Spøgelset på Vangmarksgaard

Kapitel 20

Sidste skoledag inden juleferien. Formiddagen gik med at gå i kirke, hygge i klassen og en omgang kahoot, før skolen sluttede af med fællessamling, hvor de sang 'ferie, ferie, ferie'. Så da Naja kunne sætte sig ind i bussen, var hun bare glad for, at nu havde hun over to ugers ferie. Hun skulle ikke begynde før den 6. januar.

Første punkt var at hjælpe Mia og Louis med at gøre klar til festen om aftenen, så da hun og Mia nåede til Vangmarksgaard, stod de af bussen, gik ind på den store gårdsplads, hvor det store juletræ prydede og op ad den store trappe. Mia gik bare ind, imens Naja fulgte tøvende bagefter. Hun havde kun været her et par gange og følte ikke, at hun var så tæt på Louis eller familien for den sagsskyld, at hun bare kunne vade ind, som om hun ejede stedet.

Louis var allerede hjemme og kom dem i møde. Han gav Mia et kys, før han lagde sin arm om hende.

"Nå, er I klar? Mine forældre har formanet mig til at holde mig til nogle bestemte rum, så vi har ikke helt så meget plads som jeg havde håbet, men det skal nok gå," forklarede Louis.

"Vent, er de helt ok med, at du holder fest helt alene?" spurgte Naja forbløffet.

Det vil hendes egne forældre ikke være, de vil kræve at være til stede i huset, så de kunne holde opsyn.

"Jep, nu skal det lige siges, at jeg ikke er typen, der holder vilde fester," svarede Louis med et skævt smil.

De fik gjort klar til festen, hvorefter Mia og Naja tog hjem til Skovmarksgård, hvor Marie dukkede op kort efter. Det var meget rart at få hele Tristan situationen lidt på afstand. Hun havde ikke set ham siden mandag, hvilket var både lettende men også bekymrende. Hvad lavede han? Bumle, havde hun heller ikke set.

Da klokken slog otte, gik de tre piger ned til Vangmarksgaard, hvor blinkene lys inde bag vinduerne, fik herregården til at ligne en diskokugle, når man så den på afstand. Indenfor spillede musikken højt, folk var så småt begyndt at komme.

Selvom Louis måtte holde fest uden hans forælde i huset, så var der dog enkelte regler. Max to øl eller breezers til hver og siden de selv skulle have drikkevarer med, havde Naja taget et par liter sodavand med. Hun kunne godt drikke breezer, men siden hun skulle tidligt op den næste dag, for at hjælpe sine forældre, så var det bedre at holde sig til sodavand.

Der var nok gået en time, da han pludselig dukkede op. Tristan. Naja havde siddet og snakket med Kian og Philip, som var ved at give hende et grundigt indblik i det lokale fodboldhold, som de holdt med. Det spillede godt nok i første division, men alligevel. Naja undskyldte sig selv og rejste sig fra sofaen, hvorefter hun gik over mod Tristan, som stod i døråbningen til den store stue, hvor de øvrige gæster sad og snakkede.

"Hvad laver du her?" spurgte hun nysgerrigt.

Naja kikkede kort efter Louis, som stod ovre ved juletræet og kyssede med Mia.

"Det ved jeg ikke. Jeg håbede. vi kunne snakke," sagde Tristan og begyndte at trække Naja væk fra stuen og ud i den store entré.

"Hvad så?" spurgte hun. "Er du ok?"

"Ikke rigtigt. Min dødsdag nærmer sig og normalt kommer min familie ned til Mølledammen for at lægge blomster. Kan du komme?" spurgte han.

Naja stirrede på Tristan. Hvorfor kunne han ikke vente med at spørge til en anden dag.

"Kunne du ikke vente til i morgen med at spørge?" spurgte hun.

"Nej, for jeg spørger nu," sagde han irriteret.

"Det kommer an på, om min mor kan undvære mig. Jeg har lovet at hjælpe til med at gøre rent," sagde Naja lettere undvigende.

"Jeg troede, du vil hjælpe mig," kom det lettere surt fra Tristan.

"Det vil jeg også gerne, men der er en del, jeg skal se til i de kommende dage," svarede hun.

"Ja, undskyld, at jeg døde i julen."

Så var Tristan væk. Naja slog opgivende ud med armene, halvvejs overvejende om hun skulle tage ned til Mølledammen, men det var mørkt og koldt udenfor.

"Hvad laver du herude?" spurgte Louis, som havde løsrevet sig fra Mia.

"Tristan dukkede op, han vil have mig til at komme ned til Mølledammen på mandag," svarede Naja med et suk.

"Åh, hans dødsdag."

Naja nikkede og sukkede endnu engang.

"Jeg sagde, jeg havde en del at se til, hvilket han blev lidt sur over og så forsvandt han bare," sagde hun opgivende.

"Tristan kan godt sætte sig lidt på tværs, hvis han ikke får sin vilje med det samme. Du skal ikke tage det så tungt. Vil du komme på mandag?"

Naja trak på skuldrene.

"Jeg vil gøre et forsøg, men det er nu ikke så meget det, at jeg ikke har tid, for jeg tror min mor vil lade mig gå, hvis jeg spurgte. Det er bare det, at han vil snakke med hans forældre og det tror jeg ikke, jeg kan være med til. Det var slemt nok, da Lærke var her," forklarede Naja.

"Sagde du det til Tristan?" spurgte Louis.

Naja rystede på hovedet.

"Han forsvandt, før jeg overhovedet fik taget mig sammen til at forklare mig."

"Måske du skulle tage ned og besøge ham i løbet af weekenden, hvis du har tid."

Naja nikkede tavst. Hun måtte se, om hun kunne få tid til det. Hendes forældre havde planlagt noget til hele weekenden og mandag, skulle de gøre klar til om tirsdagen, hvor hendes bedsteforældre kom til juleaften.

I morgen skulle de ud at handle ind og have fat i et juletræ, som skulle pyntes. Søndag stod den på julehygge med hendes fætre og kusiner, tanter og onkler på hendes fars side, så der skulle de til Grenaa, hvor hendes faster boede med sin familie. Nu måtte hun se, om hun ikke kunne snige sig ned til Mølledammen i morgen.