Spøgelset på Vangmarksgaard

Kapitel 8

Søndag eftermiddag sad Naja og gennemgik sine noter i engelsk og fransk, som hun skulle op i henholdsvis mandag og tirsdag. Naja havde slået sig ned i stuen ovenpå, stille julemusik lød gennem højtaleren, som stod på en reol bag hende. Dørklokken lød nedenunder, men hun regnede med, at enten hendes mor eller far vil åbne døren. Kort efter bankede det på døren og hendes mor kikkede ind.

"Du har gæster, en der hedder Louis," sagde hendes mor med et løftet øjenbryn.

Naja så overrasket på sin mor. Hvad lavede Louis dog her?

"Det er i orden," sagde Naja.

Hendes mor trådte til side og Louis dukkede op.

"Undskyld, jeg forstyrrer, kan vi snakke et øjeblik?" spurgte han tøvende.

Naja nikkede, hendes mor forlod dem og Louis kom ind i stuen. Han kikkede sig kortvarigt omkring, før han satte sig ned på gulvet overfor hende, med hendes notater liggende mellem dem.

"Hvad så?" spurgte Naja nysgerrigt.

Louis bed sig i læben, som om han ikke var sikker på, hvordan han skulle få begyndt.

"Det er angående fredag aften, Bumle og ham fyren du har set vandre rundt," begyndte han.

"Hvad med dem?"

"Mente du det?" spurgte han.

Naja iagttog Louis. Der var noget søgende i hans øjne, et håb måske.

"Hvis Bumle var en Newfoundlænder, så ja. Fyren er jeg ikke så sikker på, han virkede meget arrogant, høj og gik rundt i en grøn dynejakke," sagde Naja.

Louis' øjne udvidede sig i overraskelse.

"Min fætter gik altid i en grøn dynejakke, selvom om sommeren," sagde han med et skævt smil. "Og han kunne være lidt selvoptaget til tider."

Naja fik et sug i maven. Havde hun virkelig snakket med et spøgelse? De havde ikke lignet spøgelser, hvilket forvirrede hende, men igen hun vidste meget lidt om spøgelser. For det første havde hun indtil den anden dag ikke troet på dem, nu vidste hun ikke, hvad hun skulle tro. Hun havde ikke engang sagt noget til sine forældre i tilfælde af, at de ville tro, hun var blevet skør.

"Du tror ikke, at de er spøgelser, gør du?" spurgte hun tøvende.

Louis svarede ikke med det samme, men så eftertænksomt ud.

"Jeg ved det ikke, jeg må erkende, at der har været tidspunkter, hvor jeg føler, der er andre sammen med mig, selvom jeg er fuldstændig alene. Men hvorfor viser de sig for dig og ikke mig?" ville Louis vide.

Naja havde ikke svaret og trak på skuldrene, men han havde fat i noget. Hvorfor havde de vist sig for hende og ikke for Louis, der var Tristans familie og hunden, som Louis sikkert havde elsket meget højt.

"Hvis jeg ser ham igen, er der noget, du vil have, at jeg siger til ham?" spurgte hun.

Tanken om at se Tristan igen sad dog ikke synderligt godt i hende, nu hvor hun vidste, at han måtte være et spøgelse.

"Hvorfor du kan se ham og ikke jeg, har han overhovedet bekymret sig om mig?" spurgte Louis.

Naja nikkede tavst, imens hendes tanker fyldte hovedet.

"Har han haft en tilknytning til gården her?" spurgte hun efter et stykke tid, hvor de havde siddet tavse i deres egne tanker.

"Han var kæreste med datteren, der boede her, før du og dine forældre flyttede ind."

Naja stirrede med udspilede øjne på Louis.

"Hvad!? Åh Gud, du tror ikke, at han tror, at jeg har jaget hans kæreste væk og det er derfor, han er så uudholdelig?" spurgte hun nervøst.

"Nej, for da de først mødte hinanden, var det had ved første blik, som så senere udviklede sig til kærlighed," fortalte Louis med et skævt smil. "Måske han er lun på dig og det er derfor, han viser sig for dig."

"Ih tak, lige hvad jeg har brug for, et spøgelse der er forelsket i mig," udbrød Naja chokeret og gøs ved tanken alene.

"Det er da lidt romantisk at tænke på."

"Overhovedet ikke, det gør mig faktisk lidt bange," sagde Naja og følte en kulde snige op over hende.

Bare Tristan ikke vil blive ondsindet og begynde at hærge gården med spøgelseslyde eller hvad man nu kaldte sådan noget, når spøgelser spøgte.

Louis rejste sig kort efter og sagde, at han hellere måtte vende hjem igen. De udvekslede numre, så hun kunne skrive til ham, hvis hun løb ind i Tristan igen og Louis kunne kontakte hende, hvis der blev behov for det. Ellers vil de se hinanden den 13. december, når der var luciaoptog. Han fortalte også, at der var julemarked de følgende dage nede på herregården, så der vil være oplagte muligheder for at gå på spøgelsesjagt, hvis hun var interesseret. Naja var nu ikke synderlig overbevist om, at det var en god idé. Især ikke nu hvor hun var 85% sikker på, at det var egentlige spøgelser, hun havde set.

Efter Louis var taget afsted, forsøgte Naja at koncentrere sig om sine engelsknoter, men hendes tanker fløj rundt og til sidst gav hun fortabt. Heldigvis var engelsk og fransk to af hendes yndlingsfag, så forhåbentlig vil det være en fordel, når hun skulle op til de sidste eksaminer de kommende dage. I stedet pakkede hun alt væk og gik nedenunder, hvor hendes mor havde bagt boller og lavet varm kakao. Måske, det var kuren til at komme ovenpå Louis' besøg og snakken om spøgelser.