Eyes Of A Wolf

'Ægte Alpha'

Dagen efter, gik jeg i skoven. En dreng kom til syne. "Hey", sagde han og gik tættere på mig. Jeg kunne nu genkende ham. "Hey", svarede jeg tilbage. Det var varulven fra igår. "Det kommer nok til at lyde dumt men..", sagde han og tøvede, "kan jeg være en del at dit kobbel?" jeg kiggede undrende på ham. "Mit kobbel? det skal du spørge Alphaen om, Collin", sagde jeg. Jeg vidste at han måtte være Alphaen, eftersom han havde gjordt Connor til en varulv. "Nej nej nej, det er dig, der er Alphaen", sagde han forsigtigt. "Nej, det er Collin", sagde jeg lidt irriteret. "Jeg så dig i øjnene igår. Det er dig", sagde han, og nikkede. "Jeg kan ikke være Alphaen, mine øjne er ikke røde", sagde jeg selvsikkert. "Jo de er", svarede han. I et kort sekund, kunne jeg ikke få vejret. Kunne det virkelig passe? Var Collin nu en Beta? Men, jeg har ikke dræbt Collin!?", Sagde jeg chokeret. han gik lidt tættere. "Nej, du er en 'Ægte Alpha'", sagde han, og gik igen. "Vent! Hvad betyder 'Ægte Alpha'?", Råbte jeg efter ham. Men han var væk.

"Far, hvad er en 'Ægte Alpha'?!" Min far så undrende på mig. "Hvorfor vil du vide det, Jenna?" "for, jeg har lige fundet ud af,at det er det jeg er". Han kiggede på mig. "Jenna, det er ikke noget man spøger med!", Sagde han meget alvorligt. "Nej, jeg er helt seriøs! En anden varulv jeg mødte, sagde til mig at mine øjne var røde, sådan som en Alpha's", sagde jeg og tog en dyp indånding. "Jeg ved at jeg kun kan være en 'Ægte Alpha' for, jeg har på ingen måde dræbt Collin, som før var kobbelets Alpha!" min far kiggede på min mor, som nikkede. "En 'Ægte Alpha', er én som er blevet Alpha, gennem viljestyrke". Min mor overtog:"du har nok følt, at du måtte passe på de mennesker der er i dit kobbel, og der ikke var andre måder at gøre det på, end ved at du blev Alpha'en! Det er ikke altid en selv der bestemmer sådan noget! Nogle gange er det skæbnen", sagde hun, og prøvede at smile. Jeg vidste nu, at en masse ting nu var blevet mit ansvar.

"Collin! Vi skal snakke sammen! Nu!", Sagde jeg næste dag i skolen. "Hvorfor haster det så meget?" Jeg hev ham ind i pedellens depot. Jeg tog en dyb indånding, og fortalte ham det så. "Jeg er Alpha'en". Det fik mig til at lyde så selvisk. "Hvad mener du?", Spurgte han, og så på mig med er grønne øjne. "Du er ikke Alphen mere, det er jeg". Intet af dette lød bedre inde i mit hovede. Jeg forklarede ham alt, men han forstod det stadig ikke. "Der har aldrig været en kvindlig Alpha før?", Sagde han, som var det indlysende. "Du er en del af mit kobbel nu, du er mit ansvar", sagde jeg alvorligt. "Jenna, stop nu med det der! Luk mig ud, jeg kommer for sent!", Sagde han, og prøvede at gå udenom mig. "Lyt nu til mig!", Sagde jeg irriteret. "Jenna. Du er ikke en Alpha. Det er mig der er Alphaen, ikke dig". Det var som om at han var total ligeglad. Jeg kunne mærke vreden sprede sig i hele kroppen. En del af mig, ville lade vreden vise sig, og bevise over for Collin at det var mig der var Alphaen, men en anden del af mig, ville være et godt forbillede som Alpha, og ikke gå amok. "Du opføre dig så underligt idag, Collin? Er der noget galt?", Spurgte jeg. Collin plejede aldrig at være så ligeud, eller træls. "Ja, du har lukket mig inde i et fucking pedel depot!", Sagde han, og skubbede mig til side. Der var noget på færde, jeg kunne bare ikke finde ud af hvad.

"Okay, Jenna, vi ved at der er en Alpha her i Montrose. Vi ved ikke hvor stort dens kobbel er, eller hvor stærk den er, vi ved bare at vi skal finde den", sagde Cody, senere da vi var hos ham. Det var lidt som om, at der var gået varulv i vores forhold. Alt handlede om varulve. "Hvad har i tænkt jer at gøre med den?", Spurgte jeg bekymret. "Nok dræbe den", svarede han koldt. "men, den har jo ikke gjordt nogen noget?", Spurgte jeg. Jeg kunne mærke mit hjerte banke meget voldsomt. "Vi ved, at den bare venter på dens kobbel bliver stort nok, til at de kan gå til angreb", svarede han. Jeg måtte indrømme, at han lød ret så sindsyg. "Hvad hvis den ikke har tænkt sig at gøre nogle fortræd?". "Jenna, det er deres natur! De dræber, fordi det er deres natur!", Halv råbte han. "Men hvad hvis...", sagde jeg, men blev afbrudt. "Hvis side er du på?!", Råbte Cody. "Cody, jeg føler ikke dette 'forhold' fungere. Det eneste du vil, er at snakke om dine fucking varulve! Du har ikke andet i hovedet! Det er forbi!", Råbte jeg, og forlod huset. Sjovt nok, blev jeg ikke ked af det. Det var bare ikke rigtig 'ment to be'.

Jeg kunne høre Cas og Cody snakke inde i huset. "Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har en mistanke om hvem der er Alphaen", sagde Cas, med hendes irriterende lyse stemme. "Hvem?". "Jenna, selfølgelig!" "Jenna? Der har aldrig været en kvindlig Alpha før, og hun virker heller ikke ret stærk". "Du så selv, hvordan den varulv trykkede hende om forladelse! Jeg har aldrig set noget lignende!" "Det var derfor hun ikke ville have at jeg dræbte ham drengen, han kunne blive en del af hendes kobbel". "Nemlig!". "Men, det ville Jenna ikke gøre mod mig!" "Hun kan jo ikke gøre for at hun er Alpha! Vi må bare holde ekstra øje med om der er andre ulve i skoven. Vi må vide, hvor stort hendes kobbel er!" Good luck! Mit kobbel består af: Mig og Collin. Og måske den sære dreng. Men, jeg vidste, at Cody aldrig kunne finde på at dræbe mig! Aldrig!
<><><><><><><><><><><><><><><><>
Det var kapitel 16 af 'eyes of a wolf'!💩
Jeg har besluttet mig for at lave en 2'er☺️✋
Skriv gerne hvis i har nogle ideer til handlingen!💕😘👌