mor. Hun bliver altid så køresyg. Hun løb op til huset og satte nøglen i låsen. Døren knirkede lidt da den blev åbnet. Uden på, lignede huset noget fra en gyser, men inde var det som et slot. "Det er endnu mere fantastisk end jeg havde troet!", sagde hun og hoppede begejstret. "kom! Du skal have tårn værelset!", Sagde hun og hev mig afsted.

Værelset var stort. Det var meget mere plads end jeg havde brug for. De møbler der stod der inde fik det til at se lidt mindre ud. Min far kom op med kufferterne. "Det er vel nok et flot værelse, var Jenna?" Han var meget mere begejstret end jeg. "Det ret stort", tøvede jeg. "Ja, vi tager til IKEA imorgen og finder dig nogle fine møbler!" Sagde han muntert. "Hvad er der galt med det der allerede er her?" Far kiggede på de slidte møbler, "vil du virkelig gerne beholde dem?" Han kiggede forbavset på mig med hans store øjne. Det lå nok til familien, altså det med store øjne. "Ja! Hvis altså jeg må!" "Okay så. Men nyt tapet! Under alle omstændigheder!", Sagde han og gloede skræmt på det forfaldmede blå tapet. "Grønt" sagde jeg. Far fjernede blikket fra væggen. "hvarbar?", Spurgte han forbavset. "Grønt", sagde jeg og pegede,"det skal være grønt". "Igen? Hvad med at prøve en..." han tøvede "Blå! Selfølgelig en anden nuance!" Jeg grinte af ham,og tog en af kufferterne op i sengen, og begyndte at pakke ud. "Jeg kalder når vi spiser" sagde far, og lukkede stille døren.
•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••
Det var 1. kapitel!😱 ved ikke om de er for korte, eller noget?😂👌 vor og kommenter gerne!👌😌