Eyes Of A Wolf

En uventet overraskelse

Da jeg havde ringet på, hørte jeg en gøen. Cody åbnede døren, og inviterede mig ind. Han holdte en stor rottweiler i halsbåndet. "Han gør dig ikke noget! Han hedder Bacon!", Sagde han, og klappede Bacon. "Det set ud som om du allerede har gjordt klar", sagde jeg, og satte mig i den brune sofa. Han satte sig ned ved siden mig. "Ja, det var så jeg kunne nå at fortælle dig noget inden festen". Han kyssede mig. "Hvad er det?", Spurgte jeg, og rettede mig op i sofaen. "Der er noget jeg syntes at du skal vide, nu når vi er sammen igen", sagde han og tog min hånd. "Vi var kendt hinanden i så lang tid", det lød næsten som om han skulle til at fri til mig. "Jeg vil have at du kender den sande mig". Hvad mente han? Havde han en hemmelighed? "Du må love mig, at du tror på mig!", Sagde han alvorligt. "Det lover jeg", sagde jeg. "Jeg bliver trænet til at være en jæger. Ligesom min far", sagde han. Det virkede ikke til at han blev mere lettet af at fortælle det. "Det lyder fedt", sagde jeg lidt forvirret. "Det er ikke det hele". Han klemte mine hænder. "Jeg bliver ikke bare trænet til at blive en normal jæger, men en varulvejæger". Jeg stivnede. "Det løgn", tænkte jeg. "Tro på mig! Det er rigtigt! Jeg kan bevise det! Kom med!", sagde han, og trak mig ned af en trappe. Jeg kunne ikke bevæge mig. Kælderen var fyldt med forskellige skydevåben. Jeg var så tæt på at besvime. Han forklarede om de forskellige måder at dræbe os på. Jeg spurgte meget ind til det, eftersom jeg så en chance i at vide hvad jeg skulle undgå. "Vi skyder dem med disse", sagde han, og tog noget op af en lille æske. Det var sådan en man puttede i en pistol. "Det er lavet af sølv, som de ikke kan tåle. Hvis de bliver skidt af sådan en, lever de kun cirka 48 timer mere", sagde han, og puttede den tilbage. Jeg kunne mærke at jeg blev meget svimmel. Min kæreste var en varulvejæger! "Vi bruger også tit en armbrøst", sagde han og hev en ned fra væggen. "WOW! Jeg kan virkelig ikke fatte det!", Sagde jeg og tog mig til hovedet. "Så du tror på mig?", Spurgte han, og hængte armbrøsten på plads igen. Jeg nikkede. Det var bare så typisk.

Det var en rigtig sjov fest, og heldigvis var jeg klædt helt rigtig på. Der var mange piger omkring Cody hele aftnen. Jeg var lidt jaloux. Men jeg kunne høre, at han afviste dem alle.
Jeg prøvede at finde Collin i den store mængde af mennesker, men han var ikke til at se nogle steder. Jeg ville fortælle ham at Cody var en varulvejæger. Jeg skrev til ham flere gange, men jeg fik intet svar. Jeg blev nød til at finde Collin. Han var sikkert ved den skide sten igen. Hvorfor sad han enlig altid der? Jeg gik ud af døren, og kunne høre at der var en der fulgte efter mig.

Der var ikke ret langt over til stenen. Jeg havde taget skoene af, og gik nu med dem i hånden. Ligesom jeg sagde, sad han ved stenen. "hvorfor kom du ikke til festen?", spurgte jeg, og satte mig ned ved siden af ham. "Wow! Du ser...", Sagde han med store øjne. "Tak, men der er noget vigti...", mere nåede jeg ikke at sige. "Du er virkelig smuk!", Sagde han og rejste sig op. "Tak, men det her er meget..", igen afbrød han. "Jeg savner dig, Jen. Jeg savner dit smil, dit grin, og dit gode humør! Jeg savner alt ved dig!", Udbrød han. "Hør nu her!", Halv råbte jeg. "Hvad laver i?", Spurgte Cody, som havde fulgt efter mig. "Jeg ledte bare efter Collin", sagde jeg forskrækket. "kommer du med?", Spurgte jeg Collin. "Ja", sagde han, og gik.

Da min far kom og hentede mig, fortalte jeg ham det hele. Han flippede totalt ud. Han holdte med det samme ind, og ringede til min mor, som tydeligvis også flippede ud. De ville ikke have at jeg skulle være sammen med ham. Da de så fik at vide at vi var kærester, gik det helt galt. "I kan ikke bestemme hvem jeg må være kærester med!", råbte jeg inde i bilen. "Du kan under ingen omstændigheder være kærester med en vareulvejæger!", Råbte han tilbage. Jeg åbnede døren, og steg ud. "Hvor skal du hen?!", Råbte min har ud af vinduet. "Jeg går hjem!", Sagde jeg uden at se tilbage.

Collin sad med et rødt pap glas, på den servandelige sten. "Hey", sagde jeg og satte mig ned ved siden af ham. "Hey", sagde han og tog en tår. Lige med et udbrød jeg i gråd, og krammede ham. Han klappede mig overrasket på ryggen. "Hvad er der sket?", Spurgte han. "Det er Cody!", Sagde jeg lavt. "Har han gjordt dig noget?!", Spurgte Collin bekymret og alvorligt. Han var virkelig bekymret for mig. "Han bliver trænet til at blive varulvejæger!", Halvråbte jeg. Collin var i chok."jeg ved ikke hvad jeg skal gøre!", Sagde jeg fortvivlet. "det gør jeg heller ikke!", Råbte han, og kiggede ned. "Du laver jo heller ikke andet end at side ved den dumme sten!", Råbte jeg, og pegede på stenen. "Hvor skulle jeg ellers gå hen?!", Råbte han, og smed glasset. "Hjem, måske?!", Råbte jeg tilbage. "Jeg har ikke noget hjem!" "Hvad mener du?", Spurgte jeg irriteret. "Jeg har ikke noget hjem", sagde han. Hans stemme rystede. "Hvor bor du så?", Sagde jeg forvirret. "Jeg bor i min onkels kælder", sagde han flovt. "Hvorfor?", Spurgte jeg. "Mine forældre blev dræbt af jægere da jeg var syv. Min onkel sagde at jeg kunne sove hos ham her i Montrose. Jeg måtte ikke være omkring huset om dagen, kun når jeg skal sove. han kan ikke lide mig. Han sagde, at det var min skyld, at de døde. De ville forsvare mig, og så.. ja..". Jeg blev nød til at give ham et kram. Jeg ville ønske at jeg havde vidst det lang tid før. "Kom", sagde jeg og tog hans hånd.

Vi gik ned i kælderen. "Du kan sove her", sagde jeg, og gav slip på hans hånd. "Du fantastisk!", Sagde han, og smilede. "Vi ses imorgen", sagde jeg i dørkarmen. Jeg lukkede forsigtig døren, og gik op på mit værelse. Jeg låste døren. Jeg gad ikke have at mine forældre skulle komme brasende ind, og forklare mig hvorfor jeg ikke kunne være sammen med Cody. Jeg elskede Cody. Men det føltes alligevel ikke rigtigt når vi var sammen.
<><><><><><><><><><><><><><><><>
Her kom et afsnit mere af 'Eyes of a wolf'👌
Husk at vote og kommenter!💕👏