"Jen, Han er død!", Sagde Collin til mig. ""Død? Hvem?", Spurgte jeg forvirret. Collin havde ringet til mig. "Han drengen som ville være en del af dit kobbel!", Sagde han. Vi havde ikke snakket sammen i nogle dage. Ikke efter det der skete i pedellens depot. "Mener du ikke 'dit' kobbel?", spurgte jeg, og ville bare høre ham sige at jeg havde ret. "Okay, hør, jeg ved godt at du er Alphaen! Jeg ville bare ikke have at du skulle vide det!", Sagde han anspændt. "Hvorfor ville du holde det hemmeligt for mig?!", Spurgte jeg halv-sur. "Jeg ved, at Cody, og hans familie, vil dræbe Alphaen, når de finder den! Jeg ville ikke gøre dig bange!" Hans stemme rystede. "Men jeg ved, at de ikke ved om jeg er stærkere end dem!", Sagde jeg. Jeg troede at jeg havde styr på det. "Hvad så når de finder ud af at dit kobbel kun består af dig og mig?!", Spurgte han frustreret. "Jeg ved det ikke. Vi må prøve at høre så meget af det de siger, som muligt!", Sagde jeg, og lagde på.
Jeg havde aftalt med Collin, at vi skulle følges hjem. Han skulle til træning, så jeg sad ved sidelinjen, og lavede lektier. "Hey", sagde Cody som var kommet over til mig. han gav mig et kæmpe chok. "Du gav mig det største chok ever!", Sagde jeg og rejste mig op. "Skal du ikke ud til de andre?", Spurgte jeg. Han burde kunne forstå at vi ikke var sammen mere. "Jeg ville bare lige snakke med dig", sagde han og gik lidt tættere. "Okay, hvad vil du snakke om?", Spurgte jeg, og bakkede langsomt længere tilbage. "Vi er okay igen, ik?" Spurgte han, og rørte ved hans hår. "Jo", svarede jeg roligt. Jeg var bange for at han troede at vi stadig var sammen. "Godt", sagde han, og kyssede mig. "Som venner!", Halv-råbte jeg, og gav ham en lussing. Jeg så Collin gå ind i omklædningen. Han så garanteret da Cody kyssede mig. Jeg løb efter ham.
Han stod ved et skab, og tog sine benskinner af. "Collin, jeg kan forklare!", Sagde jeg og gik tættere på ham. "I er sammen igen, er i ikke?!", Spurgte han modvilligt. "Nej", sagde jeg og gik helt tæt på ham. "Hvorfor kyssede han dig så?", Spurgte han, og vendte hovedet så han kiggede på mig. Jeg trådte tilbage. "Hvad har du lavet?!", Spurgte jeg chokeret. "Hvad mener du?!", Spurgte han. "Dit øje!", Sagde jeg, og gik længere tilbage. "Hvad er der med mit øje?", Spurgte han uroligt. "Hvem har du dræbt, Collin?", Spurgte jeg uroligt. Han roede i hans sportstaske, og skyndte sig hen til et spejl. "Svar mig!", Råbte jeg, og fulgte efter. "Ingen!", Svarede han, og koncentrerede sig om at sidde linsen i igen. Han havde tabt en linse, og så nu at hans øje lyste blå. Som varulv betød det, at han havde dræbt et uskyldigt menneske. "Jeg ,rrer ikke dum! Svar mig!", Råbte jeg. Han vendte sig om. "Connor... jeg har dræbt Connor...". Jeg gav ham en kæmpe lussing. "Hvordan kunne du dog gøre det?!", spurgte jeg. Jeg kunne virkelig ikke fatte det! "Det er min jalousi...", Sagde han. Jeg gav ham et kram. vi sagde ikke noget. "Cody og han søster mistænker os begge nu. Jeg hørte det, da de snakkede sammen. De syntes at jeg havde været sådan på afstand",sagde han, og tog mine hænder. "Vi må finde på noget".
Mig og Collin sad alene inde i klassen. Døren blev lukket, og Cody og Cas kom hen til vores bord. "Vi hvad, at en af jer to, er Alphaen", sagde Cas. Vi lod begge to som om vi ikke anede hvad hun snakkede om. "Kom nu, ikke være bange", sagde hun med hendes lyse stemme.
<><><><><><><><><><><><><><><><>
Det var endnu et afsnit af 'eyes of a wolf'✋💩
Det bliver nok et af de sidste kapitler!💕😌
Husk at vote og kommenter!👌💕😱
ESTÁS LEYENDO
Eyes Of A Wolf
Hombres Lobo• • • • • Læs introduktionen for at læse lidt om bogen! © KathrineKok