Spøgelset på Vangmarksgaard

Kapitel 5

Torsdagen lignede meget onsdagen, bortset for dansk stod den på biologi, hvilket langt fra var Najas yndlingsfag, så da hun endelig kunne slippe væk, åndede hun lettet op. Det var blevet virkelig koldt, så man kunne se sin egen ånde, når man var udenfor. Naja skuttede sig i kulden, da hun gik over til cykelskuret for at cykle hjem. Marie, Philip og Kian stod allerede derovre og snakkede om prøven.

"Vi var ved at snakke om i morgen," begyndte Marie, da Naja nåede hen til dem. "Jeg foreslog, at du og jeg kunne købe snacks."

"Fint med mig," svarede Naja. "Hvor mange bliver vi?"

"Omkring ti," svarede Kian, der hev sin cykel ud af stativet.

"Skal jeg spørge mine forældre, om vi kan tage hjem til mig bagefter?" spurgte Naja.

"Det må du gerne, ellers plejer vi at tage ned til Vangmarksgaard," svarede Philip.

Naja var stadig usikker på ham Louis, som hun mødte forleden. Måske havde hun bare fået et forkert indtryk af fyren.

De cyklede hjem og da de nåede til grusvejen, som førte op til gården, hvor Naja boede, hilste hun farvel og drejede fra.

"Vi mødes henne ved købmanden klokken et i morgen," råbte Marie efter hende.

Naja vinkede tilbage for at fortælle Marie, at det var fint. Hjemme hos Naja, var hendes far allerede hjemme fra arbejde, hendes mor vil først komme senere. Alt var så småt ved at være på plads i huset, der stod et par enkelte flyttekasser under trappen endnu, men ellers var alt pakket ud.

"Jeg er hjemme!" kaldte Naja og smed sine sko og overtøj i entréen, før hun skyndte sig ovenpå, hvor hun smed sin taske.

Bagefter gik hun ned ad gangen og bankede på ind til sin fars kontor og trådte indenfor. Hendes far sad bag ved computeren og arbejdede.

"Hvordan gik eksamen?" spurgte han og kikkede over på hende.

"OK tror jeg. Jeg skal mødes med nogen nede i skoven i morgen aften til noget bål, må vi komme tilbage hertil bagefter, hvis det er?" spurgte hun håbefuld.

"Hvor mange bliver I?" vil han vide.

"Omkring ti."

"Fint med mig, men spørg mor for en sikkerhedsskyld. Lyder som om du er ved at få nogle venner," sagde hendes far.

Naja trak på skuldrene. Marie, Kian og Philip var flinke, men det var stadig tidligt, at erklære dem som venner, men det var da en begyndelse.

"I kan opholde jer i stuen heroppe," sagde hendes far.

Huset bestod af to etager og der var en dagligstue på hver etage. I det daglige brugte de stuen nedenunder, dog havde Naja siddet og læst inde i stuen ovenpå, især når hendes forældre så fjernsyn og hun ikke havde lyst. Efter hendes storebror var flyttet hjemmefra, kunne det godt være lidt kedeligt om aftenen.

"Har vi drikkevarer?" spurgte Naja.

"Jeg tror, der er noget ude i udhuset ellers kan jeg købe noget på vej hjem fra arbejde i morgen," svarede hendes far.

"Det vil være rart. Jeg går lige ud og tjekker," svarede hun og skyndte sig nedenunder.

Hun hoppede i et par gummistøvler, tog sin jakke på og gik udenfor. Udhuset var stort og rummeligt, der var plads til en havetraktor og en masse værktøj og haveredskaber. Dog havde hendes forældre ikke fået hverken havetraktor eller haveredskaber endnu. Derimod stod hendes fars værktøjskasse på et arbejdsbord i den modsatte ende af skuret. Der stod også et gammelt køleskab, som havde stået inde i køkkenet, da de flyttede ind, men som nu havde fået plads ude i skuret. Der var både sodavand, øl og andet alkohol, så hun regnede med, at der var nok, når de andre kom i morgen aften.

Naja forlod udhuset og lukkede døren, hun skulle til at gå tilbage til huset, da hun så et eller andet forsvinde rundt om hjørnet af staldbygningen. Hjertet hoppede op i halsen på Naja. En stemme bagerst i hovedet sagde, hun skulle gå indenfor, men i stedet gik hun hen, hvor hun havde set skikkelsen. Da hun så rundt om hjørnet var der ingen. Måske var det intet, i stedet vendte hun rundt og der stod han. Louis. Kun et par meter væk fra hende.

"Hvad laver du her?" vil hun vide. "Dette er privat ejendom, medmindre du har et ærinde, så bedes du forlade grunden."

Louis stirrede på hende, men sagde ikke noget.

"Har du set min hund?" spurgte han.

"Bumle? Nej, jeg så dog noget gå den vej," sagde Naja og pegede rundt om hjørnet ad stalden.

Louis nikkede tavst og fulgte anvisningen uden så meget som at sige tak eller noget. Okay, det afgjorde sagen, hun kunne ikke lide Louis. Hvis han opførte sig sådan i morgen aften, så vil hun sige sin ærlige mening om hvad hun mente om ham.

Med et suk kikkede hun sig over skulderen, men Louis var allerede borte, så Naja gik indenfor igen, imens tankerne for rundt i hovedet på hende.